Portugal – et land i EU
Når man anløber en Portugisisk havn bliver man ofte straks anråbt af ‘havnefogeden’ så man med det samme kan gå til kontoret for at blive registreret; der skal udfyldes formularer med oplysninger om båden (størrelse, hjemmehavn) skipperen, ejeren af båden, besætningen (navn, adresse, telefonnummer, pas-nummer etc), hvilken havn man kom fra og hvilken man agter at tage til næste gang.
I de fleste havne har de et ‘one-formular’-system så de cirkulerer oplysningerne mellem havnemyndigheden, politiet og skattemyndigheden, men i nogle havne skal man besøge flere kontorer og udfylde de samme oplysninger igen.
Bådens papirer skal fremvises, heldigvis har vi nogle fine laminerede og guldrandede papirer fra FTLF, dvs bevis på ejerskab, betalt moms og forsikring. Ligeledes skal besætningens pas besigtiges.
Når man betaler havnepenge får man 3 kopier af fakturaen med originale stempler på alle sider.
Det virker meget voldsomt, også taget i betragtning at vi altså stadig er i EU (nordmændene får iøvrigt også besøg af toldere nede i båden) og man kan ikke undgå at have en fornemmelse af at informationerne og registreringen ikke bliver brugt til noget og i det hele taget er ret ligegyldig.
Jeg har altid troet det var et afrikansk fænomen, men det ser ud til at de har lært det af koloni-magterne.
…..
Vi ligger i øvrigt så meget for anker som muligt, så undgår vi også papir-arbejdet og de dyre havnepenge. I nogle havne skal en 30 fods båd betale mere end 30€ pr døgn men så er det også inkl. el :)
Men Portugal har ikke mange ankerpladser og vest-kysten har i det hele taget ikke mange marinaer el.l. så man skal ofte langt på en sejlads for at komme til næste mulighed.
Næste stop er Marokko, dér ved vi at vi skal igennem en masse registrering – det skal jeg nok fortælle mere om når vi har prøvet det !
…..
September 23rd, 2010 at 21:01
Gad gerne smage tunen, men blver der nogen go’ sovs, spørger Mogens?