Sinus

Om en uges tid eller så går turen mod Cap Verde, ca 850 sømil er der her fra Kanarierne, den længste tur indtil videre.
Men vi har øvet os på at sejle i døgndrift og det er selvfølgelig lidt hårdt, men til gengæld kan man få tilbagelagt nogle sømil når man ikke stopper op for at gå i havn (eller ankre) og sove.

Vi har fundet frem til at 3-timers vagter passer os godt, så når klokken er 21 (og det allerede har været mørkt en times tid) går den første ned og sover i 3 timer. Hvis vejret er roligt kan man sove i forkøjen ellers lægger vi en madras på gulvet lige ovenpå kølen – det er det mest rolige sted og man ligger godt fast mellem bordet og køjen :)

Heldigvis styrer vindroret for os, så man kan på sin vagt koncentrere sig om at holde udkig, læse, nyde mørket og stilheden (hvis ikke der er for meget gang i vind og bølger) og se påmorild og til tider delfiner.

Man kan godt få lidt af et chok når en delfin pludselig kommer op og trækker vejret lige ved siden af, men ofte har den sine venner med og man kan så se dem skyde gennem vandet med lysstriber af morild efter sig.
Himlen ovenover er stor og utrolig stjerneklar og månen lyser også godt for os.

Vi lytter på VHF’en på kanal 16 og for det meste sker der ikke så meget men indimellem er der underholdning:
* midt ude i Biscayen blev der spillet Celine Dion – titelmelodien fra Titanic
* hele vejen fra Portugal til Marokko har der været en (eller flere) der fløjter
* i Marokko var der en der havde behov for at sige: “I can seeeee youuuuuu” og “F##k you, motherf##er, f##k you, son of bitch”

Så skal der selvfølgelig holdes øje om der er andre skibe, de store skibe er nemme at se og ret forudsigelige. Vi har også oplysninger på AIS’en om deres kurs, fart, afstand og pejling til os så det går ok.
Langt mere spændende er fiske-skibene. De er totalt uforudsigelige: så sejler de lidt den ene vej, så skifter de kurs, så ligger de lidt stille, så trawler de i cirkler og vi er ikke helt overbeviste om at de holder udkig hele tiden. Til gengæld holder de rorsmanden godt beskæftiget.

Ella oplevede at de marokkanske fiskejoller kom sejlende uden lys på og først tændte deres olielampe når de var i tale-afstand – for at spørge efter cigaretter og whisky. Dem mødte vi ikke nogen af.
Og nogle gange har man en 3 timers nattevagt hvor der ikke sker en pind

Men sikke nogle fantastiske solopgange man får, med den endeløse horisont som eneste nabo !

This entry was posted on Tuesday, October 26th, 2010 at 19:22 and is filed under Uncategorized. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.