Finland var et spændende bekendtskab. På mange måder anderledes end Sverige. De finske byer (vi besøgte) er mere slidte men også langt mere oprindelige i deres udtryk og udseende. Der er er råhed over det som som var spændende at bevæge sig i. Mærkeligt nok har vi ikke taget så mange billeder i Finland, men vi havde en god tid der.

Finland bød på mere tåge. Smukt og spændende at sejle i.

Kaskinen,  var meget original at se på. Den havde ikke været brændt ned som mange andre finske byer. Et for byen stort industri-område baseret på træ og fragt og fragt af træ forklarede hvorfor der bagved byen var bygget en del ensartede boliger, men ellers skete der ikke meget.

Trækfærgen: en seværdighed – når man har børn med

Vi tog videre og troede vi skulle sejle en lidt længere tur, men bølgerne overraskede os (igen) og vi smuttede bare til Kristinestad (eller det mere finskklingende navn Kristiinankaupunki). Her fik vi prøvet kombinationen af hotel og havn (eller bare en bro) – det kan man så også.

Men vi skulle videre og tog en inden-skærs tur til Kilen (Kiili). Det er fantastisk at kunne sejle så tæt på og imellem øer,  men lige spændende nok når dybdemåleren går under 2 m i længere tid og kortet ikke rigtig er helt tydelig omkring hvilken dybde man kan forvente. Vi rørte dog ikke bunden og kom fint frem. Kilen var en bro og vist nok et das som vi ikke fandt. I nærheden var der en slags lejr/vandrerhjem og ellers skete der ikke meget på denne tid af året. En måned senere skulle der vist være surströmmings-festival.

Nu var der igen en vejrudsigt som lovede nogle dage med meget hård vind. Så vi skulle finde en havn hvor vi kunne ligge sikkert imens. Ud for Pori ligger Räfsö (Reposaari) med en rimelig beskyttet havn. Den sejlede vi til og allerede på sejlturen fik vi igen glæde af bølger og vind. På vej ind mod Räfsö mødte vi et par både der var på vej ud i den tiltagende vind. Vi glædede os over at det ikke var os og tøffede ind i havnen og bandt os godt fast til kajen.

Räfsö havde vejnavne på både finsk, svensk og russisk. Det var en relativt lille by med begrænset liv, men vi besøgte “Ravintola Reposaari” – Finlands 2. ældste restaurant – og smagte alle retter på fiske-buffeten. Der var blandt andet en ovnbagt karry-silde ret som vi alle var glade for, ligesom de sukker/karamel-marinerede sild var et hit.

Vi tog en bus-tur ind til den “store” by Pori. Det regnede og vi havde ikke undersøgt hvilke seværdigheder der kunne være, så da vi fandt et indkøbscenter med et indendørs legeland så mens drengene legede skiftedes vi til at gå på shopping. Det er en smart koncept  og nu har vi så også prøvet det. Børnene havde en fantastisk tid, men alligevel….

Vores nabobåd i havnen som var et yngre (end os) par i en 31 fods båd var gået ud dagen før for at sejle til Ålandsøerne, men var kommet tilbage kort tid efter fordi de ikke ville sejle i de bølger der var. Da de gik ud kunne vi ikke undgå at overveje om vi dog også skulle være taget afsted og om vi er lidt for forsigtige, men da de kom tilbage igen blev vi bekræftet i at det nok var fint at vente lidt endnu.

Efterhånden som vi nærmede os den dag hvor vinden og med den også, omend forsinket, bølgerne begyndte at ligne noget vi ville sejle i ændrede vejrudsigten sig gradvist så den periode vi ville have god vind blev kortere. Vinden ville simpelthen forsvinde hurtigere end det først havde set ud til. Så det gjaldt om at komme afsted så tidligt vi kunne for at have vind nok til at nå til Åland.

Det skal jo sættes det gæsteflag !

