Turen længere nordpå
Sinus ligger i Luleå – Södra hamn og besætningen er kørt i en lejet volvo til Jokkmokk (Jåhkåmåhkke) for at opleve midnatssolen. Det er dog overskyet, så der er nok ikke nogen smuk solned- og opgang i vente, så vi sidder i hytten på Artic Camping og ser fodbold og har wifi – så det er på tide med en update.
Vi lå i Örnsköldsvik i næsten 6 dage. Først var der nogle dage med alt for meget blæsevejr fra nord, der var kuling grænsende til storm-varsel i Bottenhavet, og det er altså ikke noget vi begiver os ud i. Det blev så efterfulgt at nogle vejrudsigter uden vind, men vi lå godt i havnen, byen havde en rigtig god legeplads og vi fik også tid til en udflugt med bus til Skuleberget hvor vi kunne drage til toppen med en svævebane (skilift i vintersæsonen). På toppen kunne vi til trods for at vi var uden for sæson glæde os over en cafe med ild i pejsen og varme vafler – det var en kold dag med lidt regn også, så det var tiltrængt. Både Skuleberget og Örnsköldsvik ligger i (den nordlige del af) Höga Kusten (for de geologi-interesserede er det noget med landhævning efter istiden, cirka 800 m er landet hævet siden da) , et utroligt smukt område som vi kun har set en lille del af. Måske skal vi vende tilbage dertil.
Besætningen på toppen af Skuleberget
Et kig på en del af Höga Kysten oppefra Skuleberget
Da vi endelig så ud til at få noget god vind drog vi afsted. Vejrudsigten så ud til at kunne bære os langt mod nord, men vinden døde helt uventet omkring 20-tiden og vi besluttede at gå ind i Byviken på Holmön efter noget tid for motor. Solnedgangen var igen helt fantastisk, blikstille hav, sæler …
Sælerne var umulige at fange med fotografiapparat, men her er nattehimlen.
Byviken på Holmön var en af den slags havne hvor man kan betale sin havneafgift i en postkasse og så ellers bare glæde sig over stemningen og udsigten. En god afveksling i forhold til de meget organiserede havne man nogen gange besøger. En venlig sjæl (eller flere) har sørget for en kasse med sandlegetøj som man bare kan låne – det var et stort hit og der gik mange timer i strandkanten. Den lokale ‘Lanthandel’ drives af en forening og i det hele taget ser der ud til at være god opbakning både fra lokalbefolkningen og fra officielt hold til at holde ‘liv’ i samfundet herude. Vi fik lov at ligge alene hele dagen i havnen, men det kunne godt ligne en populær destination i højsæsonen.
Byviken på Holmön
Næste sejltur var endnu en optimistisk vejrudsigt som igen blev til en dagssejlads istedet for en en ‘længere tur’. Vi kom til Bjuröklubb, en gammel lodsstation hvor der ikke var meget plads, men plads nok til os og en anden båd og den fiske-båd som skulle komme ind senere men som vi dog ikke så. Her var ikke noget særligt at foretage sig andet end nyde udsigten, stilheden og at have en båd der kan tage os til sådanne steder.
Den gamle lodsstation på Bjuröklubb har plads til et par både. Her er også en sauna, en vandhane og et toilet.
Fyret på Bjuröklubb i aftensol
Solnedgangen set fra fyret på Bjuröklubb
Besætningen på toppen af Bjuröklubb
En overnatning mere i Jävre Sandholm, som ikke havde meget andet at byde på end den konstante summen af E4 – hovedvejen mellem Helsingborg og Finland – og hvor vi igen lå alene.
Jävre Sandholm
Derfra sejlede vi til Luleå. 40 sømil gennem Luleå skærgård med perfekt vind. Det er en fryd at kunne sejle mellem øer og skær og sten for sejl. Vi overraskes gang på gang over hvor tæt vi kan sejle på og stadig have 30-40 meter vand under kølen.
Sejlads i Luleå skærgård. Ikke specielt nemt at fotografere. Øer med grantræer og nogle huse….
Der bliver produceret en del træ her i Sverige. Her er en transport på vej gennem Luleå skærgård.
Luleå er hjemhavn for Sveriges isbrydere i den Botniske Bugt. De skulle efter sigende være i brug helt hen i maj måned. Det er svært at forestille sig livet om vinteren her med alting frosset til og med kun få timers sol om dagen. Lige nu har vi lys hele døgnet. Vi har ikke mørklægning i båden, så hvis man vågner om natten må man tjekke uret for at vide om det egentlig stadig er nat.
Isbryderne ligger i Luleå og venter på næste vinter
Vi besluttede at leje en bil og køre helt op nord for Polarcirklen og valgte Jokkmokk som destination. På turen herop så vi Storforsen som overraskede med sit lydniveau og vildskab. Det kan ikke gengives på billeder, men vi lover jer – det var storslået.
Storforsen
Imorgen står den på minigolf på campingpladsen og forhåbentlig det samiske museum. Måske en køretur op på et bjerg hvor vi kan se ud. Vi synes – især når vi kigger på et kort – at vi er kommet ret meget nordpå !
Stødte på et tidligere får på aftenturen.