Archive for June, 2016

Turen længere nordpå

Sunday, June 19th, 2016

Sinus ligger i Luleå – Södra hamn og besætningen er kørt i en lejet volvo til Jokkmokk (Jåhkåmåhkke) for at opleve midnatssolen. Det er dog overskyet, så der er nok ikke nogen smuk solned- og opgang i vente, så vi sidder i hytten på Artic Camping og ser fodbold og har wifi – så det er på tide med en update.

Vi lå i Örnsköldsvik i næsten 6 dage. Først var der nogle dage med alt for meget blæsevejr fra nord, der var kuling grænsende til storm-varsel i Bottenhavet, og det er altså ikke noget vi begiver os ud i. Det blev så efterfulgt at nogle vejrudsigter uden vind, men vi lå godt i havnen, byen havde en rigtig god legeplads og vi fik også tid til en udflugt med bus til Skuleberget hvor vi kunne drage til toppen med en svævebane (skilift i vintersæsonen). På toppen kunne vi til trods for at vi var uden for sæson glæde os over en cafe med ild i pejsen og varme vafler – det var en kold dag med lidt regn også, så det var tiltrængt. Både Skuleberget  og Örnsköldsvik ligger i (den nordlige del af) Höga Kusten (for de geologi-interesserede er det noget med landhævning efter istiden, cirka 800 m er landet hævet siden da) , et utroligt smukt område som vi kun har set en lille del af. Måske skal vi vende tilbage dertil.

Besætningen på toppen af Skuleberget

Besætningen på toppen af Skuleberget

Et kig på en del af Höga Kysten oppefra Skuleberget

Et kig på en del af Höga Kysten oppefra Skuleberget

Da vi endelig så ud til at få noget god vind drog vi afsted. Vejrudsigten så ud til at kunne bære os langt mod nord, men vinden døde helt uventet omkring 20-tiden og vi besluttede at gå ind i Byviken på Holmön efter noget tid for motor. Solnedgangen var igen helt fantastisk, blikstille hav, sæler …

Sælerne var umulige at fange med fotografiapparat, men her er nattehimlen.

Sælerne var umulige at fange med fotografiapparat, men her er nattehimlen.

Byviken på Holmön var en af den slags havne hvor man kan betale sin havneafgift i en postkasse og så ellers bare glæde sig over stemningen og udsigten. En god afveksling i forhold til de meget organiserede havne man nogen gange besøger. En venlig sjæl (eller flere) har sørget for en kasse med sandlegetøj som man bare kan låne – det var et stort hit og der gik mange timer i strandkanten. Den lokale ‘Lanthandel’ drives af en forening og i det hele taget ser der ud til at være god opbakning både fra lokalbefolkningen og fra officielt hold til at holde ‘liv’ i samfundet herude. Vi fik lov at ligge alene hele dagen  i havnen, men det kunne godt ligne en populær destination i højsæsonen.

Byviken på Holmön

Byviken på Holmön

Næste sejltur var endnu en optimistisk vejrudsigt som igen blev til en dagssejlads istedet for en en ‘længere tur’. Vi kom til Bjuröklubb, en gammel lodsstation hvor der ikke var meget plads, men plads nok til os og en anden båd og den fiske-båd som skulle komme ind senere men som vi dog ikke så. Her var ikke noget særligt at foretage sig andet end nyde udsigten, stilheden og at have en båd der kan tage os til sådanne steder.

Den gamle lodsstation på Bjuröklubb har plads til et par både. Her er også en sauna, en vandhane og et toilet.

Den gamle lodsstation på Bjuröklubb har plads til et par både. Her er også en sauna, en vandhane og et toilet.

Fyret på Bjuröklubb i aftensol

Fyret på Bjuröklubb i aftensol

Solnedgangen set fra fyret på Bjuröklubb

Solnedgangen set fra fyret på Bjuröklubb

Besætningen på toppen af Bjuröklubb

Besætningen på toppen af Bjuröklubb

En overnatning mere i Jävre Sandholm, som ikke havde meget andet at byde på end den konstante summen af E4 – hovedvejen mellem Helsingborg og Finland – og hvor vi igen lå alene.

