Sinus

Om en uges tid eller så går turen mod Cap Verde, ca 850 sømil er der her fra Kanarierne, den længste tur indtil videre.
Men vi har øvet os på at sejle i døgndrift og det er selvfølgelig lidt hårdt, men til gengæld kan man få tilbagelagt nogle sømil når man ikke stopper op for at gå i havn (eller ankre) og sove.

Morgenhimmel på vej mod Marokko

Vi har fundet frem til at 3-timers vagter passer os godt, så når klokken er 21 (og det allerede har været mørkt en times tid) går den første ned og sover i 3 timer. Hvis vejret er roligt kan man sove i forkøjen ellers lægger vi en madras på gulvet lige ovenpå kølen – det er det mest rolige sted og man ligger godt fast mellem bordet og køjen :)

Heldigvis styrer vindroret for os, så man kan på sin vagt koncentrere sig om at holde udkig, læse, nyde mørket og stilheden (hvis ikke der er for meget gang i vind og bølger) og se påmorild og til tider delfiner.

Sinus og Ella for anker ved Isla Graciosa

Man kan godt få lidt af et chok når en delfin pludselig kommer op og trækker vejret lige ved siden af, men ofte har den sine venner med og man kan så se dem skyde gennem vandet med lysstriber af morild efter sig.
Himlen ovenover er stor og utrolig stjerneklar og månen lyser også godt for os.

Vi lytter på VHF’en på kanal 16 og for det meste sker der ikke så meget men indimellem er der underholdning:
* midt ude i Biscayen blev der spillet Celine Dion – titelmelodien fra Titanic
* hele vejen fra Portugal til Marokko har der været en (eller flere) der fløjter
* i Marokko var der en der havde behov for at sige: “I can seeeee youuuuuu” og “F##k you, motherf##er, f##k you, son of bitch”

Så skal der selvfølgelig holdes øje om der er andre skibe, de store skibe er nemme at se og ret forudsigelige. Vi har også oplysninger på AIS’en om deres kurs, fart, afstand og pejling til os så det går ok.
Langt mere spændende er fiske-skibene. De er totalt uforudsigelige: så sejler de lidt den ene vej, så skifter de kurs, så ligger de lidt stille, så trawler de i cirkler og vi er ikke helt overbeviste om at de holder udkig hele tiden. Til gengæld holder de rorsmanden godt beskæftiget.

Ella oplevede at de marokkanske fiskejoller kom sejlende uden lys på og først tændte deres olielampe når de var i tale-afstand – for at spørge efter cigaretter og whisky. Dem mødte vi ikke nogen af.
Og nogle gange har man en 3 timers nattevagt hvor der ikke sker en pind

Men sikke nogle fantastiske solopgange man får, med den endeløse horisont som eneste nabo !

Øj, vi er kommet langt siden sidst, vi havde nogle gode dage sydpå i Portugal, men da den første brise dukkede op på vejrudsigten satte vi kursen mod afrika.

Vejrudsigter er dog ikke noget man skal sætte alt for meget lid til heromkring så vi startede ud sammen med Ella med den -indtil videre- længste motor tur vi har haft. Senere kunne vi sætte spiler og endeligt kom vi til Marokko.

Nyt gæsteflag og det gule signalflag blev sat.

Bemærk, ny vinkel.

Vi startede i Mohammedia, lidt nord for Casablanca, super marina med alle faciliteter, jordens venligste havne kaptajn og gratis wifi!, man tænker jo at nu er det afrika – og så bliver man jo lidt overrasket.

Mohammedia viste sig at være en hyggelig “tourist de maroc” by med omrejsende tivoli og det hele.

Vi tog også en tur til Casablanca og så verdens 3. største moske, den er ret ny (færdig i 90′erne vistnok) og meget fantastisk og utrolig og smuk og stor.

Så gik turen sydpå mod Essouria. Og midt om natten mødte vi det bedst oplyste fiskegrej vi har oplevet indtil videre – et tunfiskenet og sejlede lige ind i det – i modsætning til Ella (et par dage senere) sad vi ikke fast i det, men man kunne tydeligt mærke nettet hive i roret… pyhh…tæt på…

Vi ankom til Essouria og det lignede umiddelbart mere det afrika vi havde ventet – vi blev lagt udenpå en sejlbåd der låg uden på en stor redningsbåd og da sejlbåden sejlede næste dag var vi de eneste turister i havnen. Det var en sjov og lidt presset oplevelse med masser af små og store fiskebåde der hele tiden væltede forbi… det blev ikke bedre da både Ella og og en stor 45 fods båd lagde sig udenpå os.

Men det var godtnok eksotisk det hele – Sinus placeret midt i den travle fiskehavn.

Oven i købet var der en masse dovne katte som poserede pænt i de rustikke omgivelser.

Vi blev dog hurtigt trætte af al postyret og vente stævnen mod Canarie, og efter en dejlig sejlads kom vi til Lanzerote – eller rettere en ø lidt nord på – Isla Graciosa.

Byen på Isla Graciosa ligner mest noget fra en Mexikansk film, med sand i gaderne og støvede caféer. Men lækkert var det.

Så tog fanden ved os og vi tog nogle gode sejladser med få stop fra Lanzerote forbi Fuerto Ventura

Som vi kun lige nåede at se i 20 minutter før vi drønede mod Tenerife.

Her skal vi nemlig mødes med vores første gæst, nemlig Nikolajs bror, Anders og han er vist lige landet.

Hilsener til alle derhjemme!

Slut herfra.