Sinus

Her på båden er der nok at gøre, ting bliver slidt, idéer skal modificeres, nye idéer tilføjes.

Vi sejler jo meget og bor fast på båden, så den bliver brugt voldsomt ift normalt – dér sejler vi jo kun et par gange om ugen og bor der sjældent. Nogen mener at 1 måned svarer til 1 års normalt brug, det skal nok passe.

Der er også meget mere salt i vandet her og man opdager hurtigt hvilke materialer der holder.

Der er altid almindelige oprydning – her er trangt om bord og den frie plads der er, bliver hurtigt fyldt op med ting og sager, maden skal have plads – sejl – gummibåd – tøj – vand – værktøj…

heldigvis er vejret normalt super – så udestuen er i flittig brug.

Der er tit tov der skal takles, så løber det ingen vegne:

Vi har skiftet olie, filtre og sågar vasket den gamle japaner (efter et mindre olieuheld):

Midt om natten mens man sejler for motor kan man komme ud for at autopiloten holder op med at virke, så skal den loddes, for der er ikke nogen der gider at styrer båden for motor…

Ting skal syes, her er det beskyttelse til det nyligt opsatte fiskehjul, så det ikke bliver spist af solen.

Når man anløber en Portugisisk havn bliver man ofte straks anråbt af ‘havnefogeden’ så man med det samme kan gå til kontoret for at blive registreret; der skal udfyldes formularer med oplysninger om båden (størrelse, hjemmehavn) skipperen, ejeren af båden, besætningen (navn, adresse, telefonnummer, pas-nummer etc), hvilken havn man kom fra og hvilken man agter at tage til næste gang.
I de fleste havne har de et ‘one-formular’-system så de cirkulerer oplysningerne mellem havnemyndigheden, politiet og skattemyndigheden, men i nogle havne skal man besøge flere kontorer og udfylde de samme oplysninger igen.
Bådens papirer skal fremvises, heldigvis har vi nogle fine laminerede og guldrandede papirer fra FTLF, dvs bevis på ejerskab, betalt moms og forsikring. Ligeledes skal besætningens pas besigtiges.
Når man betaler havnepenge får man 3 kopier af fakturaen med originale stempler på alle sider.
Det virker meget voldsomt, også taget i betragtning at vi altså stadig er i EU (nordmændene får iøvrigt også besøg af toldere nede i båden) og man kan ikke undgå at have en fornemmelse af at informationerne og registreringen ikke bliver brugt til noget og i det hele taget er ret ligegyldig.
Jeg har altid troet det var et afrikansk fænomen, men det ser ud til at de har lært det af koloni-magterne.

…..

Vi ligger i øvrigt så meget for anker som muligt, så undgår vi også papir-arbejdet og de dyre havnepenge. I nogle havne skal en 30 fods båd betale mere end 30€ pr døgn men så er det også inkl. el :)
Men Portugal har ikke mange ankerpladser og vest-kysten har i det hele taget ikke mange marinaer el.l. så man skal ofte langt på en sejlads for at komme til næste mulighed.

Sinus og Ella for anker ved Ponta de Sagres

Næste stop er Marokko, dér ved vi at vi skal igennem en masse registrering – det skal jeg nok fortælle mere om når vi har prøvet det !
…..

1.kill!

Vi har efter mange forsøg endeligt fanget en fisk!

Og ikke bare en almindelig fisk, men en tunfisk – eller en Bonito som denne slags vist hedder.

Det er ret sjovt at fange en fisk, ordne den og så skærer man den i skiver.

Den smagte godtnok godt… Og der er mad nok til flere dage i sådan en.

Vi får tit besøg af delfiner nu, de sidste nye springer helt vildt op af vandet, klapper lige en gang med halen og falder ned hulter til bulter.

Delfinerne er desværre ret kamerasky, så det er ikke de vilde fotoer man kan lave af dem.

Ellers møder man rigtigt mange fiskebåde og meget fiskegarn.

Især fiskegarn er lidt irriterende når man, som vi desværre gør lidt rigeligt her i ingenvindsland, kører for motor – især om natten. Men vi har ikke haft problemer med garn endnu.

Til gengæld vågnede Lene den anden nat kl 04 og opdagede at vi drev, for anker midt inde i en lille fiskehavn og vi var meget tæt på en anden sejlbåd – vi skyndte os op og startede motoren, og hev ankeret op, kun for at opdage at vi havde fanget en ”lobsterpot”, hummerbur, så mens folkene på den anden båd holdt fra, Lene styrerede, lå Nikolaj i underbukser ud over rælingen og skar hummerburer fri…god morgen. Vi mente at når nu der var meget vind, så var det da på tide at vi sejlede… Vinden holdt så i en time, sådan er det her i Portugal.

Vi har været i Lissabon.

Og i et par lækre havne.

Nu kan det ikke vare længe før Marokko.