30/01 2011
Caribien er startet godt, vi har fået ordnet båden og har allerede sejlet en del rundt.
Vi fik Peter med i Chaguaramas og tog med det samme til ø’en Chacachacare, en tidligere spedalskheds koloni.
Man fandt en kur mod sygdommen i 80′erne og kolonien blev forladt. Nu står de gamle bygninger forladte mens skoven langsomt fortrænger og nedbryder.
Ovenikøbet er her gribbe.
Vi besøgte ø’ens eneste beboer – fyrvogteren, fra hans fyr kan man se Venezuela.
Vi har hørt mange historier om pirater fra Venezuela, det er åbenbart ikke lige det fede sted at tage hen lige nu. Det er vist mest fiskere der røver penge fra sejlerne.
Fotograferne kom på arbejde i de natur-rustikke omgivelser.
Bagefter Trinidad tog vi turen tilbage til Tobago, den tur står der meget om i bøgerne og folk taler meget om den. ”Tough slog”, ”Damn hard” osv. Problemet er at man har strøm, vind og bølger hårdt imod eller fra siden og næsten alle køre for motor hele vejen.
Men selvom der står en opskrift i vores pilotbog om hvordan man gør, mener Sinus at vide bedre, det endte med den endnu hårdeste sejltur vi har haft. Mange timer for motor i store bølger og i 11m/s… ikke sjovt. Så hvis du læser dette og overvejer turen – gør som der står i bogen!
Ellers har sejladsen været super, masser af vind og godt vejr. Dog regner det forholdsvis tit.
Men vi kom frem og Pigeon Point var det hele værd, vi mødte Opal, hvis kaptajner vi tog VHF certifikat med sidste forår.
På Tobago er der regnskov og den skulle udforskes. Her er det Peter på opgave.
Og her er det myrene der slæber bladstykker.
Et regnskovs vandfald blev det også til.
Og regnskovs vandfald med Peter.
Sidenhen tog vi videre til Carriacou, som er en del Grenada.
Vi blev dog kun én dag for vi skulle videre til Tobago Cays, en del af St.Vincent & Grenadines.
Et nyt gæsteflag blev sat.
Tobago Cays er en flok forblæste småøer ude midt i det hele, ingen vindlæ og ingen butikker eller noget.
Til gengæld er der vilde snorkleture, krystalklart vand og 1000 sejlbåde.
Vi lå sammen med Ella som vi havde mødt igen.
Og så gik der snorkling i den.
Men Peter skulle hjem fra Grenada på et tidspunkt og på vej sydpå igen overnattede vi på Union Island. Det betød strandbar.
Og hyggeguitar på Sinus.
Og nu er vi på St.George, Grenada, i marina – med regatta og fest og alt hvad der høre sig til. Her er Sinus en miniature båd, i forhold til hvad der ligger her.
I går sagde vi farvel til Peter og inden vi stikker nordpå igen skal vi lige se lidt på Grenada.
February 2nd, 2011 at 10:39
Lene – Love your tan! En klassiker ud i sejlerlooket; Læderbrune skuldre, arme og ben – og så total blegfis på baglår og ryg! Det er jo helt sindsygt klart det vand!
February 4th, 2011 at 08:12
Glæder mig, glæder mig, glæder mig til at sejle med jer!
February 4th, 2011 at 08:18
- er på job i Kasakhstan lige nu. Kontrasten til jeres oplevelser i Caribien kunne ikke være større…
February 4th, 2011 at 11:52
Hej gæve Sinus-folk
Længe siden jeg har checket ud hvordan det går på turen. Men det går jo fremragende kan jeg se :-) Meget spændende beretninger i bringer og fine fotos også. Den pelikan-art der er billede af fra forrige historie hedder Brun Pelikan til orientering. Og gribben her over er en ung Kalkungrib (Turkey Vulture).
Fiskerihavnen er så småt ved at tø op efter uger med isdække – ja lige nu har vi faktisk +grader og sol! Det smager da lidt af forår.
Fortsat god tur – glæder mig til at læse mere.