Bottenhavet
Vi er kommet til Örnsköldsvik. Lige nu er der et lavtryk der sender en del hård nordlig vind ind over den nordlige del af den Botniske Bugt (Bottenhavet og Bottenviken) hvor vi har tænkt os at sejle nordpå. Så vi ligger lige lidt her og slapper af.
Turen herop gik fra Gräddö til Gisslehamn gennem Väddö kanal.
Väddö kanal. Indenlands sejlads tæt på køer og huse og marker.
Og 2 broer som åbnede sig for os. Afvekslende og sjovt.
Videre til Öregrund som vi nød i nogle dage indtil der var en god vejrudsigt til sejlads videre nordpå. Vi har haft rigtig meget vind direkte fra nord eller nordøst, det vil sige direkte imod. Det kan være ok, men ikke hvis det er hård vind.
Selvom vi synes at skærgårds-øer er spændende og selvom drengene leger godt med pinde og sten de finder …..
så er sådan en legeplads med hele 2 sørøverskibe og en drejerundt-fætter bare toppen !!
Vi ankom hertil tirsdag aften efter 1½ døgns sejlads – cirka 190 sømil. De af jer der fulgte med på Atlanter-turen har hørt om natsejlads før, men da det er en del anderledes når man har de to let-matroser med vil jeg trætte jer lidt med det alligevel. Hvis du ikke gider læse om den slags, så spring straks til sidste afsnit.
På grund af de relativt små afstande her i Norden har vi ikke tænkt os at sejle mere end et par dage og indtil videre har vi kun sejlet op til ca 36 timer i træk. Det betyder at der er nogle ting man kan udsætte som man ikke kunne ved de rigtig lange sejladser (18 døgn er det længste vi prøvede). Ligeledes er det ikke så presset med proviantering og vand.
Men der skal laves mad og der skal soves og der skal altså også vaskes op, for ellers vi har ikke nok service. Båden ligger aldrig stille når man sejler, så alting skal foregå med ”en hånd til båden”. Ved madlavning og opvask har jeg derfor medbragt den ’numse-holder’ jeg lavede. Det er en polstret strop man spænder op som man kan læne sig mod og på den måde stå ’i spænd’ ved køkkenet så man kan bruge begge hænder. Det bliver aldrig decideret sjovt at lave mad eller vaske op mens det ruller rundt, men hvis man ikke har travlt og slapper af omkring det kan det gå helt fint.
Jeg har ikke et billede af hvordan man laver mad – så her er et billede af en katamaran der sejler cirka 5,5 knob
Dagene har vist sig at gå rigtig fint. Drengene leger med lego som oftest i forkøjen, med mindre det virkelig vælter rundt. Aftensmaden har vi fundet ud af indtages bedst siddende på gulvet, så vælter tallerknerne ikke så langt ned, og man sidder godt fast. Vi får også fisket lidt med og uden kroge og på denne sejlads fik de nylavede katamaraner også prøvet at sejle 5,5 knob.
Der fiskes
…og der fiskes
Kl ca 19 begynder aften-sove-procedurerne, og fordi det er mig der er bedst til at falde i søvn om aftenen lægger jeg mig med børnene i forkøjen indtil de sover. Det tager normalt ikke ret lang tid og heldigvis sover de ret godt mens vi sejler. Så indtager jeg slingrekøjen i salonen, stopper ørepropperne godt ind i ørerne og prøver at sove indtil kl 24. Det er svært at falde i søvn så tidligt samtidig med al larmen fra sejladsen. Det plejede at blive bedre efter et par dage. Så overtager jeg sejladsen indtil ca 4:30 hvor jeg så kan få 1-2 timers søvn igen inden børnene vågner. Derefter er det faktisk lidt svært at få sovet mere i løbet af dagen så vi har lidt søvnunderskud generelt på sådan en tur. Og det er vel egentlig kernen i forskellen på om man har (små) børn med eller ej: de er uforudsigelige og krævende, man kan ikke bare gå ind i sig selv og slappe af, for så er der lige nogen der skal have hjælp med at skille to legoklodser ad, have noget mad, konflikløsning, og hvad man ellers kan finde på.
Natte-vagten er helt utroligt lys på disse breddegradder. Forleden gik solen ned halv tolv og efterlod et rødt skær i nord helt indtil kl 3 hvor solen stod op igen. Jeg er spændt på hvordan det bliver når vi kommer endnu længere nordpå.
Natte-vagten er også pænt kold. Jeg har alt mit varme tøj på og fryser stadig en lille smule, men vi sidder også ret stille når vi sejler.
Og så er natte-vagten fantastisk fordi man står under åben himmel, helt alene, og kan lade tankerne vandre, læse eller høre musik eller radio. Jeg fik hørt 3 timers podcast forleden, hvornår har man ellers tid til det. På denne tur var der ingen andre både i miles omkreds og jeg så intet af interesse om natten. Til gengæld holdt jeg øje med det rødlige skær fra solen og solopgangen.
Næste dags skulle vi sejle videre hele dagen og ville efter planen komme i havn cirka kl 21. Vi ville gerne i havn da kulingen ville drive ind over i løbet af natten, og selvom vi godt kan sejle i hård vind, så er det noget vi prøver at undgå.
Da vi kom ind var vi enige om at det var bedre at komme ind om aftenen efter en lang sejltur, for så kunne vi få lov til at sove med det samme (sidst kom vi ind om morgenen, med helt friske børn). Men vi glemte at gå i seng med det samme (det er simpelthen så lyst om aftenen) og var ikke helt sikre på konklusionen næste morgen.
Ankomsten til Örnsköldsvik var timet til midt i sengelægningstiden så der var hygge i cockpittet på vej ind for motor.
Nu ligger vi så i Örnsköldsvik som er hjemsted for Fjällräven, et ishockey-hold som netop er røget ud af elite-divisionen (dont mention….), har flere ski-hop-bakker, og så er det den nordlige grænse af det der kaldes ”Höga Kusten” som vi så næsten har misset at se fordi vi gerne ville sejle langt. Vi prøver at tage et par ture ud og se noget af det de næste par dage mens blæsevejret blæser over. Jeg synes det er sådan at jo mere man ser jo mere går man glip af og jeg er ikke sikker på at der er nogle steder som ”man bare skal se”, eventyret venter der hvor man leder efter det. Jeg besteg for eksempel ski-hop-bakken her til aften, det var ret grænseoverskridende.