27/6 2010


Solen og varmen er kommet til os, eller er vi kommet til solen og varmen? Den kom meget belejligt da vi kom til Frankrig, man skal jo sidde udenfor på café'er og støve rundt i gaderne og drikke rosé om aftenen.


Zeebrügge er en lille men travl havn hvor man ligger tæt på de store fragtskibe.


Så vi tog lige et par havneindustrifotos inden vi tog afsted.


zee


Derefter satte vi det franske gæsteflag.


fransk_flag


Og tog til Dunkerque (Dunkirk). Det er en ret hyggelig fransk by og vi fik en god bid af den franske cuisine, og solen kom endeligt.


dunkerque


Det har været irriterende, ja nærmest frustrerende med alt det tøj man har skulle have på når vi har sejlet indtil nu. Det lyder banalt, men tænk michelinmand, hver dag.


Så det er på mange måder fantastisk at solen og varmen endeligt er kommet. Så brænder man oveni købet ørerne og får kasket-ansigt og måske endda ”briller”.


Siden kom vi til Calais, ikke meget at skrive hjem om, men vi tog lige et billede af hvordan nogle havne tørrer helt ud ved lavvande.


calais


Vores havn tørrede dog heldigvis ikke ud! Men dybdemåleren stod på ”tæt på panik”.


Calais blev efterladt og den danske rædselskamp blev fortrængt og roret blev rettet ind og kursen sat mod England.


Først skulle kanalen dog forceres og det var med øjne og ører helt åbne og stor koncentration af vi skulle krydse den store motorvej.


Motorvejen viste sig dog at være en landevej sammenlignet med Øresund og turen over foregik i god stil og uden problemer, så det engelske gæsteflag blev sat.


eng_flag


Vi ankom til Dover som det lokale Dover Harbour Police mener er den mest travle færgehavn i europa. Det skal nok passe.


dover_havn


Dover er kendt for the White cliffs of Dover. De er flotte og minder mest om Stevns – bare en smule størrer.


white_cliff


Og ligesom på Stevns synes det sjovt at gå ned i bunden og klatre på klipperne. Her kan man finde forskelligt ragelse, f.eks fandt vi en rusten motorblok.


motorblok


Det var også hér vi mødte Dover Harbour Police, men det er en anden historie.


Vi elsker at gøre alt 100% og når man er i UK skal man jo så have fish&chips drikke ale og se engelske haver – så det har vi gjort og det er en stor oplevelse.


eng_have


Tilgengæld er der ikke meget vind heromkring, og det der er – er imod.


Derfor er de videre planer lidt tvivlsomme men vi tager afsted mod vest så snart den første vimpel rører på sig.

Kommentarer

Tinna

Sikke et eventyr - men så tror I at I kan spise os af med en så lille hentydning til Dover Harbour Police....Vi kræver fuld afrapportering!

Dejligt at følge jeres færden. Vinden skal nok komme!

lene

...er på vej !

×

Om Sinus

Model: ÅH:30

Bygget i 1978 af Ågrens båtbyggeri i Kalmar, Sverige.

Båden er en 30 fod's sejlbåd.

×

Logbog

Loggen tæller sejlede sømil (nm) gennem vandet.

Med- og modstrøm gør at det ikke altid er det samme som den afstand vi flytter os ift jorden.

0 nm    29-05-2010     Sydhavnen, København
42 nm    29-05-2010    Rødvig
71 nm    30-05-2010    Kalvehave
87 nm    31-05-2010    Vordingborg
150 nm    01-06-2010    Spodsbjerg
193 nm    02-06-2010    Bagenkop
237 nm    03-06-2010    Holtenau
266 nm    04-06-2010    Rendsburg
320 nm     05-06-2010    Brunsbüttel
386 nm    06-06-2010    Cuxhaven
405 nm    08-06-2010    Helgoland
427 nm    09-06-2010    Nordeney
642 nm    11-06-2010    Vlieland
682 nm    14-06-2010    Den Helder
728 nm    15-06-2010    Ijmuiden
767 nm    17-06-2010    Scheveningen
856 nm    18-06-2010    Zeebrügge
910 nm    21-06-2010    Dunkerque