18/4 2011

Vi er sejlet videre på Cuba og vi har været i Cienfuegos.

cienfuegos

Bagefter tog vi til Cayo Largo, det er en lille ø længere vestpå. Den indeholder en marina og 5 ”all inclusive” hoteller. Og intet andet.

Vi måtte selvfølgeligt prøve sådan et ”all inclusive” hotel – noget man ser overalt her på Cuba. Det handler om at gå på stranden eller hænge i poolbaren og ellers spise og drikke så meget som muligt. Så det gjorde vi.

Lidt mærkeligt når nu der er rationering på mad her i landet.

Næste stop var cabo San Antonio, det mest vestlige sted på Cuba og det sted på vores tur hvor vi var længst væk hjemmefra. Ca 4600 mil.

Der var ret øde.

cabo_san_antonio

Dér var det ikke muligt at få en vejrudsigt, så det var lidt satses da vi tog afsted – det lignede ingen vind og der var ingen vind.

ingen_vind

Så kan man til gengæld sysle med forskellige ting.

ingen_vind_sysler

Den gamle motor viste igen sit værd og sejlede os alle 160 mil til Havanna. Pyhh.

Vi fik igen besøg af en fugl, denne gang en lille svale agtig sag der sejlede med i næsten 12 timer. Det meste af natten gravede den sig ned i en bunke tov nede i bunden af cockpittet.

fugl

Havanna er en virkelig cool by, flotte bygninger og god atmosfære.

hav_knallertbil

For 50 år siden i disse dage vandt Fidel, Cienfuegos, Che og de Cubanske helte over nogle ”andre” i svinebugten, det blev fejret med et ordentligt optog med krigsgear og folkemarch.

En super sjov oplevelse, folk var vildt glade og solen skinnede og det var fest.

hav_CUBA

hav_tattoo

hav_viva_fidel

hav_busser

Usa har en embargo mod Cuba, det betyder blandt andet at man ikke må importere noget fra Cuba, f.eks rom og cigarer og man må faktisk ikke sejle direkte fra Cuba til Usa. Men det er lykkedes os at få Visum til Usa her i Havanna. Så vi regner med at de gerne vil tage imod os alligevel.

Vi synes det er ret sjovt at have et Usa-visum udstedt på Cuba.

~sinus~

Kommentarer

KaeDhee

Yiearhhhh... I er i Havanna. Det er sejt. Jeg håber I køber noget rom og gemmer et sted i båden og sejler det hele vejen hjem, så vi kan smage noget Cuba koncentrat. Det lyder som om i holder jer ude af de fleste problemer, det er godt. Hvilke problemer...? Øhhh det med at I sejlede på et rev for eksempel, eller noget med policen og sådan... Vi håber det bliver ved på den måde. For seje og cool og lækre, det er i sgu'!

Hils endelig hvor I kommer frem :)
/K.

Tinna

En gråvejrsdag på et næsten mennesketomt kontor, bliver til et eventyr når jeg sejler med jer! Får lyst til at stable alle kontor flyttekasserne om til en lille båd og lege at jeg sejler lige efter jer. Hov der var en kaskelot der ude på gangen - næææ se der på skrivebordslampen der sidder en lille svaleagtig fugl - Nå jeg "svømmer" lige hen til kaffeøen og får mig en kop kaffe med de lokale - gad vide om de kan hjælpe mig med min motor (projektplan over igangværende projekt) - den er ikke helt så pålidelig som jeres good old motor. Fortsat god vind - og glæder mig til at læse med videre på jeres tur!

lene

Tusind tak for kommentarer - det er godt at vide at nogen læser det vi skriver.

Forskellige sejlere havde fortalt os om hvor skrækkelige US Coastguard og customs kunne være; hvis vi syntes at vi havde oplevet bureaukrati i de caribiske lande skulle vi "bare vente til USA!!". og at hvis de fandt ud af at vi havde rom eller cigarer med fra Cuba ville de konfiskere det.
Men det viste sig at USCG var søde og flinke (vi tilgiver dem at vi skulle ligge og sejle lidt frem og tilbage uden for 12-miles grænsen før de bordede os - det var jo langfredag vi ankom !) og bare var interesserede i at tjekke om vi smuglede 'stowe-aways' dvs cubanske flygtninge og om vi havde våben med. Da de ikke fandt noget fik vi med det samme lov at sejle ind.
Og customs skulle vi bare ringe til og fortælle at vi var ankommet og de kunne så fortælle pr telefon at hvis vi havde nogle cubanske varer med skulle de blive på båden, de måtte ikke komme på amerikansk jord.
Så meget for sejler-snak og paranoia.

Så, Katja, mon ikke vi har lidt caribien med hjem i koncentreret form :)

Og tak til Tinna for en fantastisk "dag" på kontoret !

Jan, letmatros på Bris af Sydhavnen

Hej Sinusfolk
Den der "en lille svale agtig sag" i havde med som passager er såmænd en landsvale - præcis samme art som netop har indfundet sig i det danske landskab efter overvintring i Africa :-)
Fortsat god vind!

×

Om Sinus

Model: ÅH:30

Bygget i 1978 af Ågrens båtbyggeri i Kalmar, Sverige.

Båden er en 30 fod's sejlbåd.

×

Logbog

Loggen tæller sejlede sømil (nm) gennem vandet.

Med- og modstrøm gør at det ikke altid er det samme som den afstand vi flytter os ift jorden.

0 nm    29-05-2010     Sydhavnen, København
42 nm    29-05-2010    Rødvig
71 nm    30-05-2010    Kalvehave
87 nm    31-05-2010    Vordingborg
150 nm    01-06-2010    Spodsbjerg
193 nm    02-06-2010    Bagenkop
237 nm    03-06-2010    Holtenau
266 nm    04-06-2010    Rendsburg
320 nm     05-06-2010    Brunsbüttel
386 nm    06-06-2010    Cuxhaven
405 nm    08-06-2010    Helgoland
427 nm    09-06-2010    Nordeney
642 nm    11-06-2010    Vlieland
682 nm    14-06-2010    Den Helder
728 nm    15-06-2010    Ijmuiden
767 nm    17-06-2010    Scheveningen
856 nm    18-06-2010    Zeebrügge
910 nm    21-06-2010    Dunkerque