Så da vi tog afsted var der stadig ret meget vind og store bølger. Vi rullede for halvvind næsten hele dagen. Bølgerne var så store at det var svært at lave nogetsomhelst og børnene prøvede at sove så meget som muligt og var generelt lidt matte. På et tidspunkt slappede det lidt af med bølger og vind og vi endte med at køre for motor sent om aftenen og ankom til Seglinge ved ellevetiden om aftenen. Det viste sig at være en meget populær destination med alt optaget, så vi fortøjede ved en privat bådebro efter anvisning fra en anden båd som vist nok havde talt med ejeren tidligere. Der var præcis vand nok til os, 1,7 m viste ekkoloddet og vi stikker 1,6 !

Sinus ligger ved en privat bådebro. Ejeren var heldigvis meget venlig og havde også plads til os selvom han selv havde 3 joller. Blandt andet sejljollen i forgrunden som han havde brugt til post-løbet fra Grisslehamn i Sverige til Eckerö på Åland.

Åland er en selvstyrende del af Finland med eget flag, frimærker, internetdomæne og nummerplader. Landskabsmæssigt og geografisk ligner det en fortsættelse af Turkus skærgård – eller Stockholms skærgård alt efter hvor man kommer fra. Men der er smukt og dejligt at sejle og vi prøvede et par andre steder også og sluttede af i Mariehamn hvor de kæmpe færger som man kan møde rundt om og mellem øerne lægger til på deres vej fra Stockholm til Talinn eller Turku.

Fra Mariehamn tog vi, da vejrudsigten var næsten god, mod Gotland om aftenen og var fremme i Fårösund næste aften sent efter endnu en ordentlig rulletur krydret med heldags-regn. Helt ærligt var vi ved at være trætte af bølgerne i det farvand og efter en rimelig nats søvn kunne vi næste morgen mærke hvordan for lidt søvn, for lidt væske og for meget ballade føles i kroppen. Børnene var selvfølgelig på toppen så vi slog os ned på legepladsen med sodavand, snack og hovedpinepiller.

Det er altid skønt at komme i havn sent på aftenen. Lyset og himmelen har ofte noget nyt at byde på.

Vi udforskede Gotland fra nord til syd i bil på én dag, så vi har helt sikkert misset noget. Men det er en smuk ø med et særligt lys og smukke strande og landskaber. Vi ledte lang tid efter en pirat-borg som vist nok skulle være der, og fandt heldigvis nogle ruiner i nærheden af nogle sten med dødningehoveder på – det måtte være den og så var dagen faktisk reddet.

En skulptur foran en kirke. Den havde vist ikke noget med piratborgen at gøre.

Endnu bedre blev dagen da vi opdagede en strandbar med reggae-musik, afslappende stemning og et legeområde med lego. Dagen blev fuldendt med god mad og afslapning.

Det er ikke os der ligger for anker dér, men smukt er der altså i Skandinavien.

Vi tog næste vejr-vindue mod den svenske kyst og genså blandt andet Kalmar. Men på trods af at vi havde besluttet os for at feriere lidt i Blekinge skærgård nu vi var i god tid, var vi pludselig i Køge bugt igen i en skøn aften-sejlads med helt perfekt trimmede sejl og vindror og musik i cockpittet.

Køge bugt lignede sig selv. Nu ved vi hvor bølgerne i bugten stammer fra.

Vi har sejlet knap 1900 sømil og har haft en skøn tur.

Cliffhanger !
Refleksioner om turen følger.

Kabelfærgen drøner frem og tilbage hele dagen her i Kaskinen

Sidst du hørte fra os på bloggen lå båden i Luleå og vi var taget på biltur til Jokkmokk. Så vi starter dér.

Jokkmokk er nord for polarcirklen og man skulle derfor kunne opleve midnatssol omkring midsommer, så en tur derop 18.-20. juni var god planlægning syntes vi. Til gengæld så det ud til regn og overskyet så det var ikke helt sandsynligt vi ville få solen at se overhovedet. Vi havde lejet en volvo og en hytte på en campingplads og kunne virkelig brede os i den kæmpestore 1½ mands-seng, badeværelse og et ekstra værelse. Vi var sådan nogle lidt dårligt forberedte turister, så vi vidste ikke meget om hvad vi skulle se og gøre for at få mest muligt ud af det, men vi så same-museet, fik smagt både ren og elg og tog nogle køreture rundt i landskabet. Efter 2 dage hvor vi næsten ikke så solen var vejrudsigten for næste nat lidt  mere positiv så vi forlængede vores ophold med en dag og krydsede fingre for en skyfri nat.

