Archive for September, 2010

Sejle, sejle, sejle….

Wednesday, September 8th, 2010

Vi var blevet fortalt at vores fokus hurtigt ville vende sig fra selve det at sejle til at opleve noget der hvor vi kommer til.
Til at starte med var det svært at forestille sig; sejladsmæssigt var det en stor udfordring at komme til tidevands-land. Specielt i England hvor strømmen ofte var ret stærk og hvor vi kunne ligge i flere timer og krydse mod strøm og vind og kun opnå ikke at blive sat tilbage. I England havde vi også meget modvind så vi var meget glade for det nye kraftige forsejl som bare står kniv-skarpt på en bidevind. Vi blev også meget glade for rebe-systemet hvor vi med den nye rig har 1. og 2. reb ført til cockpittet; det er virkelig en fornøjelse at én person kan rebe når der er meget vind uden at skulle på dækket. Det betyder at man reber tidligere og at sejladsen bliver mere behagelig.
Vi har været ude i en del vind med den nye rig, og det fungerer rigtig godt.

Efter vi rundede Spaniens nordvestlige hjørne har vi dog mest haft udfordringer med for lidt vind. Vi har for det meste vinden med os, men der er ikke meget af den og det er ikke en god kombination med atlanterhavs-dønningerne. Så ligger båden og ruller og sejlene slår fra side til side og udover at det ikke lyder godt er det heller ikke særligt sundt for grejet.

Cap Finisterre rundes i svag vind

Cap Finisterre rundes i svag vind

Men når vinden er til det kan vi sætte spileren.

Her er vi på vej mod Isla Cies i svag vind, men der er lige nok til spileren og vi sejlede omkring 10 timer for spiler den dag, det var en fornøjelse !

Her er vi på vej mod Isla Cies i svag vind, men der er lige nok til spileren og vi sejlede omkring 10 timer for spiler den dag, det var en fornøjelse !

Men det er sandt at det der fylder er oplevelserne og det kan måske også fornemmes på vores blog-indlæg som næsten ikke handler om at sejle.
Vi har nu været i 7 forskellige lande med vores båd. Der er noget særligt over at være ankommet på den måde og over at have sit eget hjem med. Både Spanien og Portugal ankom vi til om natten, så oplevelsen forstærkes af at vågne op i et nyt land som pludselig ser helt anderledes ud i dagslys. Og så ud på oplevelse, der er ikke noget ved at sejle til et sted og så ‘bare’ overnatte i marinaen for at sejle videre næste morgen.

Ankerpladsen i Bayona som den kan tage sig ud i smukt lys

Ankerpladsen i Bayona som den kan tage sig ud i smukt lys

Ankerpladsen skimtes fra bagsiden af byen.

Ankerpladsen skimtes fra bagsiden af byen.

Vi har mødt mange andre både på vej samme retning som os. En stor del nordmænd, nogle svenskere og selvfølgelig englændere, hollændere, belgiere og tyskere, men kun en enkelt dansker. De fleste sejler i store både i forhold til os, dvs 42 fod og derover (vi har mødt 2 svenskere på hhv 54 og 56 fod) og de fleste med brusebad i båden – en luxus vi slet ikke kan forestille os, vi er ret tilfredse med den luxus vi har ombord, og udover at Sinus sejler rigtig godt, så er det også den der gør at vi overhovedet er afsted og får lov at opleve alt det.

6/9 2010

Monday, September 6th, 2010

Det er i øjeblikket svært at finde nogen steder der ikke ligner postkort eller billeder fra rejsekataloger, den spansk/portugisiske atlanterhavskyst er bare rigtigt nice.

Lækre fjorde og lidt for fotogene fiskebyer med malede fiskebåde og det hele.

Og fjelde, som nordmændene jo kalder det (nordmænd er her mange af).

muxie1

Og de (spanierne) er jo helt vilde med fodbold

muxie_bold

Denne del af spanien ender nogenlunde i Bayona som nok var lidt rigeligt turist’et for os, men lige ved siden af ligger Isla Cies.

Ankring ved stranden.

isla_cies1

Udsigt over øerne.

isla_cies2

Men det kunne jo ikke vare ved og vi sejlede videre til Portugal.

porto_flag

Her er der ikke så meget med fjorde og øer, men her er nu ret rart alligevel.

Vi har set et Castello.

castello1

Og også her var en ret ok udsigt.

castello2

Her er også ret mange springvand.

springvand

Nu er vi kommet til Leixões, ret tæt på Porto.

Og Porto kan vi godt anbefale

porto1

det er en meget flot by, meget slidt – men det ser godt ud, den måde den er slidt på.

porto2

Tja… der sker ikke så meget andet end at vi er turister, her er ikke meget vind og det er lidt frustrerende når vi sejler, bølgerne gør at sejlene tit kommer til at stå og klapre og der skal meget til før vi tænder for maskinen.

Marokko kommer nærmere og nærmere, det er vi meget spændte på.