Passagesejlads
November 14th, 2010 by leneSå er vi ankommet til Ilha do Sol, en af de Cap Verdiske øer.
Vi drog afsted lørdag 15:00 UTC fra Santa Cruz de la Palma på Canarieøerne og ankom her til Palmeira efter 800 sømil kl 01:00 lørdag.
Vi havde 2 dage med hård vind til kuling, 3 timer uden vind og resten var god vind der passede til fulde sejl. En skøn tur.
Når jeg læser andres beretninger fra langtur er der sjældent særlig meget beskrevet om de lange passager. Det skyldes givetvis at alle, når de kommer frem, straks fokuserer på at opleve destinationen, samt at der sjældent er det store at berette. Jeg vil dog gerne prøve at give en idé om oplevelsen ved at beskrive vores passage til Cap Verde i detaljer.
Det kan synes som kedsommelig og langtrukken læsning, så hvis du ikke har tålmodighed/interesse (vælg selv) kan du skippe resten og nøjes med ovenstående resume.
Vi tog afsted fra Santa Cruz de la Palma lørdag kl 15 sammen med Ella som er en 33 fods Kingscruiser. De sejler for det meste hurtigere end os og vi tabte dem hurtigt af syne men beholdt radiokontakt over VHF’en gennem hele turen.
Der var fin vind og vi drøftede om vi skulle øst eller vest om El Hierro. Øst om kunne vi måske nyde godt af en accelerationszone mens vest kunne vi risikere at ligge i læ. Vi valgte øst.
Efter et par timer kunne Ella berette at de gik vest om og kunne holde en fin kurs med brasede sejl, og da vinden var rigelig ombestemte vi os og gik også vest om. Vi brasede sejlene og holdt dem sådan hele natten.
Vi sejler med braset forsejl også kendt som 'sommerfugl'. Efter vi har lært fra Ella hvordan det bedst virker sammen med vindroret har vi flittigt brugt den sejlføring i medvind.
Lidt senere kaldte Ella for at advare om kraftige kastevinde syd for El Hierro. De havde taget storsejlet ned og vi overvejede det samme , men da vi var længere ude fra øen end de var beholdt vi det oppe. vi havde 2 reb i storsejlet og genuaen rullet lidt ind på det tidspunkt. I løbet af natten øgedes vinden til godt 13-15 m/s og vi rebede også det 3. reb i storsejlet som vi ellers havde fået at vide at vi nik ikke kom til at bruge og rullede genoaen mere ind til blot et lille forsejl. Det var super sejlføring og vindroret styrede Sinus knivskarpt ned af bølgerne i god fart.
Vagtskiftene forløb planmæssigt: kl 21 går den ene ned og sover og så skifter vi hver 3. time; 4 vagter i alt. Efter vi har installeret slingrekøje er det blevet meget behageligt at sove på sove-tjansen.
Slingrekøjen sat op
Vi sover også med ørepropper for det larmer ganske meget når man sejler, men med ørepropper kommer man hurtigt ind i sin egen drømmeverden. Ved vagtskiftet laver man ofte lige en kop kaffe og så snakker man lidt om hvad der er sket på vagten, om der er nogle skibe i nærheden, om der har været delfiner på besøg, hvordan vinden har været og den slags.
Næste morgen aftog vinden kraftigt af præcis ved solopgang og sejlene blev rullet helt ud. Det var søndag så vi skulle have en dåse med ‘all-day breakfast’ til morgenmaden. Bønner, pølse og den slags guf, det gav en god bund for dagens sejlads. Ellers spiser vi havregrød, brød, æggekage eller pandekager om morgenen alt efter vejr, appetit og gidnings-procent.
Dagen gav siden mere vind og vi nød en fin sejlads, stadig for brasede sejl. Dagen går med at læse, spise, fisk, sove middagslur og bare nyde sejladsen. Af og til sker der noget som fx vinden tiltager/aftager og sejlene skal ændres, måske besøg af delfiner, flyvefisk (nogle gange lander de på dækket eller i cockpittet) men i det store hele er det ret stenet og man slapper bare af og nyder det.