Jävre Sandholm

Jävre Sandholm

Derfra sejlede vi til Luleå. 40 sømil gennem Luleå skærgård med perfekt vind. Det er en fryd at kunne sejle mellem øer og skær og sten for sejl. Vi overraskes gang på gang over hvor tæt vi kan sejle på og stadig have 30-40 meter vand under kølen.

Sejlads i Luleå skærgård. Ikke specielt nemt at fotografere. Øer med grantræer og nogle huse....

Sejlads i Luleå skærgård. Ikke specielt nemt at fotografere. Øer med grantræer og nogle huse….

Der bliver produceret en del træ her i Sverige. Her er en transport på vej gennem Luleå skærgård.

Der bliver produceret en del træ her i Sverige. Her er en transport på vej gennem Luleå skærgård.

Luleå er hjemhavn for Sveriges isbrydere i den Botniske Bugt. De skulle efter sigende være i brug helt hen i maj måned. Det er svært at forestille sig livet om vinteren her med alting frosset til og med kun få timers sol om dagen. Lige nu har vi lys hele døgnet. Vi har ikke mørklægning i båden, så hvis man vågner om natten må man tjekke uret for at vide om det egentlig stadig er nat.

Isbryderne ligger i Luleå og venter på næste vinter

Isbryderne ligger i Luleå og venter på næste vinter

Vi besluttede at leje en bil og køre helt op nord for Polarcirklen og valgte Jokkmokk som destination. På turen herop så vi Storforsen som overraskede med sit lydniveau og vildskab. Det kan ikke gengives på billeder, men vi lover jer – det var storslået.

Storforsen

Storforsen

Imorgen står den på minigolf på campingpladsen og forhåbentlig det samiske museum. Måske en køretur op på et bjerg hvor vi kan se ud. Vi synes – især når vi kigger på et kort – at vi er kommet ret meget nordpå !

Stødte på et tidligere får på aftenturen.

Stødte på et tidligere får på aftenturen.

Bottenhavet

Thursday, June 9th, 2016

Vi er kommet til Örnsköldsvik. Lige nu er der et lavtryk der sender en del hård nordlig vind ind over den nordlige del af den Botniske Bugt (Bottenhavet og Bottenviken) hvor vi har tænkt os at sejle nordpå. Så vi ligger lige lidt her og slapper af.

Turen herop gik fra Gräddö til Gisslehamn gennem Väddö kanal.

Väddö kanal. Indenlands sejlads tæt på køer og huse og marker.  Og 2 broer som åbnede sig for os. Afvekslende og sjovt.

Väddö kanal. Indenlands sejlads tæt på køer og huse og marker.
Og 2 broer som åbnede sig for os. Afvekslende og sjovt.

Videre til Öregrund som vi nød i nogle dage indtil der var en god vejrudsigt til sejlads videre nordpå. Vi har haft rigtig meget vind direkte fra nord eller nordøst, det vil sige direkte imod. Det kan være ok, men ikke hvis det er hård vind.

Selvom vi synes at skærgårds-øer er spændende og selvom drengene leger godt med pinde og sten de finder .....  så er sådan en legeplads med hele 2 sørøverskibe og en drejerundt-fætter bare toppen !!

Selvom vi synes at skærgårds-øer er spændende og selvom drengene leger godt med pinde og sten de finder …..
så er sådan en legeplads med hele 2 sørøverskibe og en drejerundt-fætter bare toppen !!

Vi ankom hertil tirsdag aften efter 1½ døgns sejlads  – cirka 190 sømil. De af jer der fulgte med på Atlanter-turen har hørt om natsejlads før, men da det er en del anderledes når man har de to let-matroser med vil jeg trætte jer lidt med det alligevel. Hvis du ikke gider læse om den slags, så spring straks til sidste afsnit.

På grund af de relativt små afstande her i Norden har vi ikke tænkt os at sejle mere end et par dage og indtil videre har vi kun sejlet op til ca 36 timer i træk. Det betyder at der er nogle ting man kan udsætte som man ikke kunne ved de rigtig lange sejladser (18 døgn er det længste vi prøvede). Ligeledes er det ikke så presset med proviantering og vand.