Solen gik ned bag træerne, men vi fik set denne smukke nattehimmel på vores 3. nat i Jokkmokk

Vi fik heldigvis også set sådan nogle stykker på vores tur – de er noget mindre end man tror. De overdriver vist lidt i de tegnefilm med julemandens kane

Vandkraft er stort langs Stora Lulälv. Vi besøgte et vandkraftværk og gik også en tur i en udtørret flodseng. Det er vildt at se hvordan der ser ud under vandet nede i sådan en elv.

Vi kørte længere nordpå en Jokkmokk og så bjerge med sne på. Desværre var sigtbarheden ikke så god.

Efter 3 dage på land længtes vi efter Sinus og heldigvis så vejrudsigten lovende ud til en sejltur dagen efter vi kom tilbage til Luleå. Vores nabobåd havde fortalt at hvis man ville sejle så langt mod nord i Bottenviken som muligt skulle man sejle til Töre, hvor man tilmed kunne få et certifikat på at man havde været der.

Vinden var god og vi kunne sejle en skøn sejlads i Luleås skærgård op til Töre hvor vi rundede den gule bøje der markerer det nordligste punkt og udfyldte en formular på campingpladsen som skulle sikre os certifikatet :)

Bottenvikens nordligste punkt

Midsommer-aften-sol i Töre Hamn

Men ellers var der ikke så meget at gøre i Töre, så vi drog videre mod Finland næste dag. Nu skulle turen gå sydover igen. Vinden slap dog op sidst på dagen så vi smuttede ind til Sandskär, en ø syd for Haparanda som var ret smuk og anderledes, men helt utroligt fyldt med myg. Man kunne ikke stoppe op og tage et billede uden at blive ædt.

På Sandskär er der anlagt brædde-stier rundt på øen. Her ses stien op til kirken.

Sandskärs gamle fisker-hytter bliver vist nu blot brugt som sommerhuse, men idyllisk ser det ud.

Efter Sandskär var det nødvendigvis Finland næste stop – der er simpelthen ikke mere Sverige den vej. Så vi sejlede øst på og satte det finske gæsteflag midt i den tykkeste tåge. Heldigvis er der ikke meget trafik i den del af Bottenviken, så vi tog det roligt men holdt selvfølgelig øje på AIS’en og kunne derfor også vide at det vi kunne høre på et tidspunkt var en lods-båd der sejlede 24 knob omkring en sømil fra os. Men da vi også kan se dens pejling og retning var det ikke så bekymrende. Den dukkede lige op af tågen på et tidspunkt da den sejlede tættest forbi og var væk igen lynhurtigt. Tågen kom og gik på den tur, men lettede heldigvis helt cirka en halv time fra Marjaniemi og vi kunne gå i havn med god sigt.

Det obligatoriske gæsteflagsbillede

Sådan så det ud dagen efter i Marjaniemi da en båd gik ud. Igen en god tæt tåge.

Som nævnt var vejrmeldingerne nu mest sydlige vinde. Så da vi fik 1½ døgns udsigt til noget nordligt og østligt  tog vi en god lang tur til Vaasa hvor vi forberedte os på at ligge 5-6 dage indtil næste vind-vindue. Heldigvis blev det ikke så lang tid. Vaasa var sikkert en fin by, men gæstehavnen lå et godt stykke væk fra byen og busforbindelserne var ikke specielt gode, så vi fik ikke set så meget.

Et par korte ture videre og nu er vi i Kaskinen. Vi er godt tilfredse med hvad vi har nået. Målet (for så vidt angår destination) var at komme op i toppen af Bottenviken. Derudover er det gået over al forventning at sejle med de to let-matroser. De bliver lige så meget uvenner som derhjemme og det er faktisk ikke så meget, kan lege hele dage i forkøjen mens vi sejler (eller ligger i havn for den sags skyld) og færdes hjemmevant med “en hånd til båden hele tiden”.

Vi er igang med at få Finland lidt ind under huden. Forstår ingenting af det finske (bortset fra da det stod “kaksi-yksi” til Wales igår). Men nu tager vi nogle hop ned langs kysten for at se hvordan der er.

