Sinus

Vi er kommet til USA og ligger lige nu tæt på Cape Canaveral hvor vi håber at kunne se opsendelsen af den sidste space-shuttle Endeavour på så tæt hold som muligt.

Det har været en stor omvæltning at komme til USA fra Cuba og jeg vil fortælle lidt om turen hertil, historierne om og det virkelige møde med de amerikanske myndigheder og mødet med USA (den del vi har set indtil videre)

Vi har talt med mange forskellige sejlere om at tage til Cuba og til USA og har fået alle mulige historier og gode og mindre gode råd.

Et gæsteflag måtte vi have for ikke at være bagud allerede fra start, men vi kunne ikke få fat i et.

Vi fik vores visa i Havana så der var ingen mulighed for at påstå at vi ikke havde været i Cuba og vi blev også overfløjet (og sikkert fotograferet) af et US Coast Guard fly allerede efter få timers sejlads fra Cuba, så de vidste det nok godt.

Vi havde også hørt at det nok ikke var så godt at have Cubansk rom og cigarer med, men det havde vi altså: noget af det stod fremme og noget var lidt sværere at finde. Så måtte vi se hvad der skete.

Turen fra Havana til Fort Lauderdale er på cirka 200 nm og vi havde stort set vinden (10-12 m/s) imod hele vejen hvilket kombineret med Golfstømmen (som godt nok var med os) gav en ganske urolig og hård sejlads. Vi kaldte kystvagten op i god tid og fik besked på at holde os 12 nm fra kysten indtil vi var blevet bordet af dem. De kunne ikke sige hvor lang tid det ville tage og da vi nåede til Fort Lauderdale efter af have banket pæle i 2 dage var det lidt hårdt ikke at kunne komme i havn. Men vi måtte pænt vente i 4-5 timer indtil de kom forbi, men så nåede vi også at rydde lidt op :)

“Har I våben ombord?” – “Hvor mange er I?” – “Vi kommer over, er det OK?”, og så hoppede 3 af fyrene ombord og vi blev udspurgt lidt om hvor vi kom fra og hvad vi lavede, de kiggede lidt på vores visa og lavede en gennemsøgning af båden for at se om vi gemt nogle cubanere.

De var hurtigt færdige og de var rigtig flinke i modsætning til hvad historierne blandt sejlere vil vide. Vi fik lov at sejle ind og efter vi havde fundet og fortøjet til en mooring ved Las Olas Boulevard Bridge skulle vi ringe til told og immigrationsmyndighederne.

Igen en rigtig venlig person som fortalte at hvis vi havde noget cubansk rom eller cigarer skulle det forblive på båden, og at vi dagen efter skulle tage ud til et kontor og klare selve immigrationen og papirer til båden. Der skulle ikke flere ombord og kigge på båden eller gennemsøge den – så meget noia for ingenting :)

(Vi har dog siden talt med et par som vi også mødte på Cuba, de havde fået konfiskeret både rom, cigarer og mad fra Cuba, så det er ikke helt til at vide hvad den ‘rigtige’ regel er…)

Alt i alt har det altså været ganske udramatisk at få lov til at komme ind i USA og nu er vi her og må blive her i 6 måneder – men det gør vi nu ikke, en måneds tid bliver det til !

Så fik vi endelig fat på et gæsteflag med broderede stjerner og det hele ! Selvom om mit hjemmetegnede var fint, så måtte det altså vige pladsen.

Vi har fået set en god del af Fort Lauderdale, både den pæne shopping-gade og industrikvartererne og vi var sågar ved at komme til at gå ind i “the black neighbourhood” men blev frarådet det af en (sort) hjemløs. Vi har også været i Miami for at se stranden og byen.

Vi nyder det store udvalg i supermarkedet – der ér nogle ting vi ikke har kunnet få siden Kanarie-øerne -  og vi skyndte os også at få en burger da vi kunne komme i land.

Observationer indtil videre i Florida:

* en aubergine koster kun marginalt mere end et måltid på Taco Bell som fuldt ud opfylder kalorie-behovet

* der er offentlig transport, men det kører ikke særligt tit

* af et meget fladt og bymæssigt område at være er der ret mange firhjulstrækkere

* her er meget pænt, ingen huller i fortovet eller manglende kloakdæksler – men så alligevel en hjemløs på en bænk midt i shoppingdistriktet

* hvis man har noget plastik skal de vises frem !

John 3:16 er noget med det evige liv, om kunstneren har koblet det med offentlig transport er uvist.

Søndags-rengøring i Miami

Miami Beach på en fridag i påsken

Vi er sejlet videre på Cuba og vi har været i Cienfuegos.

Bagefter tog vi til Cayo Largo, det er en lille ø længere vestpå. Den indeholder en marina og 5 ”all inclusive” hoteller. Og intet andet.