Men der skal laves mad og der skal soves og der skal altså også vaskes op, for ellers vi har ikke nok service. Båden ligger aldrig stille når man sejler, så alting skal foregå med ”en hånd til båden”. Ved madlavning og opvask har jeg derfor medbragt den ’numse-holder’ jeg lavede. Det er en polstret strop man spænder op som man kan læne sig mod og på den måde stå ’i spænd’ ved køkkenet så man kan bruge begge hænder. Det bliver aldrig decideret sjovt at lave mad eller vaske op mens det ruller rundt, men hvis man ikke har travlt og slapper af omkring det kan det gå helt fint.

Jeg har ikke et billede af hvordan man laver mad - så her er et billede af en katamaran der sejler cirka 5,5 knob

Jeg har ikke et billede af hvordan man laver mad – så her er et billede af en katamaran der sejler cirka 5,5 knob

Dagene har vist sig at gå rigtig fint. Drengene leger med lego som oftest i forkøjen, med mindre det virkelig vælter rundt. Aftensmaden har vi fundet ud af indtages bedst siddende på gulvet, så vælter tallerknerne ikke så langt ned, og man sidder godt fast. Vi får også fisket lidt med og uden kroge og på denne sejlads fik de nylavede katamaraner også prøvet at sejle 5,5 knob.

 

Der fiskes

Der fiskes

...og der fiskes

…og der fiskes

Kl ca 19 begynder aften-sove-procedurerne, og fordi det er mig der er bedst til at falde i søvn om aftenen lægger jeg mig med børnene i forkøjen indtil de sover. Det tager normalt ikke ret lang tid og heldigvis sover de ret godt mens vi sejler. Så indtager jeg slingrekøjen i salonen, stopper ørepropperne godt ind i ørerne og prøver at sove indtil kl 24. Det er svært at falde i søvn så tidligt samtidig med al larmen fra sejladsen. Det plejede at blive bedre efter et par dage. Så overtager jeg sejladsen indtil ca 4:30 hvor jeg så kan få 1-2 timers søvn igen inden børnene vågner. Derefter er det faktisk lidt svært at få sovet mere i løbet af dagen så vi har lidt søvnunderskud generelt på sådan en tur. Og det er vel egentlig kernen i forskellen på om man har (små) børn med eller ej: de er uforudsigelige og krævende, man kan ikke bare gå ind i sig selv og slappe af, for så er der lige nogen der skal have hjælp med at skille to legoklodser ad, have noget mad, konflikløsning, og hvad man ellers kan finde på.

Natte-vagten er helt utroligt lys på disse breddegradder. Forleden gik solen ned halv tolv og efterlod et rødt skær i nord helt indtil kl 3 hvor solen stod op igen. Jeg er spændt på hvordan det bliver når vi kommer endnu længere nordpå.

Natte-vagten er også pænt kold. Jeg har alt mit varme tøj på og fryser stadig en lille smule, men vi sidder også ret stille når vi sejler.

Og så er natte-vagten fantastisk fordi man står under åben himmel, helt alene, og kan lade tankerne vandre, læse eller høre musik eller radio. Jeg fik hørt 3 timers podcast forleden, hvornår har man ellers tid til det. På denne tur var der ingen andre både i miles omkreds og jeg så intet af interesse om natten. Til gengæld holdt jeg øje med det rødlige skær fra solen og solopgangen.

Næste dags skulle vi sejle videre hele dagen og ville efter planen komme i havn cirka kl 21. Vi ville gerne i havn da kulingen ville drive ind over i løbet af natten, og selvom vi godt kan sejle i hård vind, så er det noget vi prøver at undgå.

Da vi kom ind var vi enige om at det var bedre at komme ind om aftenen efter en lang sejltur, for så kunne vi få lov til at sove med det samme (sidst kom vi ind om morgenen, med helt friske børn). Men vi glemte at gå i seng med det samme (det er simpelthen så lyst om aftenen) og var ikke helt sikre på konklusionen næste morgen.

Ankomsten til Örnsköldsvik var timet til midt i sengelægningstiden så der vra hygge i cockpittet på vej ind for motor.

Ankomsten til Örnsköldsvik var timet til midt i sengelægningstiden så der var hygge i cockpittet på vej ind for motor.