Vi lå i Örnsköldsvik i næsten 6 dage. Først var der nogle dage med alt for meget blæsevejr fra nord, der var kuling grænsende til storm-varsel i Bottenhavet, og det er altså ikke noget vi begiver os ud i. Det blev så efterfulgt at nogle vejrudsigter uden vind, men vi lå godt i havnen, byen havde en rigtig god legeplads og vi fik også tid til en udflugt med bus til Skuleberget hvor vi kunne drage til toppen med en svævebane (skilift i vintersæsonen). På toppen kunne vi til trods for at vi var uden for sæson glæde os over en cafe med ild i pejsen og varme vafler – det var en kold dag med lidt regn også, så det var tiltrængt. Både Skuleberget  og Örnsköldsvik ligger i (den nordlige del af) Höga Kusten (for de geologi-interesserede er det noget med landhævning efter istiden, cirka 800 m er landet hævet siden da) , et utroligt smukt område som vi kun har set en lille del af. Måske skal vi vende tilbage dertil.

Besætningen på toppen af Skuleberget

Et kig på en del af Höga Kysten oppefra Skuleberget

Da vi endelig så ud til at få noget god vind drog vi afsted. Vejrudsigten så ud til at kunne bære os langt mod nord, men vinden døde helt uventet omkring 20-tiden og vi besluttede at gå ind i Byviken på Holmön efter noget tid for motor. Solnedgangen var igen helt fantastisk, blikstille hav, sæler …

Sælerne var umulige at fange med fotografiapparat, men her er nattehimlen.

Byviken på Holmön var en af den slags havne hvor man kan betale sin havneafgift i en postkasse og så ellers bare glæde sig over stemningen og udsigten. En god afveksling i forhold til de meget organiserede havne man nogen gange besøger. En venlig sjæl (eller flere) har sørget for en kasse med sandlegetøj som man bare kan låne – det var et stort hit og der gik mange timer i strandkanten. Den lokale ‘Lanthandel’ drives af en forening og i det hele taget ser der ud til at være god opbakning både fra lokalbefolkningen og fra officielt hold til at holde ‘liv’ i samfundet herude. Vi fik lov at ligge alene hele dagen  i havnen, men det kunne godt ligne en populær destination i højsæsonen.

Byviken på Holmön

Næste sejltur var endnu en optimistisk vejrudsigt som igen blev til en dagssejlads istedet for en en ‘længere tur’. Vi kom til Bjuröklubb, en gammel lodsstation hvor der ikke var meget plads, men plads nok til os og en anden båd og den fiske-båd som skulle komme ind senere men som vi dog ikke så. Her var ikke noget særligt at foretage sig andet end nyde udsigten, stilheden og at have en båd der kan tage os til sådanne steder.

Den gamle lodsstation på Bjuröklubb har plads til et par både. Her er også en sauna, en vandhane og et toilet.

Fyret på Bjuröklubb i aftensol

Solnedgangen set fra fyret på Bjuröklubb

Besætningen på toppen af Bjuröklubb

En overnatning mere i Jävre Sandholm, som ikke havde meget andet at byde på end den konstante summen af E4 – hovedvejen mellem Helsingborg og Finland – og hvor vi igen lå alene.

Jävre Sandholm

Derfra sejlede vi til Luleå. 40 sømil gennem Luleå skærgård med perfekt vind. Det er en fryd at kunne sejle mellem øer og skær og sten for sejl. Vi overraskes gang på gang over hvor tæt vi kan sejle på og stadig have 30-40 meter vand under kølen.

Sejlads i Luleå skærgård. Ikke specielt nemt at fotografere. Øer med grantræer og nogle huse….

Der bliver produceret en del træ her i Sverige. Her er en transport på vej gennem Luleå skærgård.

Luleå er hjemhavn for Sveriges isbrydere i den Botniske Bugt. De skulle efter sigende være i brug helt hen i maj måned. Det er svært at forestille sig livet om vinteren her med alting frosset til og med kun få timers sol om dagen. Lige nu har vi lys hele døgnet. Vi har ikke mørklægning i båden, så hvis man vågner om natten må man tjekke uret for at vide om det egentlig stadig er nat.

