Sejle, sejle, sejle....

Vi var blevet fortalt at vores fokus hurtigt ville vende sig fra selve det at sejle til at opleve noget der hvor vi kommer til.
Til at starte med var det svært at forestille sig; sejladsmæssigt var det en stor udfordring at komme til tidevands-land. Specielt i England hvor strømmen ofte var ret stærk og hvor vi kunne ligge i flere timer og krydse mod strøm og vind og kun opnå ikke at blive sat tilbage. I England havde vi også meget modvind så vi var meget glade for det nye kraftige forsejl som bare står kniv-skarpt på en bidevind. Vi blev også meget glade for rebe-systemet hvor vi med den nye rig har 1. og 2. reb ført til cockpittet; det er virkelig en fornøjelse at én person kan rebe når der er meget vind uden at skulle på dækket. Det betyder at man reber tidligere og at sejladsen bliver mere behagelig.
Vi har været ude i en del vind med den nye rig, og det fungerer rigtig godt.

Efter vi rundede Spaniens nordvestlige hjørne har vi dog mest haft udfordringer med for lidt vind. Vi har for det meste vinden med os, men der er ikke meget af den og det er ikke en god kombination med atlanterhavs-dønningerne. Så ligger båden og ruller og sejlene slår fra side til side og udover at det ikke lyder godt er det heller ikke særligt sundt for grejet.

Cap Finisterre rundes i svag vind
Cap Finisterre rundes i svag vind

Men når vinden er til det kan vi sætte spileren.

Her er vi på vej mod Isla Cies i svag vind, men der er lige nok til spileren og vi sejlede omkring 10 timer for spiler den dag, det var en fornøjelse !
Her er vi på vej mod Isla Cies i svag vind, men der er lige nok til spileren og vi sejlede omkring 10 timer for spiler den dag, det var en fornøjelse !

Men det er sandt at det der fylder er oplevelserne og det kan måske også fornemmes på vores blog-indlæg som næsten ikke handler om at sejle.
Vi har nu været i 7 forskellige lande med vores båd. Der er noget særligt over at være ankommet på den måde og over at have sit eget hjem med. Både Spanien og Portugal ankom vi til om natten, så oplevelsen forstærkes af at vågne op i et nyt land som pludselig ser helt anderledes ud i dagslys. Og så ud på oplevelse, der er ikke noget ved at sejle til et sted og så 'bare' overnatte i marinaen for at sejle videre næste morgen.

Ankerpladsen i Bayona som den kan tage sig ud i smukt lys
Ankerpladsen i Bayona som den kan tage sig ud i smukt lys
Ankerpladsen skimtes fra bagsiden af byen.
Ankerpladsen skimtes fra bagsiden af byen.

Vi har mødt mange andre både på vej samme retning som os. En stor del nordmænd, nogle svenskere og selvfølgelig englændere, hollændere, belgiere og tyskere, men kun en enkelt dansker. De fleste sejler i store både i forhold til os, dvs 42 fod og derover (vi har mødt 2 svenskere på hhv 54 og 56 fod) og de fleste med brusebad i båden - en luxus vi slet ikke kan forestille os, vi er ret tilfredse med den luxus vi har ombord, og udover at Sinus sejler rigtig godt, så er det også den der gør at vi overhovedet er afsted og får lov at opleve alt det.

Kommentarer

mark

like -

×

Om Sinus

Model: ÅH:30

Bygget i 1978 af Ågrens båtbyggeri i Kalmar, Sverige.

Båden er en 30 fod's sejlbåd.

×

Logbog

Loggen tæller sejlede sømil (nm) gennem vandet.

Med- og modstrøm gør at det ikke altid er det samme som den afstand vi flytter os ift jorden.

0 nm    29-05-2010     Sydhavnen, København
42 nm    29-05-2010    Rødvig
71 nm    30-05-2010    Kalvehave
87 nm    31-05-2010    Vordingborg
150 nm    01-06-2010    Spodsbjerg
193 nm    02-06-2010    Bagenkop
237 nm    03-06-2010    Holtenau
266 nm    04-06-2010    Rendsburg
320 nm     05-06-2010    Brunsbüttel
386 nm    06-06-2010    Cuxhaven
405 nm    08-06-2010    Helgoland
427 nm    09-06-2010    Nordeney
642 nm    11-06-2010    Vlieland
682 nm    14-06-2010    Den Helder
728 nm    15-06-2010    Ijmuiden
767 nm    17-06-2010    Scheveningen
856 nm    18-06-2010    Zeebrügge
910 nm    21-06-2010    Dunkerque