Mågens sang
Der sidder han, rorsmanden, kold og våd i de første blege morgentimer.
Hvor er han på vej hen?
Ingen ved det.
Hvorfor smiler han?
Mågen der følger ham, dens smukke dans over himlen, den fine sprøde sang om varme dage og lyse nætter.
Derfor smilet – denne elskelige fugl, disse bløde linier.
Nogengange hætte andre gange ikke.
Se! En måge! Synes han at juble, dér den kolde morgentime
June 20th, 2010 at 11:10
Så smukt og poetisk.