Isbryderne ligger i Luleå og venter på næste vinter

Vi besluttede at leje en bil og køre helt op nord for Polarcirklen og valgte Jokkmokk som destination. På turen herop så vi Storforsen som overraskede med sit lydniveau og vildskab. Det kan ikke gengives på billeder, men vi lover jer – det var storslået.

Storforsen

Imorgen står den på minigolf på campingpladsen og forhåbentlig det samiske museum. Måske en køretur op på et bjerg hvor vi kan se ud. Vi synes – især når vi kigger på et kort – at vi er kommet ret meget nordpå !

Stødte på et tidligere får på aftenturen.

Turen herop gik fra Gräddö til Gisslehamn gennem Väddö kanal.

Väddö kanal. Indenlands sejlads tæt på køer og huse og marker.
Og 2 broer som åbnede sig for os. Afvekslende og sjovt.

Videre til Öregrund som vi nød i nogle dage indtil der var en god vejrudsigt til sejlads videre nordpå. Vi har haft rigtig meget vind direkte fra nord eller nordøst, det vil sige direkte imod. Det kan være ok, men ikke hvis det er hård vind.

Selvom vi synes at skærgårds-øer er spændende og selvom drengene leger godt med pinde og sten de finder …..
så er sådan en legeplads med hele 2 sørøverskibe og en drejerundt-fætter bare toppen !!

Vi ankom hertil tirsdag aften efter 1½ døgns sejlads  – cirka 190 sømil. De af jer der fulgte med på Atlanter-turen har hørt om natsejlads før, men da det er en del anderledes når man har de to let-matroser med vil jeg trætte jer lidt med det alligevel. Hvis du ikke gider læse om den slags, så spring straks til sidste afsnit.

På grund af de relativt små afstande her i Norden har vi ikke tænkt os at sejle mere end et par dage og indtil videre har vi kun sejlet op til ca 36 timer i træk. Det betyder at der er nogle ting man kan udsætte som man ikke kunne ved de rigtig lange sejladser (18 døgn er det længste vi prøvede). Ligeledes er det ikke så presset med proviantering og vand.

Men der skal laves mad og der skal soves og der skal altså også vaskes op, for ellers vi har ikke nok service. Båden ligger aldrig stille når man sejler, så alting skal foregå med ”en hånd til båden”. Ved madlavning og opvask har jeg derfor medbragt den ’numse-holder’ jeg lavede. Det er en polstret strop man spænder op som man kan læne sig mod og på den måde stå ’i spænd’ ved køkkenet så man kan bruge begge hænder. Det bliver aldrig decideret sjovt at lave mad eller vaske op mens det ruller rundt, men hvis man ikke har travlt og slapper af omkring det kan det gå helt fint.

Jeg har ikke et billede af hvordan man laver mad – så her er et billede af en katamaran der sejler cirka 5,5 knob

Dagene har vist sig at gå rigtig fint. Drengene leger med lego som oftest i forkøjen, med mindre det virkelig vælter rundt. Aftensmaden har vi fundet ud af indtages bedst siddende på gulvet, så vælter tallerknerne ikke så langt ned, og man sidder godt fast. Vi får også fisket lidt med og uden kroge og på denne sejlads fik de nylavede katamaraner også prøvet at sejle 5,5 knob.

Der fiskes

…og der fiskes

Kl ca 19 begynder aften-sove-procedurerne, og fordi det er mig der er bedst til at falde i søvn om aftenen lægger jeg mig med børnene i forkøjen indtil de sover. Det tager normalt ikke ret lang tid og heldigvis sover de ret godt mens vi sejler. Så indtager jeg slingrekøjen i salonen, stopper ørepropperne godt ind i ørerne og prøver at sove indtil kl 24. Det er svært at falde i søvn så tidligt samtidig med al larmen fra sejladsen. Det plejede at blive bedre efter et par dage. Så overtager jeg sejladsen indtil ca 4:30 hvor jeg så kan få 1-2 timers søvn igen inden børnene vågner. Derefter er det faktisk lidt svært at få sovet mere i løbet af dagen så vi har lidt søvnunderskud generelt på sådan en tur. Og det er vel egentlig kernen i forskellen på om man har (små) børn med eller ej: de er uforudsigelige og krævende, man kan ikke bare gå ind i sig selv og slappe af, for så er der lige nogen der skal have hjælp med at skille to legoklodser ad, have noget mad, konflikløsning, og hvad man ellers kan finde på.

