18/3 2011

Man får nogen gange fornemmelsen: ”shit, vi har sejlet hertil!”, vi fik den igen her på Jamaica.

Vi synes selv vi er kommet ret langt og der er stadig flere steder der skal sejles til, flere steder der skal opleves.

Næste stop er Cuba hvor Jakob kommer med i en 10 dages tid, vi ved ikke helt om vi sejler nordkysten eller sydkysten – det må vejret bestemme.

Derefter regner vi med at tage til USA og sejle op langs kysten til New York.

Men efter Dominikanske Rep (se andet indlæg) tog vi en hurtig smuttur til Haiti. På vejen knækkede beslaget til generatoren. Heldigvis kan en dieselmotor køre uden strøm, så problemet var ikke katastrofalt.

haiti_flag

Haiti er ikke et sted man tager hen for tiden, det er for farligt for små ubevæbnede sejlere som os. Men der findes en lille ø, Île à Vache, som man godt kan besøge. Og det var en god oplevelse. Île à Vache er en ø uden veje, og derfor uden biler eller andre køretøjer. Man kommer lige et par hundrede år tilbage i tiden. Folk rider rundt på heste og fiskerne bruger små sejlbåde til at fiske med. Man vader rundt på ø’en langs stranden eller på mudrede stier.

haiti_sejlbaad

haiti_hest

Vi lå for anker et par nætter og vi har aldrig oplevet så ”entusiastiske” boatboys (her lokale i udhulede træstammer der kommer forbi for at sælge ting eller ture eller bare tigge). Men de er vildt fattige så det hører med. Ved ankerpladsen ligger også et meget luksuriøst hotel, så det er nemt at se kontrasten.

Vi tog videre mod Jamaica og så på turen to af de berømte ”Portuguese_Man_o’_War”. Åbenbart nogen lede karle. De ser iht ret sære ud på vandet, med sejl og det hele.

portMan

Efter en fin sejlads, dog med en del motor-uden-opladning-af-batterier (grundet den manglende generator) sejlads kom vi til Port Antonio, Jamaica.

jam_flag

Her fik vi hurtigt svejset beslaget til generatoren og kunne koncentrere os om andre ting.

jam_bonnieView

jam_salgsvogn

Vi tog en tur til Kingston og lejede et værelse på et guesthouse et par dage. Det er rart at komme lidt på land.

Vi synes Kingston var en forholdsvis lille men ret svær by, det var ikke så nemt at få et overblik.

kingston

Men vi fandt en fantastisk pladeforretning med en meget kompetent pige ved skranken. Det blev til nogle lækre reggae plader med kunstnere vi ikke lige kendte.

Og vi så selvfølgeligt Bob Marley museet, og en havde sin Haile Selassie t-shirt på til lejligheden.

jamReggaeGeek

Så fejrede vi Lenes fødselsdag.

Og tog en tur til Blue Mountains, Jamaica er meget andet end reggae, weed og lækre strande. Jamaica er nemlig også bjerge og ”verdens bedste kaffe”. Den måtte vi smage.

jam_blueMountVejen

jam_blueMountBro

jam_blueMountRiste

jam_blueMountHotCoffee

Nu venter vi på god vind til at drøne nordpå.

2 Responses to “18/3 2011”

  1. KaeDhee Says:

    Jow maan, hvor lyder Jamaica dejligt.
    Hvordan er temperaturen og luftfugtigheden?
    Har I kaffe med hjem?
    I ser bare godt ud begge to…
    Er I aldrig syge?
    I DK er vinteren sat ind igen. Hagl og sne og frysepunktet. Vi håber det er de sidste krampetrækninger før foråret.

    I aften (18. marts) er det den største fuldmåne i 20 år. Kig mod øst ved solnedgang. For det er jo fuldmåne overalt på jorden, når det er fuldmåne :)

    Masser af Kærlighed fra Copenhagen

  2. lene Says:

    Jamaica er skøn !
    Her er varmt. Vi har ikke lige et termometer men varmt det er det. Luftfugtigheden er også høj og det regner og ofte men det er ok behageligt.
    Da vi var oppe i bjergene kom vi over moskito-grænsen og op i skyerne, der var lidt køligt, men vi havde stadig shorts og korte ærmer :)
    Vi har taget kaffe med hjem, både ristede hele bønner i nogle fine poser med “Blue Mountain” skrevet på og så noget uristet. Og vi har lagt det et sted så det ikke bliver drukket før vi kommer hjem (og så vi ikke kan finde det :)
    Vi har det lige så godt som vi ser ud og vi er faktisk ikke syge (ikke noget der er værd at tale om)

    Imorgen skal vi sejle om natten og så får vi bare kigget meget på månen, men vi skal nok huske at kigge på den i aften også.

    Masser af varme fra Jamaica