Sinus

Vi var blevet fortalt at vores fokus hurtigt ville vende sig fra selve det at sejle til at opleve noget der hvor vi kommer til.
Til at starte med var det svært at forestille sig; sejladsmæssigt var det en stor udfordring at komme til tidevands-land. Specielt i England hvor strømmen ofte var ret stærk og hvor vi kunne ligge i flere timer og krydse mod strøm og vind og kun opnå ikke at blive sat tilbage. I England havde vi også meget modvind så vi var meget glade for det nye kraftige forsejl som bare står kniv-skarpt på en bidevind. Vi blev også meget glade for rebe-systemet hvor vi med den nye rig har 1. og 2. reb ført til cockpittet; det er virkelig en fornøjelse at én person kan rebe når der er meget vind uden at skulle på dækket. Det betyder at man reber tidligere og at sejladsen bliver mere behagelig.
Vi har været ude i en del vind med den nye rig, og det fungerer rigtig godt.

Efter vi rundede Spaniens nordvestlige hjørne har vi dog mest haft udfordringer med for lidt vind. Vi har for det meste vinden med os, men der er ikke meget af den og det er ikke en god kombination med atlanterhavs-dønningerne. Så ligger båden og ruller og sejlene slår fra side til side og udover at det ikke lyder godt er det heller ikke særligt sundt for grejet.

Cap Finisterre rundes i svag vind

Men når vinden er til det kan vi sætte spileren.

Her er vi på vej mod Isla Cies i svag vind, men der er lige nok til spileren og vi sejlede omkring 10 timer for spiler den dag, det var en fornøjelse !

Men det er sandt at det der fylder er oplevelserne og det kan måske også fornemmes på vores blog-indlæg som næsten ikke handler om at sejle.
Vi har nu været i 7 forskellige lande med vores båd. Der er noget særligt over at være ankommet på den måde og over at have sit eget hjem med. Både Spanien og Portugal ankom vi til om natten, så oplevelsen forstærkes af at vågne op i et nyt land som pludselig ser helt anderledes ud i dagslys. Og så ud på oplevelse, der er ikke noget ved at sejle til et sted og så ‘bare’ overnatte i marinaen for at sejle videre næste morgen.

Ankerpladsen i Bayona som den kan tage sig ud i smukt lys

Ankerpladsen skimtes fra bagsiden af byen.

Vi har mødt mange andre både på vej samme retning som os. En stor del nordmænd, nogle svenskere og selvfølgelig englændere, hollændere, belgiere og tyskere, men kun en enkelt dansker. De fleste sejler i store både i forhold til os, dvs 42 fod og derover (vi har mødt 2 svenskere på hhv 54 og 56 fod) og de fleste med brusebad i båden – en luxus vi slet ikke kan forestille os, vi er ret tilfredse med den luxus vi har ombord, og udover at Sinus sejler rigtig godt, så er det også den der gør at vi overhovedet er afsted og får lov at opleve alt det.

Det er i øjeblikket svært at finde nogen steder der ikke ligner postkort eller billeder fra rejsekataloger, den spansk/portugisiske atlanterhavskyst er bare rigtigt nice.

Lækre fjorde og lidt for fotogene fiskebyer med malede fiskebåde og det hele.

Og fjelde, som nordmændene jo kalder det (nordmænd er her mange af).

Og de (spanierne) er jo helt vilde med fodbold

Denne del af spanien ender nogenlunde i Bayona som nok var lidt rigeligt turist’et for os, men lige ved siden af ligger Isla Cies.

Ankring ved stranden.

Udsigt over øerne.

Men det kunne jo ikke vare ved og vi sejlede videre til Portugal.

Her er der ikke så meget med fjorde og øer, men her er nu ret rart alligevel.

Vi har set et Castello.

Og også her var en ret ok udsigt.

Her er også ret mange springvand.

Nu er vi kommet til Leixões, ret tæt på Porto.

Og Porto kan vi godt anbefale

det er en meget flot by, meget slidt – men det ser godt ud, den måde den er slidt på.

Tja… der sker ikke så meget andet end at vi er turister, her er ikke meget vind og det er lidt frustrerende når vi sejler, bølgerne gør at sejlene tit kommer til at stå og klapre og der skal meget til før vi tænder for maskinen.

Marokko kommer nærmere og nærmere, det er vi meget spændte på.

Da vi ankom til Corme efter Biscayen var det skønt sommervejr og vi nød varmen og den afslappede stemning i store doser.

Vi tog en kort sejltur videre til Ria de Camariñas hvor marinaen i Camariña var lille og hyggelig og vi kunne få et bad samt lidt frisk vand på tanken.
Det blev også til en vandretur og lidt udforskning af den spanske mad med mere. Vi skal lige vænne os til siestaen: kl 13 lukker alle butikker og mellem ca 16 og 19 er der lukket for køkkenerne i de ellers tætliggende ‘tapas y raciones’ – steder. Og Cormes bedste restaurant åbnede først kl 21 for aftenserveringen.

Og så var der wifi i marinaen hvilket ellers har været enten meget dyrt eller ikke tilstede i de engelske, franske, hollandske og tyske marinaer vi har besøgt, så der måtte vi gå med næserne i telefonerne for at finde åbne netværk og har siddet på gadehjørner og plankeværk når vi har været på netbank, opdateret blog og hentet vejrdata. Men her fik vi hørt lidt dansk radio og surfet en del den dag vi lå der i regnvejr.

Så klarede vejret op og vi ville videre.
Det viste sig så at nu var der stort set ingen vind og vi besluttede hurtigt at droppe en heldags-sejlads for motor i Atlanterhavsdønninger og gik istedet ind i Muxia som vi ellers havde kigget på gennem kikkert og besluttet at vi ikke ville til.

Muxia er ifølge vores pilot-book “a minor fishing harbor but with some developing tourism” og vi har lagt os for anker i havnen mellem fiske-båds-bøjer og 1000 måger. Der er de senere  år blevet lavet 4 top-moderne pontoner med en masse bådpladser, men da vi kom var der ingen andre turist-både og pontonerne ser ud til at være blevet indtaget af mågerne istedet (gæt om man har lyst til at sætte fødderne på broerne ?).

Vejrudsigten viste 3-4 dage med SW og W vind, hvilket er lige imod de steder vi skal hen, efterfulgt af en periode med nordlig vind, hvilket passer os bedre. Så vi besluttede at blive nogle dage.

Muxia bliver besøgt af mange rygsæks-rejsende og det er vist noget med at det er en del af pilgrims-ruten. Vi har dog ikke set nogen brænde deres tøj endnu, men på biblioteket kan man få udstedt et pilgrims-diplom hvis man ellers har de rette stempler i sit pilgrimspas.

Vi har dog gået vores egne ruter og nydt den vilde og storslåede natur.

Når vi kigger på vores vejrdata kan vi se at der lige skal et par ‘snurre-basser’ forbi med noget kraftig SW vind og mens jeg skriver dette sidder vi i båden i regnvejr og kigger på at  vindmåleren runder 18-19 m/s og holder øje med om ankeret holder og lytter til alle lydene….

Men så snart vinden drejer lidt mere i den rigtige retning drøner vi mod syd hvor vejret vist ikke er helt lige så omskifteligt.