27/11 2010


No Stress, det er kodeordet her på Cap Verde. Vi er faldet pladask for disse små men smukke øer ud for Senegal. Der er noget end-of-the-world over stedet og man føler sig vel tilpas.


Øerne byder på et fantastisk varieret landskab, både på de enkelte øer men især øerne imellem, vi vandre og udforsker på livet løs. På den lokale ”No-stress” måde.


Imellem øerne er der super sejlads, Nordøst vinden blæser os fra ø til ø og vi ser delfiner og fisker så godt vi har lært, det mest utrolige var at vi så en kaskelothval der sprang op af vandet og landede i kæmpe vandskaskader – heldigvis et stykke fra båden... vildt.


Folk her er venlige, imødekomne og helt klart ikke vant til de store horder af turister. Der er ret stor forskel på de forskellige øer, og nogen steder er der kommet hoteller, surf hang-outs osv – vi håber de lokale kan nå at følge med. Et par steder går det lidt rigeligt op i souvenirs og ”jeg mente altså 100 Euro” host...


Vi startede på Sal, det betyder ”salt” og det producere de sågar også. Nede i et gammelt vulkan krater samler de saltvand og tørrer det.


sal1


Det ser ret godt ud tæt på.


sal2


Graffitibar i Espargos, Sal


grafittibar


Palmeira, Sal By Night.


salbynight


Ligesom Sal er Boavista relativt flad, her tog vi en ”Aluguer” som er en slags taxi og nogengange bus.


boavista1


Vi kørte en tur ind på øen hvor der ligger nogle smukke små landsbyer man skal se.


boavista2


Efter Boavista kom Sao Nicolau, utrolig smuk bjergrig ø med vildt søde folk.


Vi gik selvfølgeligt op på toppen.


sctN1


Og på vejen mødte vi en et par lokale autentiske øboere.


sctN2


På Sao Nicolau lykkedes det os at se Rubin Kazan – FCK kampen på en lokal café, igennem en del sne dog, det gjorde så ikke noget – ikke nogen køn kamp.


nikoserfck


Nu er vi på ”hovedøen” Santiago og vi skal lige straks til hovedstaden Praia, her skal vi købe lidt ind til turen over atlanten.


Vi stikker lige ind til den sidste ø, Brava, inden vi krydser – det skulle være den mindst besøgte og smukkeste af alle øerne, vi ser på det.


Sådan som det ser ud lige nu.


santi


Der er virkeligt ikke meget andet end naturen her, der er meget få restauranter, alle butikkerne har det samme meget enkle udvalg og priserne er ret høje, de importer vist næsten alt, på nogle af øerne har de dog en mindre produktion af lokale afgrøder, vin osv.


Men vi mangler ikke noget.


Der skulle være en lille marina i Mindelo, Sao Vicente men den del af Cap Verde har vi valgt ikke at tage til, så vi ligger for anker hele tiden og prøver ikke at vælte når vi sejler ind til land i gummibåden, det er ikke for sjov at der er mange surfere her :-)


Mange hilsener fra Sinus

Kommentarer

jakob

Hvor oplever i meget! Det er fedt at læse om og billederne er rigtig gode. Skønt at blive mindet om at verden er stor, særlig når man er sneet inde med sin modular på vesterbro... Ville ønske at jeg lige kunne droppe ind & dele et glas af den lokale med jer inden det store kryds.
ses på den anden side - GOD VIND!

Tinna

Ja, jeres billeder står i skærende kontrast til et snedækket Danmark. Vi tog en skøn kælketur i Ulvedalene i søndags. Her mødte vi også flere af de lokale - Bla. en 50 årig mand i beige Burberry frakke og hat - der råbte og skreg af alle på vej ned af teaterbakken "Af banen for helvede i r........" - Det kan til stadig overraske hvordan mennesker reagerer når de er ude på naturens ekstreme præmisser :-) Jeg håber at I efterhånden har fået pudset formen af, så I er klar til "den store tur" uden for mange kraftudbrud. God Vind og pas godt på hinanden.

Alexander Grabner

Hi Nikolaj & Lene!
It´s nice to follow your journey - even though I don´t understand everything with google translate. I´m happy for you everything goes so well!
Safe journey!!!

Jan, letmatros på Bris af Sydhavnen

Hej Sinusser :)
Tænk at i har set en kaskelot! Og tænk at i har set den springe! Marianne, jeg og ungerne oplevede to vågehvaler der lavede samme stunt for nogle år siden på Disko i Grønland - det var fantastisk.
Og så vil jeg bare ønske jer god vind på Den Store Tur over til det caribiske - gælder mig til at læse mere derfra....

×

Om Sinus

Model: ÅH:30

Bygget i 1978 af Ågrens båtbyggeri i Kalmar, Sverige.

Båden er en 30 fod's sejlbåd.

×

Logbog

Loggen tæller sejlede sømil (nm) gennem vandet.

Med- og modstrøm gør at det ikke altid er det samme som den afstand vi flytter os ift jorden.

0 nm    29-05-2010     Sydhavnen, København
42 nm    29-05-2010    Rødvig
71 nm    30-05-2010    Kalvehave
87 nm    31-05-2010    Vordingborg
150 nm    01-06-2010    Spodsbjerg
193 nm    02-06-2010    Bagenkop
237 nm    03-06-2010    Holtenau
266 nm    04-06-2010    Rendsburg
320 nm     05-06-2010    Brunsbüttel
386 nm    06-06-2010    Cuxhaven
405 nm    08-06-2010    Helgoland
427 nm    09-06-2010    Nordeney
642 nm    11-06-2010    Vlieland
682 nm    14-06-2010    Den Helder
728 nm    15-06-2010    Ijmuiden
767 nm    17-06-2010    Scheveningen
856 nm    18-06-2010    Zeebrügge
910 nm    21-06-2010    Dunkerque