Sinus

No Stress, det er kodeordet her på Cap Verde. Vi er faldet pladask for disse små men smukke øer ud for Senegal. Der er noget end-of-the-world over stedet og man føler sig vel tilpas.

Øerne byder på et fantastisk varieret landskab, både på de enkelte øer men især øerne imellem, vi vandre og udforsker på livet løs. På den lokale ”No-stress” måde.

Imellem øerne er der super sejlads, Nordøst vinden blæser os fra ø til ø og vi ser delfiner og fisker så godt vi har lært, det mest utrolige var at vi så en kaskelothval der sprang op af vandet og landede i kæmpe vandskaskader – heldigvis et stykke fra båden… vildt.

Folk her er venlige, imødekomne og helt klart ikke vant til de store horder af turister. Der er ret stor forskel på de forskellige øer, og nogen steder er der kommet hoteller, surf hang-outs osv – vi håber de lokale kan nå at følge med. Et par steder går det lidt rigeligt op i souvenirs og ”jeg mente altså 100 Euro” host…

Vi startede på Sal, det betyder ”salt” og det producere de sågar også. Nede i et gammelt vulkan krater samler de saltvand og tørrer det.

Det ser ret godt ud tæt på.

Graffitibar i Espargos, Sal

Palmeira, Sal By Night.

Ligesom Sal er Boavista relativt flad, her tog vi en ”Aluguer” som er en slags taxi og nogengange bus.

Vi kørte en tur ind på øen hvor der ligger nogle smukke små landsbyer man skal se.

Efter Boavista kom Sao Nicolau, utrolig smuk bjergrig ø med vildt søde folk.

Vi gik selvfølgeligt op på toppen.

Og på vejen mødte vi en et par lokale autentiske øboere.

På Sao Nicolau lykkedes det os at se Rubin Kazan – FCK kampen på en lokal café, igennem en del sne dog, det gjorde så ikke noget – ikke nogen køn kamp.

Nu er vi på ”hovedøen” Santiago og vi skal lige straks til hovedstaden Praia, her skal vi købe lidt ind til turen over atlanten.

Vi stikker lige ind til den sidste ø, Brava, inden vi krydser – det skulle være den mindst besøgte og smukkeste af alle øerne, vi ser på det.

Sådan som det ser ud lige nu.

Der er virkeligt ikke meget andet end naturen her, der er meget få restauranter, alle butikkerne har det samme meget enkle udvalg og priserne er ret høje, de importer vist næsten alt, på nogle af øerne har de dog en mindre produktion af lokale afgrøder, vin osv.

Men vi mangler ikke noget.

Der skulle være en lille marina i Mindelo, Sao Vicente men den del af Cap Verde har vi valgt ikke at tage til, så vi ligger for anker hele tiden og prøver ikke at vælte når vi sejler ind til land i gummibåden, det er ikke for sjov at der er mange surfere her :-)

Mange hilsener fra Sinus

This entry was posted on Saturday, November 27th, 2010 at 17:33 and is filed under Uncategorized. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.