Vi måtte selvfølgeligt prøve sådan et ”all inclusive” hotel – noget man ser overalt her på Cuba. Det handler om at gå på stranden eller hænge i poolbaren og ellers spise og drikke så meget som muligt. Så det gjorde vi.

Lidt mærkeligt når nu der er rationering på mad her i landet.

Næste stop var cabo San Antonio, det mest vestlige sted på Cuba og det sted på vores tur hvor vi var længst væk hjemmefra. Ca 4600 mil.

Der var ret øde.

Dér var det ikke muligt at få en vejrudsigt, så det var lidt satses da vi tog afsted – det lignede ingen vind og der var ingen vind.

Så kan man til gengæld sysle med forskellige ting.

Den gamle motor viste igen sit værd og sejlede os alle 160 mil til Havanna. Pyhh.

Vi fik igen besøg af en fugl, denne gang en lille svale agtig sag der sejlede med i næsten 12 timer. Det meste af natten gravede den sig ned i en bunke tov nede i bunden af cockpittet.

Havanna er en virkelig cool by, flotte bygninger og god atmosfære.

For 50 år siden i disse dage vandt Fidel, Cienfuegos, Che og de Cubanske helte over nogle ”andre” i svinebugten, det blev fejret med et ordentligt optog med krigsgear og folkemarch.

En super sjov oplevelse, folk var vildt glade og solen skinnede og det var fest.

Usa har en embargo mod Cuba, det betyder blandt andet at man ikke må importere noget fra Cuba, f.eks rom og cigarer og man må faktisk ikke sejle direkte fra Cuba til Usa. Men det er lykkedes os at få Visum til Usa her i Havanna. Så vi regner med at de gerne vil tage imod os alligevel.

Vi synes det er ret sjovt at have et Usa-visum udstedt på Cuba.

~sinus~

Vi er ankommet til Cuba.

Cuba er et kontrastfuldt land, meget anderledes end de andre lande vi har været i.

Vi ankom til Santiago de Cuba på sydøstkysten efter en ret hård tur fra Jamaica og blev mødt af et helt kontingent af myndigheder, en læge skulle vide om helbredstilstanden ombord, veterinæren  skulle høre om vi havde dyr med og tjekkede det meste af vores mad for kravl. Narkotikapolitiet kom med deres vovse og Sinus blev snuset ordentligt igennem. Alle virkeligt flinke folk og til sidst kunne vi glade gå i land – sikre på at alt var i top stand på Sinus.

Og samme dag kom Jakob og blev skrevet på Crewlisten.

Vi tilbragte et par dage i Santiago.

Meget dejlig by, super atmosfære. Men vi måtte videre og turen  gik mod Chivirico, en lille flække med en fin beskyttet ankerplads.

På turen så vi, igen, kaskelotter – denne gang ret tæt på. Fantastisk!

Vi ankom desværre lidt sent og inden vi var kommet ind var det blevet mørkt, det gjorde jo ikke så meget for der skulle være ”overens” navigationslys på land. Men de virkede desværre ikke og den gadelygte og havelampe vi i stedet styrede på viste desværre ikke vejen ind. Vi vendte skuden men var kommet ind i en labyrint af koralrev og inden længe hoppede Sinus rundt på revene… vi spottede et ”hul” i revene og fik heldigvis vand under kølen igen. Lidt efter kom verdens flinkeste fiskere roende, de havde set os fra land. De hjalp os igennem labyrinten og i sikkerhed.

Kølen har fået et par små buler, så vi slapt heldigt.

Chivirico var en hyggelig lille by.

Næste stop var Marea del Portillo, endnu mere flækket end Chivirico.

Den lokale kystvagt blev roet ud af hans mor eller kone, holdkæft en dovenlars!

Ellers et ret øde sted.

Der var dog en lille landsby hvor vi købte lidt æg.

Så tog vi til et endnu mere øde sted, nemlig Cayo Granada, som egentligt mest er mangrove ”øer”.

Efter lidt tid kom der en fiskebåd forbi og slyngede fisk over til os, de stoppede først efter 10 fine fisk og sejlede hurtigt væk, vi fik dog smidt lidt penge over til dem inden de forsvandt.

Derefter var vi helt alene.

Men tiden kom snart hvor Jakob skulle videre og vi vendte skuden mod Casilda/Trinidad.

Jakob tog afsted, det var super at have besøg!

Trinidad er en historisk by, meget gammel og velbevaret, fyldt med turister – her er det nogen turister der tager billeder igennem vinduet på en skole – de er så kære de brune og sorte børn.

WTF! Turister er mærkelige. Er vi også sådan? Håber det ikke.

Mange hilsener fra ~Sinus~