08/08 2010

Vi er videre, prøveturen blev til afrejse og vi forlod endeligt Chichester Marina, kom igennem The Solent og er på vej til Falmouth, som er det sidste punkt inden Biscay-bugten.

Sinus ser godt ud med sin nye mast og sejler også helt fantastisk.

sinus

Her er vi til Cowes week – en uge med sejlsport i The Solent, med bl.a Americas Cup bådene.

Her er vi stadigvæk i front.

lene_foran

Desværre blev vi hurtigt overhalet men lå i nogen tid mellem Bmw Oracle og Jaguar.

bmw_foran

Her er det NYK Line der skærer ind foran Bmw Oracle.

bmw_nyk

Det hele endte godt og vi kom igennem The Needles.

The Needles er et smalt farvand mellem Isle of Wight og hovedlandet, to-tre nåle agtige klipper stikker op og ser godt ud. Et forblæst fyrtårn og så er man videre…

The Needles er også et godt eksempel på ”Overfall”, et fænomen man ser en del her i området.

Overfall er når vinden går i éen retning og tidevands-strømmen går den anden vej, så kan der tæt på land og især i smalle stræder opstå nogle vældigt store bølger – som f.eks i The Needles Channel, som kun er et 1km stræde. Man kan tydeligt se når det starter og når det slutter – det foregår desværre normalt i høj og derfor våd sø, så vi har ikke fået fanget det i kameraet endnu.

Men når man er igennem kan man pludseligt finde sig selv på den gode ankerplads, her er vi nu – i Salcombe. Meget eksotisk.

ankerplads

2 Responses to “08/08 2010”

  1. Jan, letmatros på Bris af Sydhavnen Says:

    Hej Sinus-kids. Tillykke med den nye mast og stor respekt for at i ikke lod jer slå ud af uheldet. Det havde nok taget modet fra en hel del. Spændende at følge jer…
    Fiskerihavnen hjemme ligner sig selv til forveksling, eneste nævneværdige forandring er højden på de urter der vokser på den lille tømmerflåde …. det siger en del.
    Fortsat god vind!

  2. Mogens og Dorthe Says:

    Hej med jer
    Dejligt med en ny mast og fine billeder. Vi nyder sommerferien her i Skrubben Sol og vind og regn ligeligt fordelt, men hvad gør det når det er ferie. Go vind sydover, glæder os til at høre mere fra jer