Archive for the ‘Uncategorized’ Category

22/08 2010

Sunday, August 22nd, 2010

Vi har forladt Falmouth, England og Fish’n Chips, men vi har taget Marmite med.

falmouth

Vi var ret heldige ikke at vente flere dage på god vejrudsigt og turen over Biscayen foregik i rimeligt ro og orden. Der var nogengange meget vind og nogengange ingen vind, det Biscayen udmærkede sig mest ved var vejrskifte og vindskifte… ret hurtige.

Vi sejlede fra lørdag til torsdag og det er helt klart den længste tur nogen af os har gjort i et stræk, det har vist sig at være helt ok at være to til sådan en lang tur. Om natten skifter vi vagt hver 3. time og det fungerer rigtigt godt.

Når man så ovenikøbet får besøg af delfiner og sågar spoutende hvaler så føler man virkeligt at man er kommer langt væk.

Om natten er der næsten konstant morild omkring båden, så man ligger i et lysspor i den mørke nat. Delfinerne svømmer som lysende pile under og ved siden af båden. Og man kan høre deres vejrtrækning ude i mørket. Det er ret vildt når man sidder dér og føler sig lidt ensom i den mørke nat.

De kommer selvfølgeligt også om dagen, og det kan man fotografere.

delfiner

Så vi rendte ind i spanien.

spansk_flag

Og det er ret fedt, smukke ankerpladser i små fiskerbyer, det er næsten for meget og vi må da også tit ind og tjekke om det bare er papmaché.

corme

Nogen siger at denne del af Spanien ligner den skotske kyst, med varme på.

corme_kyst

Det finder vi måske ud af på vej hjem.

Sinus Out.

Vindinstrument!

Friday, August 13th, 2010

Så er den sidste dims installeret på vores nye mast, vores vindinstrument.

Så kan vi endeligt se at vinden blæser så meget som vi tror.

Her kan man se det i toppen af masten.

vindindstrument

Og så kom Red Arrows lige forbi og fejrede det sammen med os.

08/08 2010

Sunday, August 8th, 2010

Vi er videre, prøveturen blev til afrejse og vi forlod endeligt Chichester Marina, kom igennem The Solent og er på vej til Falmouth, som er det sidste punkt inden Biscay-bugten.

Sinus ser godt ud med sin nye mast og sejler også helt fantastisk.

sinus

Her er vi til Cowes week – en uge med sejlsport i The Solent, med bl.a Americas Cup bådene.

Her er vi stadigvæk i front.

lene_foran

Desværre blev vi hurtigt overhalet men lå i nogen tid mellem Bmw Oracle og Jaguar.

bmw_foran

Her er det NYK Line der skærer ind foran Bmw Oracle.

bmw_nyk

Det hele endte godt og vi kom igennem The Needles.

The Needles er et smalt farvand mellem Isle of Wight og hovedlandet, to-tre nåle agtige klipper stikker op og ser godt ud. Et forblæst fyrtårn og så er man videre…

The Needles er også et godt eksempel på ”Overfall”, et fænomen man ser en del her i området.

Overfall er når vinden går i éen retning og tidevands-strømmen går den anden vej, så kan der tæt på land og især i smalle stræder opstå nogle vældigt store bølger – som f.eks i The Needles Channel, som kun er et 1km stræde. Man kan tydeligt se når det starter og når det slutter – det foregår desværre normalt i høj og derfor våd sø, så vi har ikke fået fanget det i kameraet endnu.

Men når man er igennem kan man pludseligt finde sig selv på den gode ankerplads, her er vi nu – i Salcombe. Meget eksotisk.

ankerplads