Næste nat gik fint, der var kommet god vind og vi skiftede som planlagt vagt-turnus så det ikke er den samme der får solopgangen hver gang. I starten var det sværæt at falde i søvn kl 21 på den første sovetjans, men med tilvænning og efter lidt tid på havet (og nu med ørepropper) går det ganske fint.
Mandag bød også på vind som tiltog i løbet af dagen. Vi rebede igen ind og fjernede brasen da vinde var drejet og fik igen lange intervaller af vindstyrke 7 (stiv kuling, 13-15 m/s) grænsende til 8 (hård kuling, 15-18 m/s). Vi satte sprayhooden op, noget vi normalt ikke gør når vi sejler for vi kan godt lide at have godt udsyn, men vi kunne så slippe for at blive sjask-våde hver gang en ulige sø ramte båden. Et par gange fik vi ogseå en ordentlig skylle ned i cockpittet, men heldigvis ikke i kahytten.
I læ for vind og vand og med vindroret indstillet perfekt – vi vinklede efter råd fra Ella fanen ned til kraftig vind, det virkede godt – var det nogle ganske ok nattevagter vi havde hvor man bare kunne koncentrere sig om at holde udkig og nyde det.
Vindroret med fanen lodret til normal vind.
Det er lidt bøvlet at lave mad og bevæge sig rundt nede i båden i den slags vejr, men den nyligt installerede slingre-madlavnings-strop gjorde god nytte. Det er en bred, polstret strop man sætter bagom ryggen (røven) og man kan s læne sig of ad den for ikke at skulle bruge hænder og arme for at holde sig fast.
Næste formiddag aftog vinde lidt igen.
Ella berettede på VHF’en om en lidt mere ‘slitsom’ nat med for lidt søvn og en ordentlig skylle ned i kahytten. Og vi blev enige om at vi nok fremover i den slags vind også skulle sætte den øverste luge i kahytsnedgangen.
Tirsdagens sejlads bød på guldmakrel på krogen. Den kom i marokkansk krydderiblanding og blev meget lækker med couscous til.
Om natten kaldte Ella for at høre om vi vidste hvordan en ‘squall’ ser ud for foran os lå en skræmmende bræmme af cumulus skyer med noget der ligenede regn under sig. Vu havde hørt ordet før men vidste ikke noget om det.
Senere læste vi op på det: i en squall kan man opleve en pludselig stiv kuling fra øst og det er godt at være forberedt og have rebet sejlene.
Ella var forrest og kunne senere fortælle at der ikke var sket noget; det viste sig at være almindeligt uvejr som også bød på spektakulære lyn. Et par gange ændrede vi kurs i løbet af natten for at undgå at sejle lige ind i det og stor var lettelsen ved daggry hvor vi sejlede ud af de sidste truende skyer.
Båd-fotografen trak hurtigt og fangede et lyn
Onsdag var vinden ret svag om morgene og forsvandt næsten helt så vi måtte tænde for motoren. Det er altid ærgerligt, men vi var optimistiske og bagte pandekager og lavede dej til brød for at trylle vinden frem. Ella kaldte og fortalte at de havde fået vejrinfo hjemmefra på satelittelefonen om at vinde ville komme igen om eftermiddagen. Og allerede efter få timer og inden brødet var bagt, kunne vi slukke for den gamle japaner og sejle for sejl igen.
Og så blev der sejlet den slags sejlads man drømmer om: roligt vand, stabil vinde der passede til fulde sejl, sol, flere fisk på krogen, afslapning og stor nydelse.
Torsdag, efter 5 døgn på havet, trængte vi lidt til et bad, så vores ‘solar shower’ blev lagt op på ruffet for at varme op og sidst på eftermiddagen kunne vi nyde et dejligt lunt brusebad i cockpittet. Vi brugte ikke engang 20 l vand i alt men virkningen var fænomenal. Og således med rent hår og krop fortsatte vi daselivet med sol, vind og sejl.
