Atlanteren !

Turen over fra Cap Verde forloeb fint. Vi havde alt fra ingen vind til omkring 14 m/s og det foerste lange stykke tid saa det ud til at vi ville ankomme til Tobago d. 24. ved middagstid, perfekt ! Men efter 10-12 dage begyndte vinden at aftage og vi havde nogle ret sloeve dage hvor vi kun liiige kunne holde sejlene fyldte.

Vi sejlede ogsaa spiler en god del, den kan klare lidt mindre vind, men til gengaeld er det lidt presset naar der er saa mange regnbyger med indeholdt vind som vi havde.

Vi fejrede juleaften omkring 100 soemil fra Tobago i fuld sol og med vind i sejlene, men hen mod natten forsvandt vinden og vi maatte starte Yan-san.

Vi ankrede i Pirates Bay ved Charlotteville paa Tobago praecis 18 doegn efter afgang fra Ilha Brava paa Cap Verde. Omkring 2150 soemil havde vi da sejlet og vi var glade for at kunne saette foedderne paa fast jord efter lige at have spist lidt morgenmad, badet og udvekslet sejlerhistorier med Ella som var ankommet nogle dage tidligere.

Pirates Bay og Charlotteville er fantastisk, eksotisk, afslappet og skoen. Vi skal nok snarest muligt give nogle billeder og lidt mere fortaelling ligesom vi skylder en god historie fra Ilha Brava som ogsaa var helt fantastisk. Men internettet i Charlotteville har ikke virket i en uges tid, saa vi sidder lige nu paa internetcafe i Scarborough – den store by paa Tobago.

Vi har en aftale med et skibsvaerft i Port of Spain paa Trinidad d. 5. januar. Sinus skal paa land og have ny bundmaling og tjekket op paa forskellige smaating. Indtil da vil vi nyde driverlivet paa Tobago og fejre nytaaret der.

Mange jule og nytaarshilsner fra Sinus

3 Responses to “Atlanteren !”

  1. Thomas Jeppesen Says:

    Fantastisk – Godt at høre at I havde en god tur over og at I har det godt!

    Glædelig jul og godt nytår!
    Thomas :)

  2. Kay Nylander Says:

    !. delmål er nået! Så nu er der kun at ønske jer et godt nytår!

    Nytårshilsen fra det kolde nord.
    Kay

    PS: man kan nu gå på isen i hjemmehavnen!!!

  3. Alexander Grabner Says:

    Congratulations!
    Glad u made it so well…
    following your journey is quite motivating!
    Best wishes,
    Alex