Archive for June, 2010

27/6 2010

Sunday, June 27th, 2010

Solen og varmen er kommet til os, eller er vi kommet til solen og varmen? Den kom meget belejligt da vi kom til Frankrig, man skal jo sidde udenfor på café’er og støve rundt i gaderne og drikke rosé om aftenen.

Zeebrügge er en lille men travl havn hvor man ligger tæt på de store fragtskibe.

Så vi tog lige et par havneindustrifotos inden vi tog afsted.

zee

Derefter satte vi det franske gæsteflag.

fransk_flag

Og tog til Dunkerque (Dunkirk). Det er en ret hyggelig fransk by og vi fik en god bid af den franske cuisine, og solen kom endeligt.

dunkerque

Det har været irriterende, ja nærmest frustrerende med alt det tøj man har skulle have på når vi har sejlet indtil nu. Det lyder banalt, men tænk michelinmand, hver dag.

Så det er på mange måder fantastisk at solen og varmen endeligt er kommet. Så brænder man oveni købet ørerne og får kasket-ansigt og måske endda ”briller”.

Siden kom vi til Calais, ikke meget at skrive hjem om, men vi tog lige et billede af hvordan nogle havne tørrer helt ud ved lavvande.

calais

Vores havn tørrede dog heldigvis ikke ud! Men dybdemåleren stod på ”tæt på panik”.

Calais blev efterladt og den danske rædselskamp blev fortrængt og roret blev rettet ind og kursen sat mod England.

Først skulle kanalen dog forceres og det var med øjne og ører helt åbne og stor koncentration af vi skulle krydse den store motorvej.

Motorvejen viste sig dog at være en landevej sammenlignet med Øresund og turen over foregik i god stil og uden problemer, så det engelske gæsteflag blev sat.

eng_flag

Vi ankom til Dover som det lokale Dover Harbour Police mener er den mest travle færgehavn i europa. Det skal nok passe.

dover_havn

Dover er kendt for the White cliffs of Dover. De er flotte og minder mest om Stevns – bare en smule størrer.

white_cliff

Og ligesom på Stevns synes det sjovt at gå ned i bunden og klatre på klipperne. Her kan man finde forskelligt ragelse, f.eks fandt vi en rusten motorblok.

motorblok

Det var også hér vi mødte Dover Harbour Police, men det er en anden historie.

Vi elsker at gøre alt 100% og når man er i UK skal man jo så have fish&chips drikke ale og se engelske haver – så det har vi gjort og det er en stor oplevelse.

eng_have

Tilgengæld er der ikke meget vind heromkring, og det der er – er imod.

Derfor er de videre planer lidt tvivlsomme men vi tager afsted mod vest så snart den første vimpel rører på sig.

Sommer i Frankrig

Thursday, June 24th, 2010

Vi har sol i Calais idag. Jeg har benyttet motivationen til at færdiggøre solsejlet. Det skal nok vise sig brugbart.
Vi har fundet en cafe med wifi – der er ikke så meget af det rundt omkring så vi går med næsen i telefonerne for at finde et sted vi kan downloade vejr-data.
Planen er at krydse Dover strædet imorgen. Det er et spændende miks af kraftig strøm og store skibe som jeg glæder mig til at have prøvet.

(What a nice) Surprise !!

Saturday, June 19th, 2010

Jeg er ikke helt afslappet omkring at krydse de store skibes sejlruter. I lang tid kan man ikke se om de der 300 m lange containerskibe vil komme foran eller bagved os. For de meste kommer de altid foran for de sejler 3-5 gange hurtigere end vi gør, men det var nu alligevel spændende at krydse ind- og udsejlingen ved Hoek van Holland som fører ind til Rotterdam (som vist er en af Europas største havne for container- og andre fragtskibe). Der var en del trafik og bedst som der lige var fri bane kom der nogle flere ud fra havnen. Men vi kom sikkert bagved og foran en del (ret store) skibe og jeg kunne ånde lettet op – det var en slags test for vi skal krydse flere store trafik separerings zoner på turen.

Men senere på dagen – i en ordentlig blæser, gode store bølger og 3-4 knob tværsgående strøm på vej ind i Zeebrügge havn – hvor vi ellers synes at have styr på alle de fragtskibe der skal forbi og ind og ud af havnen, er der en færge (som vi lige mente vi kunne smyge os foran) som på sin egen måde siger ”mon ikke I lige skal flytte jer lidt?”. Til dem der ikke ved det kan jeg fortælle at den sætning lyder fuldstændig som et overdimensioneret horn på færgesprog.

Så vi flyttede os lidt til siden og kunne lige være der for et fragtskib der var på vej ud af havnen, så ‘La Surprise’ kunne smutte forbi.

La Surprise sejler (tæt) forbi.....

La Surprise sejler (tæt) forbi.....