Sinus

Azorerne er egentligt bare en rasteplads på vej over den store dam, fra de amerikanske kontinenter til europa.

Alle stop efter en lang tur er lækre, men Azorerne har vist sig at være andet end bare et stop på vejen hjem, her er virkeligt smukt, her er et super klima og man kan kun glæde sig over at man trods alt har lidt dage man kan bruge her.

Vi så vandfald og en masse blomster på Flores. Den første ø vi kom til.

Alle sejlere skal forbi Horta, Faial.

– her ligger Café sport, en af deher ”langtursejlersteder” man bare skal se, Chili havde allerede været her på Enigheds vejne så vi nøjedes med at klæbe et klistermærke på væggen.

Man skal nemlig efterlade sig spor her i Horta, når man kommer forbi, det vigtigste er et maleri – et eller andet sted på havnen, så det gjorde vi (ellers får man skidt vejr på vejen videre).

Og her er rigtigt mange malerier, meget sjovt at se, alle de både der er kommet forbi her – det er rigtigt mange.

En anden ø er Pico, den ligger i færgeafstand fra Faial så den tog vi til, også vildt smuk – og ligesom de andre øer, vildt grøn. Og med en meget klar vulkantop.

Og nogle små havne hvor Sinus iht ikke skulle ind:

Faial nåede også lige at vise sin hovedvulkan frem, den er også meget flot.

Nu kikker vi på vejret til den sidste lange tur, til europa.

Vi ses på den anden side.

~

Vi kom afsted fra New York d. 3. juni.

Vejrmeldingen så god ud, måske ville vi få lidt for lidt vind indimellem, men overordnet set så det ret fint ud.

2000 sømil skulle sejles til Azorerne, og vi havde (lidt pessimistisk) sat 3 uger af til det.

De første 2 dage havde vi ikke meget vind, dog nok til at sejle, men det gik ret langsomt. Så kom der heldigvis et lavtryk forbi med en god hård nordenvind. Vi faldt lidt af for at få lidt mere behagelig sejlads og da vi denne gang havde mulighed for at hente vejr-filer (for de interesserede bruger vi grib-filer og et program der hedder zygrib – læs evt mere her zygrib.org eller grib.us) og vi kunne se at det ville drive forbi os inden for 2 dages tid. Men vi sejlede rigtig hurtigt, så vi fulgte godt med det og endte med at nyde godt af det i 4 døgn.

I starten af turen var det rigtig rigtig koldt. Selv med alt vores nyindkøbte varme tøj var det alt for koldt at sidde stille især på nattevagterne og vi reddede os begge en lille forkølelse. Men efter 4-5 dage ramte vi golf-strømmen igen og vejret blev til at holde ud.

Efter lavtrykket kom der en periode med absolut ingen vind og vi lå åbenbart i bølge-læ af New Foundland så vandet var helt roligt og vi lå et halvt døgns tid uden sejl oppe og nød solens stråler, tog et bad og ryddede lidt op efter at være blevet kastet rundt i 4 dage, lavede lidt mere avanceret mad end 1 dåse i 1 gryde.

Så kom der vind igen – fra Nord – men vi kunne se at hvis vejret gjorde som det sagde ville der komme sydlig vind senere, så vi gik igen lidt for langt mod syd. Det viste sig at være en god idé da lavtrykkene lå nord for os så vi fik den gode sydvestlige vind i bunden af lavtrykkene og ikke den nordøstlige længere nordpå.

4 lavtryk nåede forbi os på turen, men de sidste 2 lå vi godt placeret i så vi havde nogle rigtig gode sejldage og det blev mere og mere realistisk at vi ville nå frem efter blot 16 dages sejlads, og om morgenen d. 19. juni kunne vi se Flores !

Det var skønt at sætte foden på land igen, men det var også en rigtig god sejltur.

I får blot et billede af en af solopgangene, vi fik ikke taget så mange billeder, det var også mest bølger og vand hele tiden !

Det var større end forventet at sejle ind i New York havn, forbi Statue of Liberty og op langs Manhattan.

Set fra vandsiden er New York en flot storby og vores benovelse varede ved da vi, efter at have fundet en bøje at fortøje Sinus til i Hudson River, ud for Manhattan og i gå afstand til Broadway, travede rundt mellem de usandsynligt høje, flotte og forskellige bygninger.

Vi har nu været her i omkring 10 dage og har set en masse men overhovedet ingenting i forhold til byens størrelse.

Her er fantastisk, for første gang i lang tid skiller vi os ikke ud – det skal man virkelig gøre sig umage for.

Imorgen tager vi afsted mod Azorerne, det tager omkring 3 uger (+/-). vi håber i alle har det godt, det har vi og vi glæder os til at komme ud og sejle og til snart at se jer igen.

~Sinus