29/6 2011

Azorerne er egentligt bare en rasteplads på vej over den store dam, fra de amerikanske kontinenter til europa.

Alle stop efter en lang tur er lækre, men Azorerne har vist sig at være andet end bare et stop på vejen hjem, her er virkeligt smukt, her er et super klima og man kan kun glæde sig over at man trods alt har lidt dage man kan bruge her.

Vi så vandfald og en masse blomster på Flores. Den første ø vi kom til.

Alle sejlere skal forbi Horta, Faial.

– her ligger Café sport, en af deher ”langtursejlersteder” man bare skal se, Chili havde allerede været her på Enigheds vejne så vi nøjedes med at klæbe et klistermærke på væggen.

Man skal nemlig efterlade sig spor her i Horta, når man kommer forbi, det vigtigste er et maleri – et eller andet sted på havnen, så det gjorde vi (ellers får man skidt vejr på vejen videre).

Og her er rigtigt mange malerier, meget sjovt at se, alle de både der er kommet forbi her – det er rigtigt mange.

En anden ø er Pico, den ligger i færgeafstand fra Faial så den tog vi til, også vildt smuk – og ligesom de andre øer, vildt grøn. Og med en meget klar vulkantop.

Og nogle små havne hvor Sinus iht ikke skulle ind:

Faial nåede også lige at vise sin hovedvulkan frem, den er også meget flot.

Nu kikker vi på vejret til den sidste lange tur, til europa.

Vi ses på den anden side.

~