Nu ligger vi så i Örnsköldsvik som er hjemsted for Fjällräven, et ishockey-hold som netop er røget ud af elite-divisionen (dont mention….), har flere ski-hop-bakker, og så er det den nordlige grænse af det der kaldes ”Höga Kusten” som vi så næsten har misset at se fordi vi gerne ville sejle langt. Vi prøver at tage et par ture ud og se noget af det de næste par dage mens blæsevejret blæser over. Jeg synes det er sådan at jo mere man ser jo mere går man glip af og jeg er ikke sikker på at der er nogle steder som ”man bare skal se”, eventyret venter der hvor man leder efter det. Jeg besteg for eksempel ski-hop-bakken her til aften, det var ret grænseoverskridende.

 

Skærgården – kan den noget ?

Wednesday, June 1st, 2016

Der er ikke så meget i Sverige der overrasker på den måde som det gør når man rejser til meget fremmede kulturer. Landskabet er selvfølgelig anderledes men ikke sådan helt fremmed for os nårvi har været i Sverige før. Sejladsen har ikke være over de helt store distancer, det meste vi har sejlet er vel ca 30 timer i træk. Men det er meget anderledes (for os) at være sammen 24 timer i døgnet – allesammen. Vi har jo prøvet det før, men uden børn, og det må siges at være en stor forskel.  Heldigvis har det for det meste været en positiv oplevelse:   de hygger sig utroligt godt sammen, leger fint sammen og hver for sig og finder på lege der passer ind i båden. De sover også fint, både når vi sejler og når vi ligger i havn/for anker. Og så oplever vi ting sammen med dem som vi kan tale om og bygge videre på. Til hverdag har vi alle oplevet en masse hver for sig på en dag – men her kan vi referere til de samme ting.

fiskerne2

Men selvom der ikke sker så meget, så skal du ikke snydes for en lille update om hvad vi har lavet siden sidst:

Vi tog fra Øland da den værste vind havde lagt sig – den blev hurtigt afløst af næsten ingen vind som så heldigvis gik over i en fin vind som tog os de godt 100 sømil til Nynäshamn i den sydlige del af den Stockholmske skærgård. Det var en fin sejlads hvor der kun var mørkt (altså ikke buldermørkt, man kan stadig se lidt) mellem ca 23 og 03. Til gengæld er det altså koldt, men iført alt det varme tøj går det okay.

Nynäshamn var et hyggeligt sted, men det regnede og vi var trætte efter sejlturen, så vi lavede ikke så meget og næste dag tog vi en kort sejlads til en ‘rigtig’ skærgårds-destination hvor vi skulle stikke stævnen helt op mod en klippe og fortøje rundt om nogle træer. Når man aldrig har prøvet det før er det lidt grænseoverskridende, men i den første bugt vi lå var der andre både, så vi kunne se at det kunne lade sig gøre. Det viste sig at være en ganske populært sted, tilholdssted for en netop overstået kapsejlads og samtidig var det lørdag. Men da det endnu ikke er højsæson var der stadig plads til os alle.

Næste dag var vi til gengæld helt alene i den nye vig vi fandt. Og dagen efter fandt vi den mest rolige ankerplads vi nogensinde havde prøvet. Stævnen ind mod klippen, anker ud bagtil. Slap af og nyd !

skærgård

Og det gjorde vi så. Der er jo ikke noget at lave sådan et sted, andet end at gå på opdagelse .

Efter nogle dage på den måde trængte vi til lidt strøm og lidt havregryn (det bliver der altså spist meget af) og vi tog til Gräddö Marina. Det er ikke specielt centralt, men det har en ICA Nära og strøm og vand på broen og så er det meget stemningsfuldt. Vi er helt klart stadig uden for sæson og jeg tror at det kan være helt fyldt op i høj-sæsonen men nu er her bare fredeligt.

gräddömarina

Her i skærgården har alle ø-boerne en mindre eller større motorbåd som de bruger til at komme på arbejde eller købe ind eller besøge venner på de andre øer. Vi ligger lige ved tanken så der kommer rigtig mange forbi. Her er helt vildt smukt, et fantastisk lys og så går solen ned i nord-nordvest ca 21:45 i disse dage og står op igen omkring kl 4.

skærgårdstrafik

gräddö2

Vi tager snart afsted videre – enten mod Ålandsøerne eller nordpå i Sverige – alt efter vinden.