5/6 2010 - afrejse, Kielerkanalen


Så er vi kommet afsted, der er gået en uge og vi er allerede længere væk end vi har sejlet før.


Lige nu ligger vi i starten af Kielerkanalen, dvs i slutningen for os, Brunsbüttel.


1


Det var en god afsked, vi satte festflagene og folk vinkede, Peter og Jakob var med til Rødvig hvor Grosellas tog imod og næste morgen blev Mogens og Dorthe de sidste vi tog afsked med.


Turen gik derefter over Kalvehave, Vordingborg, Spodsbjerg og Bagenkop. Gode sejlture i det danske land.


Endeligt satte vi kursen mod Kiel, det tyske gæsteflag blev sat.


2


Vi var meget spændte på Kielerkanalen, fragtskibe og tysk romantisk idyl blandet sammen, det var noget af en oplevelse at se.


3


4


Kæmpe fragtskibe, krydstogtskibe og pramme i alle størrelser passerer forbi lidt rigeligt tæt på, men de sejler bemærkelsesværdigt stille og hvis det ikke var for vores gamle motor ville man sikkert ikke høre andet end fuglefløjt og stille snakken fra campisterne langs bredden.


5


Apropos motoren, så har den kørt helt upåklageligt, den gamle... fra 1978, har startet hver gang og kørt i to dage gennem kanalen, næsten 100 km. Dem som har sejlet med Sinus før kender til problemerne, nervøsiteten og nerverne... Men når den skal så kører den, åbenbart.


Så derfor er vi nået til Brunsbüttel i bunden af kanalen, provensiel, pæn tysk by, ligesom Rendsburg, vores stop midt på kanalen. Vi skal vist bare videre.


6


Næste stop bliver sikkert Cuxhaven.


Håber alle har det godt.


Hilsen Sinus

Kommentarer

Katja

Lyder bare godt med noget motordreven kanalrundfart. Alt er vel i København.

×

Om Sinus

Model: ÅH:30

Bygget i 1978 af Ågrens båtbyggeri i Kalmar, Sverige.

Båden er en 30 fod's sejlbåd.

×

Logbog

Loggen tæller sejlede sømil (nm) gennem vandet.

Med- og modstrøm gør at det ikke altid er det samme som den afstand vi flytter os ift jorden.

0 nm    29-05-2010     Sydhavnen, København
42 nm    29-05-2010    Rødvig
71 nm    30-05-2010    Kalvehave
87 nm    31-05-2010    Vordingborg
150 nm    01-06-2010    Spodsbjerg
193 nm    02-06-2010    Bagenkop
237 nm    03-06-2010    Holtenau
266 nm    04-06-2010    Rendsburg
320 nm     05-06-2010    Brunsbüttel
386 nm    06-06-2010    Cuxhaven
405 nm    08-06-2010    Helgoland
427 nm    09-06-2010    Nordeney
642 nm    11-06-2010    Vlieland
682 nm    14-06-2010    Den Helder
728 nm    15-06-2010    Ijmuiden
767 nm    17-06-2010    Scheveningen
856 nm    18-06-2010    Zeebrügge
910 nm    21-06-2010    Dunkerque