Natte-vagten er helt utroligt lys på disse breddegradder. Forleden gik solen ned halv tolv og efterlod et rødt skær i nord helt indtil kl 3 hvor solen stod op igen. Jeg er spændt på hvordan det bliver når vi kommer endnu længere nordpå.

Natte-vagten er også pænt kold. Jeg har alt mit varme tøj på og fryser stadig en lille smule, men vi sidder også ret stille når vi sejler.

Og så er natte-vagten fantastisk fordi man står under åben himmel, helt alene, og kan lade tankerne vandre, læse eller høre musik eller radio. Jeg fik hørt 3 timers podcast forleden, hvornår har man ellers tid til det. På denne tur var der ingen andre både i miles omkreds og jeg så intet af interesse om natten. Til gengæld holdt jeg øje med det rødlige skær fra solen og solopgangen.

Næste dags skulle vi sejle videre hele dagen og ville efter planen komme i havn cirka kl 21. Vi ville gerne i havn da kulingen ville drive ind over i løbet af natten, og selvom vi godt kan sejle i hård vind, så er det noget vi prøver at undgå.

Da vi kom ind var vi enige om at det var bedre at komme ind om aftenen efter en lang sejltur, for så kunne vi få lov til at sove med det samme (sidst kom vi ind om morgenen, med helt friske børn). Men vi glemte at gå i seng med det samme (det er simpelthen så lyst om aftenen) og var ikke helt sikre på konklusionen næste morgen.

Ankomsten til Örnsköldsvik var timet til midt i sengelægningstiden så der var hygge i cockpittet på vej ind for motor.

Nu ligger vi så i Örnsköldsvik som er hjemsted for Fjällräven, et ishockey-hold som netop er røget ud af elite-divisionen (dont mention….), har flere ski-hop-bakker, og så er det den nordlige grænse af det der kaldes ”Höga Kusten” som vi så næsten har misset at se fordi vi gerne ville sejle langt. Vi prøver at tage et par ture ud og se noget af det de næste par dage mens blæsevejret blæser over. Jeg synes det er sådan at jo mere man ser jo mere går man glip af og jeg er ikke sikker på at der er nogle steder som ”man bare skal se”, eventyret venter der hvor man leder efter det. Jeg besteg for eksempel ski-hop-bakken her til aften, det var ret grænseoverskridende.

Men selvom der ikke sker så meget, så skal du ikke snydes for en lille update om hvad vi har lavet siden sidst:

Vi tog fra Øland da den værste vind havde lagt sig – den blev hurtigt afløst af næsten ingen vind som så heldigvis gik over i en fin vind som tog os de godt 100 sømil til Nynäshamn i den sydlige del af den Stockholmske skærgård. Det var en fin sejlads hvor der kun var mørkt (altså ikke buldermørkt, man kan stadig se lidt) mellem ca 23 og 03. Til gengæld er det altså koldt, men iført alt det varme tøj går det okay.

Nynäshamn var et hyggeligt sted, men det regnede og vi var trætte efter sejlturen, så vi lavede ikke så meget og næste dag tog vi en kort sejlads til en ‘rigtig’ skærgårds-destination hvor vi skulle stikke stævnen helt op mod en klippe og fortøje rundt om nogle træer. Når man aldrig har prøvet det før er det lidt grænseoverskridende, men i den første bugt vi lå var der andre både, så vi kunne se at det kunne lade sig gøre. Det viste sig at være en ganske populært sted, tilholdssted for en netop overstået kapsejlads og samtidig var det lørdag. Men da det endnu ikke er højsæson var der stadig plads til os alle.

Næste dag var vi til gengæld helt alene i den nye vig vi fandt. Og dagen efter fandt vi den mest rolige ankerplads vi nogensinde havde prøvet. Stævnen ind mod klippen, anker ud bagtil. Slap af og nyd !

Og det gjorde vi så. Der er jo ikke noget at lave sådan et sted, andet end at gå på opdagelse .

