Fra Jokkmokk til Finlands kyster
Vi har nu været afsted i cirka halvdelen af den tid vi har afsat. Tid er en sjov størrelse og den har føltes både lang og kort. På en måde har vi været afsted i utrolig lang tid, det er blevet hverdag, så der skal også vaskes tøj og klippes hår og gøres en lille smule rent i båden også. Men fordi vi nu er halvvejs – rent tidsmæssigt – skal vi selvfølgelig tænke på at vi skal kunne nå hjem igen. Da vi nåede toppen af Bottenviken var det 22. juni, men da vejrudsigterne netop dér begyndte at vise sydlig vind så langt øjet rakte blev vi lidt spændte på hvordan turen sydpå og hjemad ville gå. Heldigvis skifter vejrudsigten tit mening og vi er allerede i Kaskinen (Kaskö) ca 100 km syd for Vaasa i Finland, så det skal nok gå.
Kabelfærgen drøner frem og tilbage hele dagen her i Kaskinen
Sidst du hørte fra os på bloggen lå båden i Luleå og vi var taget på biltur til Jokkmokk. Så vi starter dér.
Jokkmokk er nord for polarcirklen og man skulle derfor kunne opleve midnatssol omkring midsommer, så en tur derop 18.-20. juni var god planlægning syntes vi. Til gengæld så det ud til regn og overskyet så det var ikke helt sandsynligt vi ville få solen at se overhovedet. Vi havde lejet en volvo og en hytte på en campingplads og kunne virkelig brede os i den kæmpestore 1½ mands-seng, badeværelse og et ekstra værelse. Vi var sådan nogle lidt dårligt forberedte turister, så vi vidste ikke meget om hvad vi skulle se og gøre for at få mest muligt ud af det, men vi så same-museet, fik smagt både ren og elg og tog nogle køreture rundt i landskabet. Efter 2 dage hvor vi næsten ikke så solen var vejrudsigten for næste nat lidt mere positiv så vi forlængede vores ophold med en dag og krydsede fingre for en skyfri nat.
Solen gik ned bag træerne, men vi fik set denne smukke nattehimmel på vores 3. nat i Jokkmokk
Vi fik heldigvis også set sådan nogle stykker på vores tur – de er noget mindre end man tror. De overdriver vist lidt i de tegnefilm med julemandens kane
Vandkraft er stort langs Stora Lulälv. Vi besøgte et vandkraftværk og gik også en tur i en udtørret flodseng. Det er vildt at se hvordan der ser ud under vandet nede i sådan en elv.
Vi kørte længere nordpå en Jokkmokk og så bjerge med sne på. Desværre var sigtbarheden ikke så god.
Efter 3 dage på land længtes vi efter Sinus og heldigvis så vejrudsigten lovende ud til en sejltur dagen efter vi kom tilbage til Luleå. Vores nabobåd havde fortalt at hvis man ville sejle så langt mod nord i Bottenviken som muligt skulle man sejle til Töre, hvor man tilmed kunne få et certifikat på at man havde været der.
Vinden var god og vi kunne sejle en skøn sejlads i Luleås skærgård op til Töre hvor vi rundede den gule bøje der markerer det nordligste punkt og udfyldte en formular på campingpladsen som skulle sikre os certifikatet :)
Bottenvikens nordligste punkt
Midsommer-aften-sol i Töre Hamn
Men ellers var der ikke så meget at gøre i Töre, så vi drog videre mod Finland næste dag. Nu skulle turen gå sydover igen. Vinden slap dog op sidst på dagen så vi smuttede ind til Sandskär, en ø syd for Haparanda som var ret smuk og anderledes, men helt utroligt fyldt med myg. Man kunne ikke stoppe op og tage et billede uden at blive ædt.
På Sandskär er der anlagt brædde-stier rundt på øen. Her ses stien op til kirken.
Sandskärs gamle fisker-hytter bliver vist nu blot brugt som sommerhuse, men idyllisk ser det ud.
Efter Sandskär var det nødvendigvis Finland næste stop – der er simpelthen ikke mere Sverige den vej. Så vi sejlede øst på og satte det finske gæsteflag midt i den tykkeste tåge. Heldigvis er der ikke meget trafik i den del af Bottenviken, så vi tog det roligt men holdt selvfølgelig øje på AIS’en og kunne derfor også vide at det vi kunne høre på et tidspunkt var en lods-båd der sejlede 24 knob omkring en sømil fra os. Men da vi også kan se dens pejling og retning var det ikke så bekymrende. Den dukkede lige op af tågen på et tidspunkt da den sejlede tættest forbi og var væk igen lynhurtigt. Tågen kom og gik på den tur, men lettede heldigvis helt cirka en halv time fra Marjaniemi og vi kunne gå i havn med god sigt.
Det obligatoriske gæsteflagsbillede
Sådan så det ud dagen efter i Marjaniemi da en båd gik ud. Igen en god tæt tåge.
Som nævnt var vejrmeldingerne nu mest sydlige vinde. Så da vi fik 1½ døgns udsigt til noget nordligt og østligt tog vi en god lang tur til Vaasa hvor vi forberedte os på at ligge 5-6 dage indtil næste vind-vindue. Heldigvis blev det ikke så lang tid. Vaasa var sikkert en fin by, men gæstehavnen lå et godt stykke væk fra byen og busforbindelserne var ikke specielt gode, så vi fik ikke set så meget.
Et par korte ture videre og nu er vi i Kaskinen. Vi er godt tilfredse med hvad vi har nået. Målet (for så vidt angår destination) var at komme op i toppen af Bottenviken. Derudover er det gået over al forventning at sejle med de to let-matroser. De bliver lige så meget uvenner som derhjemme og det er faktisk ikke så meget, kan lege hele dage i forkøjen mens vi sejler (eller ligger i havn for den sags skyld) og færdes hjemmevant med “en hånd til båden hele tiden”.
Vi er igang med at få Finland lidt ind under huden. Forstår ingenting af det finske (bortset fra da det stod “kaksi-yksi” til Wales igår). Men nu tager vi nogle hop ned langs kysten for at se hvordan der er.