3/7 2010
July 3rd, 2010 by negonVi er taget videre fra Dover og har sejlet langs den lækre engelske kyst.
Vi var inde i Brighton – engelsk kystturisme x 1000. Så hurtigt videre.
Da pludseligt…
BANG!
Så væltede masten, alle sejl i vandet – et øjebliks panik. Et sus af adrenalin. Hvad sker der?!?!
Heldigvis er ingen kommet noget til.
Vi kalder PAN PAN til kystvagten med vores ekstra VHF, den normale virker ikke så godt med antennen 5 m nede i vandet på masten.
Vi tør ikke tænde for motoren og selv sejle ind med alle de fald osv i vandet.
Vi får kontakt med kystvagten og de seje drenge fra RNLI Little Hampton (Royal National Lifeboat Institution) kommer ræsende og hjælper.
De lavede endda en lille video af det.
Først får vi masten op, den viser sig at være knækket… æv troede vi skulle have den på igen…
Men alt bliver hevet op på båden og så trækker de os ind mod kysten – desværre er det blevet lavvande, så vi kan ikke sejle i havn med det samme. Faktisk skulle vi vente i 4 timer før der var nok vand i havneindløbet og vi kunne sejle ind.
Så to af RNLI’erne drøner ind efter fish’n chips og vi er lige pludselig på picnic med Gavin fra RNLI som bliver på Sinus.
Ret sent om aftenen kommer vi endelig i havn og vi kan slappe lidt mere af og kikke skader.
Nu er vi igang med at ordne alt med forsikring osv og det ser ud til at vi kommer til at spendere en del tid her i England før vi kan komme videre.
Og videre, det kommer vi :-)