Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Atlanteren !

Tuesday, December 28th, 2010

Turen over fra Cap Verde forloeb fint. Vi havde alt fra ingen vind til omkring 14 m/s og det foerste lange stykke tid saa det ud til at vi ville ankomme til Tobago d. 24. ved middagstid, perfekt ! Men efter 10-12 dage begyndte vinden at aftage og vi havde nogle ret sloeve dage hvor vi kun liiige kunne holde sejlene fyldte.

Vi sejlede ogsaa spiler en god del, den kan klare lidt mindre vind, men til gengaeld er det lidt presset naar der er saa mange regnbyger med indeholdt vind som vi havde.

Vi fejrede juleaften omkring 100 soemil fra Tobago i fuld sol og med vind i sejlene, men hen mod natten forsvandt vinden og vi maatte starte Yan-san.

Vi ankrede i Pirates Bay ved Charlotteville paa Tobago praecis 18 doegn efter afgang fra Ilha Brava paa Cap Verde. Omkring 2150 soemil havde vi da sejlet og vi var glade for at kunne saette foedderne paa fast jord efter lige at have spist lidt morgenmad, badet og udvekslet sejlerhistorier med Ella som var ankommet nogle dage tidligere.

Pirates Bay og Charlotteville er fantastisk, eksotisk, afslappet og skoen. Vi skal nok snarest muligt give nogle billeder og lidt mere fortaelling ligesom vi skylder en god historie fra Ilha Brava som ogsaa var helt fantastisk. Men internettet i Charlotteville har ikke virket i en uges tid, saa vi sidder lige nu paa internetcafe i Scarborough – den store by paa Tobago.

Vi har en aftale med et skibsvaerft i Port of Spain paa Trinidad d. 5. januar. Sinus skal paa land og have ny bundmaling og tjekket op paa forskellige smaating. Indtil da vil vi nyde driverlivet paa Tobago og fejre nytaaret der.

Mange jule og nytaarshilsner fra Sinus

Amerika

Tuesday, December 28th, 2010

Så er Sinus kommet frem til Tobargo i Caribien. Det tog 18 døgn, ingen storme men masser af regn. Uddybning følger…

06/12 2010

Monday, December 6th, 2010

Brava er en af de virkeligt gode grunde til at man tager ud og sejler på langfart.

Den yderste ø på Cap Verde, lukket af for resten af verden.

brava

Vi kunne ikke gå ind ved den by vi regnede med på grund af kæmpe døninger – resterne af noget vejr ude i atlanten. Så vi tog chancen med en lille bugt – ikke langt derfra, uden kort men med en forklaring om hvordan vi gik ind. Der lå heldigvis en anden sejlbåd derinde, så kan vi sikkert også gå ind.

Den anden sejlbåd sejlede til Brasilien næste dag og siden da har vi ligget alene.

brava2

Vi blev med det samme modtaget af nogle af de lokale fiskere.

fiskere

I modsætning til andre steder her på øerne ville de ikke have cigaretter eller penge, men måske vi havde en avis?

Tilgengæld har fiskerene enten givet os fisk, eller solgt dem til meget rimelige priser.

I det hele taget er vi blevet utroligt godt modtaget, vi er vennet med halvdelen af den lille landsby på toppen af bjerget. Hænger ud hos Julia der driver den lokale butik og drikker alt hendes kolde postevand. Godt lokal vand.

Og alt foregår op på toppen af bjerget, vi har hentet vand og mad til turen og det har været hårdt.

Men det er en fornøjelse at møde fiskerne på vejen, hjælpe med at hive deres både op og måbe over deres vilde fangster, kæmpe fisk og hajer, muræner og alt hvad man ellers kan forestille sig.

haj

Når vi tager til byen er det på ladet af fiskebilen, fyldt med fisk og fiskekællinger der råber og skriger og handler og griner.

Vi har hængt en del ud sammen med Fransico..

francisco

Og hold kæft hvor har det været fedt!

Men Tobago trækker, vi glæder os vildt til den lange tur.

Båden er parat, den er tung af mad og vand.

Vi er parate.

Ses på den anden side og god jul osv hvis ikke vi er nået over inden.

Hilsen Sinus