Finland, Åland, Gotland og hjemme igen
Siden vi skrev sidst er vi sejlet fra Kaskinen i Finland og helt hjem til Sydhavnen (over flere sejladser selvfølgelig).
Finland var et spændende bekendtskab. På mange måder anderledes end Sverige. De finske byer (vi besøgte) er mere slidte men også langt mere oprindelige i deres udtryk og udseende. Der er er råhed over det som som var spændende at bevæge sig i. Mærkeligt nok har vi ikke taget så mange billeder i Finland, men vi havde en god tid der.
Finland bød på mere tåge. Smukt og spændende at sejle i.
Kaskinen, var meget original at se på. Den havde ikke været brændt ned som mange andre finske byer. Et for byen stort industri-område baseret på træ og fragt og fragt af træ forklarede hvorfor der bagved byen var bygget en del ensartede boliger, men ellers skete der ikke meget.
Trækfærgen: en seværdighed – når man har børn med
Vi tog videre og troede vi skulle sejle en lidt længere tur, men bølgerne overraskede os (igen) og vi smuttede bare til Kristinestad (eller det mere finskklingende navn Kristiinankaupunki). Her fik vi prøvet kombinationen af hotel og havn (eller bare en bro) – det kan man så også.
Men vi skulle videre og tog en inden-skærs tur til Kilen (Kiili). Det er fantastisk at kunne sejle så tæt på og imellem øer, men lige spændende nok når dybdemåleren går under 2 m i længere tid og kortet ikke rigtig er helt tydelig omkring hvilken dybde man kan forvente. Vi rørte dog ikke bunden og kom fint frem. Kilen var en bro og vist nok et das som vi ikke fandt. I nærheden var der en slags lejr/vandrerhjem og ellers skete der ikke meget på denne tid af året. En måned senere skulle der vist være surströmmings-festival.
Nu var der igen en vejrudsigt som lovede nogle dage med meget hård vind. Så vi skulle finde en havn hvor vi kunne ligge sikkert imens. Ud for Pori ligger Räfsö (Reposaari) med en rimelig beskyttet havn. Den sejlede vi til og allerede på sejlturen fik vi igen glæde af bølger og vind. På vej ind mod Räfsö mødte vi et par både der var på vej ud i den tiltagende vind. Vi glædede os over at det ikke var os og tøffede ind i havnen og bandt os godt fast til kajen.
Räfsö havde vejnavne på både finsk, svensk og russisk. Det var en relativt lille by med begrænset liv, men vi besøgte “Ravintola Reposaari” – Finlands 2. ældste restaurant – og smagte alle retter på fiske-buffeten. Der var blandt andet en ovnbagt karry-silde ret som vi alle var glade for, ligesom de sukker/karamel-marinerede sild var et hit.
Vi tog en bus-tur ind til den “store” by Pori. Det regnede og vi havde ikke undersøgt hvilke seværdigheder der kunne være, så da vi fandt et indkøbscenter med et indendørs legeland så mens drengene legede skiftedes vi til at gå på shopping. Det er en smart koncept og nu har vi så også prøvet det. Børnene havde en fantastisk tid, men alligevel….
Vores nabobåd i havnen som var et yngre (end os) par i en 31 fods båd var gået ud dagen før for at sejle til Ålandsøerne, men var kommet tilbage kort tid efter fordi de ikke ville sejle i de bølger der var. Da de gik ud kunne vi ikke undgå at overveje om vi dog også skulle være taget afsted og om vi er lidt for forsigtige, men da de kom tilbage igen blev vi bekræftet i at det nok var fint at vente lidt endnu.
Efterhånden som vi nærmede os den dag hvor vinden og med den også, omend forsinket, bølgerne begyndte at ligne noget vi ville sejle i ændrede vejrudsigten sig gradvist så den periode vi ville have god vind blev kortere. Vinden ville simpelthen forsvinde hurtigere end det først havde set ud til. Så det gjaldt om at komme afsted så tidligt vi kunne for at have vind nok til at nå til Åland.
Det skal jo sættes det gæsteflag !
Så da vi tog afsted var der stadig ret meget vind og store bølger. Vi rullede for halvvind næsten hele dagen. Bølgerne var så store at det var svært at lave nogetsomhelst og børnene prøvede at sove så meget som muligt og var generelt lidt matte. På et tidspunkt slappede det lidt af med bølger og vind og vi endte med at køre for motor sent om aftenen og ankom til Seglinge ved ellevetiden om aftenen. Det viste sig at være en meget populær destination med alt optaget, så vi fortøjede ved en privat bådebro efter anvisning fra en anden båd som vist nok havde talt med ejeren tidligere. Der var præcis vand nok til os, 1,7 m viste ekkoloddet og vi stikker 1,6 !
Sinus ligger ved en privat bådebro. Ejeren var heldigvis meget venlig og havde også plads til os selvom han selv havde 3 joller. Blandt andet sejljollen i forgrunden som han havde brugt til post-løbet fra Grisslehamn i Sverige til Eckerö på Åland.
Åland er en selvstyrende del af Finland med eget flag, frimærker, internetdomæne og nummerplader. Landskabsmæssigt og geografisk ligner det en fortsættelse af Turkus skærgård – eller Stockholms skærgård alt efter hvor man kommer fra. Men der er smukt og dejligt at sejle og vi prøvede et par andre steder også og sluttede af i Mariehamn hvor de kæmpe færger som man kan møde rundt om og mellem øerne lægger til på deres vej fra Stockholm til Talinn eller Turku.
Fra Mariehamn tog vi, da vejrudsigten var næsten god, mod Gotland om aftenen og var fremme i Fårösund næste aften sent efter endnu en ordentlig rulletur krydret med heldags-regn. Helt ærligt var vi ved at være trætte af bølgerne i det farvand og efter en rimelig nats søvn kunne vi næste morgen mærke hvordan for lidt søvn, for lidt væske og for meget ballade føles i kroppen. Børnene var selvfølgelig på toppen så vi slog os ned på legepladsen med sodavand, snack og hovedpinepiller.
Det er altid skønt at komme i havn sent på aftenen. Lyset og himmelen har ofte noget nyt at byde på.
Vi udforskede Gotland fra nord til syd i bil på én dag, så vi har helt sikkert misset noget. Men det er en smuk ø med et særligt lys og smukke strande og landskaber. Vi ledte lang tid efter en pirat-borg som vist nok skulle være der, og fandt heldigvis nogle ruiner i nærheden af nogle sten med dødningehoveder på – det måtte være den og så var dagen faktisk reddet.
En skulptur foran en kirke. Den havde vist ikke noget med piratborgen at gøre.
Endnu bedre blev dagen da vi opdagede en strandbar med reggae-musik, afslappende stemning og et legeområde med lego. Dagen blev fuldendt med god mad og afslapning.
Det er ikke os der ligger for anker dér, men smukt er der altså i Skandinavien.
Vi tog næste vejr-vindue mod den svenske kyst og genså blandt andet Kalmar. Men på trods af at vi havde besluttet os for at feriere lidt i Blekinge skærgård nu vi var i god tid, var vi pludselig i Køge bugt igen i en skøn aften-sejlads med helt perfekt trimmede sejl og vindror og musik i cockpittet.
Køge bugt lignede sig selv. Nu ved vi hvor bølgerne i bugten stammer fra.
Vi har sejlet knap 1900 sømil og har haft en skøn tur.
Cliffhanger !
Refleksioner om turen følger.