Sinus

Vi er ankommet til Cuba.

Cuba er et kontrastfuldt land, meget anderledes end de andre lande vi har været i.

Vi ankom til Santiago de Cuba på sydøstkysten efter en ret hård tur fra Jamaica og blev mødt af et helt kontingent af myndigheder, en læge skulle vide om helbredstilstanden ombord, veterinæren  skulle høre om vi havde dyr med og tjekkede det meste af vores mad for kravl. Narkotikapolitiet kom med deres vovse og Sinus blev snuset ordentligt igennem. Alle virkeligt flinke folk og til sidst kunne vi glade gå i land – sikre på at alt var i top stand på Sinus.

Og samme dag kom Jakob og blev skrevet på Crewlisten.

Vi tilbragte et par dage i Santiago.

Meget dejlig by, super atmosfære. Men vi måtte videre og turen  gik mod Chivirico, en lille flække med en fin beskyttet ankerplads.

På turen så vi, igen, kaskelotter – denne gang ret tæt på. Fantastisk!

Vi ankom desværre lidt sent og inden vi var kommet ind var det blevet mørkt, det gjorde jo ikke så meget for der skulle være ”overens” navigationslys på land. Men de virkede desværre ikke og den gadelygte og havelampe vi i stedet styrede på viste desværre ikke vejen ind. Vi vendte skuden men var kommet ind i en labyrint af koralrev og inden længe hoppede Sinus rundt på revene… vi spottede et ”hul” i revene og fik heldigvis vand under kølen igen. Lidt efter kom verdens flinkeste fiskere roende, de havde set os fra land. De hjalp os igennem labyrinten og i sikkerhed.

Kølen har fået et par små buler, så vi slapt heldigt.

Chivirico var en hyggelig lille by.

Næste stop var Marea del Portillo, endnu mere flækket end Chivirico.

Den lokale kystvagt blev roet ud af hans mor eller kone, holdkæft en dovenlars!

Ellers et ret øde sted.

Der var dog en lille landsby hvor vi købte lidt æg.

Så tog vi til et endnu mere øde sted, nemlig Cayo Granada, som egentligt mest er mangrove ”øer”.

Efter lidt tid kom der en fiskebåd forbi og slyngede fisk over til os, de stoppede først efter 10 fine fisk og sejlede hurtigt væk, vi fik dog smidt lidt penge over til dem inden de forsvandt.

Derefter var vi helt alene.

Men tiden kom snart hvor Jakob skulle videre og vi vendte skuden mod Casilda/Trinidad.

Jakob tog afsted, det var super at have besøg!

Trinidad er en historisk by, meget gammel og velbevaret, fyldt med turister – her er det nogen turister der tager billeder igennem vinduet på en skole – de er så kære de brune og sorte børn.

WTF! Turister er mærkelige. Er vi også sådan? Håber det ikke.

Mange hilsener fra ~Sinus~

Vi er naaet til Santiago de Cuba og Jakob er kommet med.

Der er meget lidt internet her saa vi ved ikke hvornaar vi kan opdaterer jer med nyt om Cuba.

Her er skoent, flinke folk, og masser af oplevelser venter os tror vi.

Vi hoeres ved.

Man får nogen gange fornemmelsen: ”shit, vi har sejlet hertil!”, vi fik den igen her på Jamaica.

Vi synes selv vi er kommet ret langt og der er stadig flere steder der skal sejles til, flere steder der skal opleves.

Næste stop er Cuba hvor Jakob kommer med i en 10 dages tid, vi ved ikke helt om vi sejler nordkysten eller sydkysten – det må vejret bestemme.

Derefter regner vi med at tage til USA og sejle op langs kysten til New York.

Men efter Dominikanske Rep (se andet indlæg) tog vi en hurtig smuttur til Haiti. På vejen knækkede beslaget til generatoren. Heldigvis kan en dieselmotor køre uden strøm, så problemet var ikke katastrofalt.

Haiti er ikke et sted man tager hen for tiden, det er for farligt for små ubevæbnede sejlere som os. Men der findes en lille ø, Île à Vache, som man godt kan besøge. Og det var en god oplevelse. Île à Vache er en ø uden veje, og derfor uden biler eller andre køretøjer. Man kommer lige et par hundrede år tilbage i tiden. Folk rider rundt på heste og fiskerne bruger små sejlbåde til at fiske med. Man vader rundt på ø’en langs stranden eller på mudrede stier.

Vi lå for anker et par nætter og vi har aldrig oplevet så ”entusiastiske” boatboys (her lokale i udhulede træstammer der kommer forbi for at sælge ting eller ture eller bare tigge). Men de er vildt fattige så det hører med. Ved ankerpladsen ligger også et meget luksuriøst hotel, så det er nemt at se kontrasten.

Vi tog videre mod Jamaica og så på turen to af de berømte ”Portuguese_Man_o’_War”. Åbenbart nogen lede karle. De ser iht ret sære ud på vandet, med sejl og det hele.

Efter en fin sejlads, dog med en del motor-uden-opladning-af-batterier (grundet den manglende generator) sejlads kom vi til Port Antonio, Jamaica.

Her fik vi hurtigt svejset beslaget til generatoren og kunne koncentrere os om andre ting.

Vi tog en tur til Kingston og lejede et værelse på et guesthouse et par dage. Det er rart at komme lidt på land.

Vi synes Kingston var en forholdsvis lille men ret svær by, det var ikke så nemt at få et overblik.

Men vi fandt en fantastisk pladeforretning med en meget kompetent pige ved skranken. Det blev til nogle lækre reggae plader med kunstnere vi ikke lige kendte.

Og vi så selvfølgeligt Bob Marley museet, og en havde sin Haile Selassie t-shirt på til lejligheden.

Så fejrede vi Lenes fødselsdag.

Og tog en tur til Blue Mountains, Jamaica er meget andet end reggae, weed og lækre strande. Jamaica er nemlig også bjerge og ”verdens bedste kaffe”. Den måtte vi smage.

Nu venter vi på god vind til at drøne nordpå.