Efter nogle dage på den måde trængte vi til lidt strøm og lidt havregryn (det bliver der altså spist meget af) og vi tog til Gräddö Marina. Det er ikke specielt centralt, men det har en ICA Nära og strøm og vand på broen og så er det meget stemningsfuldt. Vi er helt klart stadig uden for sæson og jeg tror at det kan være helt fyldt op i høj-sæsonen men nu er her bare fredeligt.

Her i skærgården har alle ø-boerne en mindre eller større motorbåd som de bruger til at komme på arbejde eller købe ind eller besøge venner på de andre øer. Vi ligger lige ved tanken så der kommer rigtig mange forbi. Her er helt vildt smukt, et fantastisk lys og så går solen ned i nord-nordvest ca 21:45 i disse dage og står op igen omkring kl 4.

Vi tager snart afsted videre – enten mod Ålandsøerne eller nordpå i Sverige – alt efter vinden.

Med min voksen-logik kan jeg godt regne ud at vi sikkert nogen gange ikke sejlede ud fordi vejret var for træls at sejle i, men vi kaldte det aldrig at være blæst inde.

I dag ligger vi i Byxelkrok i det nordlige Öland. Det blæser ret kraftigt fra nord. Ikke så meget at man ikke kunne sejle i det hvis man ville/skulle, det ville bare ikke blive ret behageligt når man skal cirka stik nord. Er vi så blæst inde eller laver vi bare agil om-planlægning ?  Jeg er ligeglad hvad andre kalder det og vi kalder det egentlig ikke noget selv, men sagen er at når man ikke absolut skal nogen steder hen på et bestemt tidspunkt, så kan man vel lige så godt nyde det.

Sådan så der ud tirsdag aften i Byxelkrok havn. Sinus ligger helt inde i hjørnet. Sidst på aftenen kom Gotlandsfærgen forbi ude på sundet og dens dønninger kastede Sinus rundt og op mod betonmolen, så vi skiftede plads i havnen da vi vidste at der næste dag ville komme vind og vi havde ikke lyst til at smadre båd eller udstyr på det.

Vi har haft nogle helt fantastiske sommerdage her i slut maj, så at der nu kommer et lavtryk indover er absolut ikke overraskende. Der har ikke været så meget vind, så vi har ikke sejlet så langt, men til gengæld har sejladserne været helt utroligt hyggelige og rare og vi har nydt det i fulde drag. Børnene har både ’fisket’ oppe i cockpittet og været med til sejladserne, men også leget med deres legetøj i forkøjen og taget dejlige lure både med og uden en forælder.

Krabbefiskestænger med et blink og en klemme giver mange timers fiskeri.

Vi ville gerne have været til Gotland, men de næste mange dage vil blæsevejret være koncentreret omkring netop Gotland, så vi trækker ind under fastlands-kysten hvor vinden nok er lidt mildere (i hvert fald ifølge vejrudsigten) og hvor der ikke er langt mellem havnene så vi kan skifte mening og gå ind hvis vi ikke gider en lang sejlads.

Det er uden for sæsonen i Sverige. Da vi ankom til Byxelkro var vi den eneste sejlbåd. Vi blev iøvrigt ved med at være den mindste.

Siden Karlskrona, hvor jeg skrev sidst, har vi besøgt Bergkvara, Kalmar og Sandvik. Udsejlingen fra Kalmar gennem det skærgårds-agtige område og siden udsigten fra havnen i Bergkvara til klippeøer og fyrtårn har givet en forsmag på det skønne Sverige som vi allerede er meget glade for. Men vi vil stadig meget gerne længere nord på. Nu har vi også købt søkort helt til Haparanda, så det er bare afsted.

Vi høres ved !

Efter 2 uger med skønt sommervejr var det nu tid til blæsevejr og regn. Men afsted skulle vi, og det kom vi. Til gengæld sejlede vi bare til Skanør. Vi har en idé om at vi lige skal igang. At børnene (og vi) lige skal vænne os til at være så tæt sammen hele tiden på båden.  Derfor: en kort tur.