Forestil dig at vinde er stabil, den fylder sejlene perfekt, vindroret holder en god kurs, bølgerne er lange og rolige, solen skinner, båden skyder en fin fart, selskabet er godt, fiskene friske, man rejser langsomt men støt rundt med sit eget hjem, laver mad når man synes, sover når man er træt, læser bøger uden dårlig samvittighed ….. sådan er det når det er bedst.
De første par dage med vind var lidt hårde, men til gengæld gav det fart og spænding og vi fik testet vores reb og sejlføring i medvinds-kuling hvilket vi nok får mere af over Atlanten.
Farvandet ud for Afrika mellem Canarie-øerne og Cap Verde er ikke ret traffikeret. Vi mødte 1 fiske skib, 1 andet skib, 4 fragtskibe og 2 sejlskibe. Der har også været lange perioder med ingen skibe på AIS’en.
Vores VHF har indbygget AIS som modtager oplysninger fra store skibe om deres position, fart, retning, størrelse, navn osv.
Vi kaldte et af fragtskibene da de var 6 nm væk for at høre om de kunne se os på radaren. Det er meget rart at vide om vi dukker op på de store skibes radar. Vi talte med en meget venlig mand der kunne oplyse at han havde set os på radaren for ca 11 nm siden.
Det ene sejlskib vi så var en 49 m lang hollandsk skude med 3 master. Det var et flot syn at se den komme gliden forbi. Vi kaldte den for at høre om de havde en vejrudsigt for det kommende døgn da vores GRIB data fra lørdag var ret forældede og ihvertfald ikke viste den vind vi havde. Igen en flink mand på VHF’en der gav os lidt vejr-opdatering. De skulle også til Ilha do Sal.
Vi har holdt kontakt over VHF’en med Ella under hele turen og har bla udvekslet positioner for at se hvor vi lå i forhold til hinanden. Det er også interessant at udveksle teknikker og idéer og høre hvordan de sejler lige nu og hvilken vind de har. Det er meget lærerigt at sejle sammen men nogen og vi har fået mange gode tips og lært en masse. Og så er det ret utroligt at vi efter knap 800 nm kun ligger 10 nm fra hinanden (Sinus bagest).
Da vi fredag har under 100 nm tilbage begynder det at føles som om vi lige straks er fremme. Med den vind der er ser det ud til at vi vil ankomme i mørke omkring midnat. Det er altid lidt mere ‘spændende’ at komme til et nyt sted (og et nyt land) i mørke men ifølge pilot-bogen skulle det ikke være noget problem. Den nævner ganske vist at der måske ligger et fiskekutter-vrag midt i ankringspladsen men vi må holde godt udkig og måske lægge os i periferien og så evt flytte næste dag i lys.
Men 100 nm tager atltså næsten et døgn og særligt de sidste 3o er bare lange. Det er diset vejr men vi når lige at se omridste af et spidst vulkan-bjerg inden mørket sænker sig.
Vi har vind helt ind til Palmeira hvilket vi ikke havde regnet med efter hvad vi fik at vide omkring vejret men det er bare super skønt at kunne sejle for sejl og selvom vinden drejer rundt, så vi får endnu længere, nyder vi bare sejladsen i mørket med et par stærke kopper kaffe.
Ella kalder os, de er ankommet og kan fortælle at der er rigtig mange både på ankerpladsen, men at vi nok kan finde plads lidt længere fremme foran dem.
Så kan vi se lysene fra havnen. Vi sejler og sejler og sejler og er hele tiden lige ved at være fremme og endelig kl 1:00 kan vi droppe krogen og få en anker-øl mens vi tjekker om vi ligger fast og sidder og glæder os til at sejle ind til land når morgenen kommer.
Det har været en god general-prøve på om vi kan sejle langt og det tegner godt.
