d.16/10 2010


Øj, vi er kommet langt siden sidst, vi havde nogle gode dage sydpå i Portugal, men da den første brise dukkede op på vejrudsigten satte vi kursen mod afrika.


Vejrudsigter er dog ikke noget man skal sætte alt for meget lid til heromkring så vi startede ud sammen med Ella med den -indtil videre- længste motor tur vi har haft. Senere kunne vi sætte spiler og endeligt kom vi til Marokko.


Nyt gæsteflag og det gule signalflag blev sat.


marokko_flag


Bemærk, ny vinkel.


Vi startede i Mohammedia, lidt nord for Casablanca, super marina med alle faciliteter, jordens venligste havne kaptajn og gratis wifi!, man tænker jo at nu er det afrika – og så bliver man jo lidt overrasket.


Mohammedia viste sig at være en hyggelig "tourist de maroc" by med omrejsende tivoli og det hele.



Vi tog også en tur til Casablanca og så verdens 3. største moske, den er ret ny (færdig i 90'erne vistnok) og meget fantastisk og utrolig og smuk og stor.


moske


Så gik turen sydpå mod Essouria. Og midt om natten mødte vi det bedst oplyste fiskegrej vi har oplevet indtil videre – et tunfiskenet og sejlede lige ind i det – i modsætning til Ella (et par dage senere) sad vi ikke fast i det, men man kunne tydeligt mærke nettet hive i roret... pyhh...tæt på...



Vi ankom til Essouria og det lignede umiddelbart mere det afrika vi havde ventet – vi blev lagt udenpå en sejlbåd der låg uden på en stor redningsbåd og da sejlbåden sejlede næste dag var vi de eneste turister i havnen. Det var en sjov og lidt presset oplevelse med masser af små og store fiskebåde der hele tiden væltede forbi... det blev ikke bedre da både Ella og og en stor 45 fods båd lagde sig udenpå os.


essoria2


Men det var godtnok eksotisk det hele – Sinus placeret midt i den travle fiskehavn.


essouria1


Oven i købet var der en masse dovne katte som poserede pænt i de rustikke omgivelser.


kat


Vi blev dog hurtigt trætte af al postyret og vente stævnen mod Canarie, og efter en dejlig sejlads kom vi til Lanzerote – eller rettere en ø lidt nord på – Isla Graciosa.


lanze


Byen på Isla Graciosa ligner mest noget fra en Mexikansk film, med sand i gaderne og støvede caféer. Men lækkert var det.


isla


Så tog fanden ved os og vi tog nogle gode sejladser med få stop fra Lanzerote forbi Fuerto Ventura


fuerto


Som vi kun lige nåede at se i 20 minutter før vi drønede mod Tenerife.


Her skal vi nemlig mødes med vores første gæst, nemlig Nikolajs bror, Anders og han er vist lige landet.



Hilsener til alle derhjemme!


Slut herfra.

Kommentarer

Kay Nylander

Dejligt med (alle) gæsteflagene, nu begynder turen her hvor vores slutter, bådene på land den 30. november ØV.

KH
Kay
SF Enighed

×

Om Sinus

Model: ÅH:30

Bygget i 1978 af Ågrens båtbyggeri i Kalmar, Sverige.

Båden er en 30 fod's sejlbåd.

×

Logbog

Loggen tæller sejlede sømil (nm) gennem vandet.

Med- og modstrøm gør at det ikke altid er det samme som den afstand vi flytter os ift jorden.

0 nm    29-05-2010     Sydhavnen, København
42 nm    29-05-2010    Rødvig
71 nm    30-05-2010    Kalvehave
87 nm    31-05-2010    Vordingborg
150 nm    01-06-2010    Spodsbjerg
193 nm    02-06-2010    Bagenkop
237 nm    03-06-2010    Holtenau
266 nm    04-06-2010    Rendsburg
320 nm     05-06-2010    Brunsbüttel
386 nm    06-06-2010    Cuxhaven
405 nm    08-06-2010    Helgoland
427 nm    09-06-2010    Nordeney
642 nm    11-06-2010    Vlieland
682 nm    14-06-2010    Den Helder
728 nm    15-06-2010    Ijmuiden
767 nm    17-06-2010    Scheveningen
856 nm    18-06-2010    Zeebrügge
910 nm    21-06-2010    Dunkerque