Sinus

1.kill!

Vi har efter mange forsøg endeligt fanget en fisk!

Og ikke bare en almindelig fisk, men en tunfisk – eller en Bonito som denne slags vist hedder.

Det er ret sjovt at fange en fisk, ordne den og så skærer man den i skiver.

Den smagte godtnok godt… Og der er mad nok til flere dage i sådan en.

Vi får tit besøg af delfiner nu, de sidste nye springer helt vildt op af vandet, klapper lige en gang med halen og falder ned hulter til bulter.

Delfinerne er desværre ret kamerasky, så det er ikke de vilde fotoer man kan lave af dem.

Ellers møder man rigtigt mange fiskebåde og meget fiskegarn.

Især fiskegarn er lidt irriterende når man, som vi desværre gør lidt rigeligt her i ingenvindsland, kører for motor – især om natten. Men vi har ikke haft problemer med garn endnu.

Til gengæld vågnede Lene den anden nat kl 04 og opdagede at vi drev, for anker midt inde i en lille fiskehavn og vi var meget tæt på en anden sejlbåd – vi skyndte os op og startede motoren, og hev ankeret op, kun for at opdage at vi havde fanget en ”lobsterpot”, hummerbur, så mens folkene på den anden båd holdt fra, Lene styrerede, lå Nikolaj i underbukser ud over rælingen og skar hummerburer fri…god morgen. Vi mente at når nu der var meget vind, så var det da på tide at vi sejlede… Vinden holdt så i en time, sådan er det her i Portugal.

Vi har været i Lissabon.

Og i et par lækre havne.

Nu kan det ikke vare længe før Marokko.

Vi var blevet fortalt at vores fokus hurtigt ville vende sig fra selve det at sejle til at opleve noget der hvor vi kommer til.
Til at starte med var det svært at forestille sig; sejladsmæssigt var det en stor udfordring at komme til tidevands-land. Specielt i England hvor strømmen ofte var ret stærk og hvor vi kunne ligge i flere timer og krydse mod strøm og vind og kun opnå ikke at blive sat tilbage. I England havde vi også meget modvind så vi var meget glade for det nye kraftige forsejl som bare står kniv-skarpt på en bidevind. Vi blev også meget glade for rebe-systemet hvor vi med den nye rig har 1. og 2. reb ført til cockpittet; det er virkelig en fornøjelse at én person kan rebe når der er meget vind uden at skulle på dækket. Det betyder at man reber tidligere og at sejladsen bliver mere behagelig.
Vi har været ude i en del vind med den nye rig, og det fungerer rigtig godt.

Efter vi rundede Spaniens nordvestlige hjørne har vi dog mest haft udfordringer med for lidt vind. Vi har for det meste vinden med os, men der er ikke meget af den og det er ikke en god kombination med atlanterhavs-dønningerne. Så ligger båden og ruller og sejlene slår fra side til side og udover at det ikke lyder godt er det heller ikke særligt sundt for grejet.

Cap Finisterre rundes i svag vind

Men når vinden er til det kan vi sætte spileren.

Her er vi på vej mod Isla Cies i svag vind, men der er lige nok til spileren og vi sejlede omkring 10 timer for spiler den dag, det var en fornøjelse !

Men det er sandt at det der fylder er oplevelserne og det kan måske også fornemmes på vores blog-indlæg som næsten ikke handler om at sejle.
Vi har nu været i 7 forskellige lande med vores båd. Der er noget særligt over at være ankommet på den måde og over at have sit eget hjem med. Både Spanien og Portugal ankom vi til om natten, så oplevelsen forstærkes af at vågne op i et nyt land som pludselig ser helt anderledes ud i dagslys. Og så ud på oplevelse, der er ikke noget ved at sejle til et sted og så ‘bare’ overnatte i marinaen for at sejle videre næste morgen.

Ankerpladsen i Bayona som den kan tage sig ud i smukt lys

Ankerpladsen skimtes fra bagsiden af byen.

Vi har mødt mange andre både på vej samme retning som os. En stor del nordmænd, nogle svenskere og selvfølgelig englændere, hollændere, belgiere og tyskere, men kun en enkelt dansker. De fleste sejler i store både i forhold til os, dvs 42 fod og derover (vi har mødt 2 svenskere på hhv 54 og 56 fod) og de fleste med brusebad i båden – en luxus vi slet ikke kan forestille os, vi er ret tilfredse med den luxus vi har ombord, og udover at Sinus sejler rigtig godt, så er det også den der gør at vi overhovedet er afsted og får lov at opleve alt det.

Det er i øjeblikket svært at finde nogen steder der ikke ligner postkort eller billeder fra rejsekataloger, den spansk/portugisiske atlanterhavskyst er bare rigtigt nice.

Lækre fjorde og lidt for fotogene fiskebyer med malede fiskebåde og det hele.

Og fjelde, som nordmændene jo kalder det (nordmænd er her mange af).

Og de (spanierne) er jo helt vilde med fodbold

Denne del af spanien ender nogenlunde i Bayona som nok var lidt rigeligt turist’et for os, men lige ved siden af ligger Isla Cies.

Ankring ved stranden.

Udsigt over øerne.

Men det kunne jo ikke vare ved og vi sejlede videre til Portugal.

Her er der ikke så meget med fjorde og øer, men her er nu ret rart alligevel.

Vi har set et Castello.

Og også her var en ret ok udsigt.

Her er også ret mange springvand.

Nu er vi kommet til Leixões, ret tæt på Porto.

Og Porto kan vi godt anbefale

det er en meget flot by, meget slidt – men det ser godt ud, den måde den er slidt på.

Tja… der sker ikke så meget andet end at vi er turister, her er ikke meget vind og det er lidt frustrerende når vi sejler, bølgerne gør at sejlene tit kommer til at stå og klapre og der skal meget til før vi tænder for maskinen.

Marokko kommer nærmere og nærmere, det er vi meget spændte på.