Hjemme!

Så er Sinus og besætning kommet hjem.

Vi havde nogle lange dage, først i Frankrig og senere i Holland mens vi ventede på noget vejr vi kunne komme hjem med, men den Engelske Kanal og senere Nordsøen ville ikke rigtigt lege med. Da de hårde vinde endeligt forsvandt så det ud til at de ville tage alle de andre vinde med, så det lignede en motorsejlads til Kielerkanalen.

ud_af_scheveningen

Men vi var heldige, ud af ingenting kom der en lækker lille brise der blidt førte Sinus hele vejen til indgangen til Ejderen.

Sidste gang vi sejlede i Kielerkanalen var vi lykkelige for at motoren “klarede det” – vi regnede ikke med at skulle bruge den voldsomt meget mere, kun lidt ind og ud af havne… vi skulle tage fejl – den har kørt meget mere end man kunne forestille sig. Og vi er de sejlere der tænder sidst! Tilgengæld har den klaret sig storartet og kører endda bedre nu end da vi tog af sted, har haft godt at af blive brugt.

kieler_bro

kieler_skib

Så det var bare en behagelig tur til Kiel og se om vindene ikke igen var gunstige, vi fik en super sejlads i de dejlige danske vande, uden dønninger, tidevand og hårde strømme – luksus!

Vi stoppede et par gange i Danmark inden vi med alle flag sat strøg ind i vores egen lille kanal. Vi blev mødt af Brian i Paranoia II og det var virkeligt fedt!

med_brian

Så vi landede i røg og damp i  armene på Enighed, familie og venner – perfekt landing!

Tak til alle som kom.

Og tusind tak til alle som har skrevet kommentarer og til dem der har læst med på bloggen.

One Response to “Hjemme!”

  1. Christian von Leck Østergaard Says:

    Velkommen hjem, det har været skønt at følge Jeres eventyr.
    Håber at vi ses der ude, selv om det nok ikke bliver til sejlferie i år ;O)

    MVH
    Christian