Men hold da op hvor var det koldt. Havde vi alligevel nok varmt tøj med ? Børnene faldt i søvn og sov hele vejen. De vågnede op da vi var kommet ind i havnen og spurgte “Er det morgen ?”

Når det ruller må vi sidde på gulvet. Her spiller vi lige lidt billed-lotteri. Senere spiste vi spaghetti med kødsovs siddende på gulvet.

Vi har et varmeapparat i båden. Nogen vil mene at det er unødig luksus. Jeg er tæt på at mene at det er en af grundstenene i behovspyramiden for sejlads i Norden.

Vi tog en overligger-dag i Skanør. Det blæste en kraftig vestenvind, og vi kunne med sindsro sige at vi var afsted, selvom vi ‘bare’ var i Skanør hvor vi har været mange gange før. Med to små ballade-magere i båden kan man ikke bare gå i hi under en dyne og læse bøger mens vinden hyler i riggen, så vi var ude og se på vandet flere gange. Der var ingen børn der blæste i vandet, men det er altså ikke nogen god havn i kraftig vestenvind.

Næste dag var vinden løjet noget af, og vi stak afsted for at sejle til Ystad. Men da vi havde rundet bøjen syd for Skanør (Hildagrund) var vinden næsten for god til kun at sejle de ca 45 sømil til Ystad så vi besluttede os for at sejle videre mod Karlskrona. Vi havde en dejlig, men kold, natsejlads. Næste formiddag, hvor der næsten ingen vind var, fik vi brug for gennakkeren og kunne med den sejle knap 4 knob.

Skumringssejlads. Skønt at se solnedgange og solopgange.

Karlskrona er et fint sted. Marinaen har gode faciliteter, bla wifi der rækker helt ned i båden. Marine-museet kan anbefales, man kan opleve en U-båd indefra !!

Imorgen vil vi gerne lidt videre – der ser ikke ud til at være meget vind, men til gengæld ser der ud til snart at komme lidt varmere vejr. Vi ser hvilke havne der ligger lige rundt om hjørnet.

Imorges spurgte børnene hvor vi var sejlet hen i nat (hvor vi jo bare havde ligget i Karlskrona) – de skal lige forstå konceptet, og vi skal huske at fortælle hvad der sker !

Let-matroserne hjælper med at fortøje.

Det trofaste vindror, “Leif”, som har styret 97 % af tiden på Atlanten rundt er stadig en værdsat gast. Især med to små børn er det rart at der ikke er én af os der er optaget af styring hele tiden.
På Atlanterturen satte vi vindrors-roret på hver gang vi skulle afsted, det var simpelthen for svært at sætte det på undervejs, og nogle gange var det mest i vejen. Fx ved motorsejlads ville det have været rart at kunne afmontere det så det ikke stod og rystede. Ligeledes ved meget svag vind, hvor Leif alligevel ikke kan styre, vil man gerne have roret afmonteret for at minimere vand-modstanden.

Men nu: fortvivl ikke  mere ! Vi har modtaget et hængsel fra den nye Aries-mand i Holland og har kun betalt nogle €€ for det. Det virker som kram og skal nu bare monteres. Så kan roret vippes op og ned undervejs.

Okay, det virker måske ikke så vigtigt, men vi glæder os !

Den bliver ikke lige så lang hverken i tid eller sømil, men det bliver ikke mindre udfordrende tror jeg da vi denne gang skal have de to små letmatroser, Sofus og Bjørn, med.

Turen kommer til at hedde “Østersøen rundt”, ruten er ikke fastlagt men vi har selvfølgelig nogle ønsker og tanker omkring det. Sankt Petersborg kunne være spændende, Estland skulle have nogle fine øer og steder, Finland lyder lidt sjovt, alle siger at Sveriges østkyst er skøn,  toppen af den Botniske bugt (Haparanda) hvor der næsten er midnatssol …….

Vi kan nok ikke nå det hele på de 3 måneder vi har planlagt med (midt maj til midt august), og vejret er en vigtig parameter for hvor langt og hvor meget vi når. Til gengæld er afstandende (relativt) små.

Forberedelserne er begyndt. Sinus skal fikses lidt og lidt mere/nyt udstyr skal der til. Idag kom masten af og snart skal vi på land for vinteren. Men så skal der knokles hele vinteren.