Sinus

Da vi ankom til Corme efter Biscayen var det skønt sommervejr og vi nød varmen og den afslappede stemning i store doser.

Vi tog en kort sejltur videre til Ria de Camariñas hvor marinaen i Camariña var lille og hyggelig og vi kunne få et bad samt lidt frisk vand på tanken.
Det blev også til en vandretur og lidt udforskning af den spanske mad med mere. Vi skal lige vænne os til siestaen: kl 13 lukker alle butikker og mellem ca 16 og 19 er der lukket for køkkenerne i de ellers tætliggende ‘tapas y raciones’ – steder. Og Cormes bedste restaurant åbnede først kl 21 for aftenserveringen.

Og så var der wifi i marinaen hvilket ellers har været enten meget dyrt eller ikke tilstede i de engelske, franske, hollandske og tyske marinaer vi har besøgt, så der måtte vi gå med næserne i telefonerne for at finde åbne netværk og har siddet på gadehjørner og plankeværk når vi har været på netbank, opdateret blog og hentet vejrdata. Men her fik vi hørt lidt dansk radio og surfet en del den dag vi lå der i regnvejr.

Så klarede vejret op og vi ville videre.
Det viste sig så at nu var der stort set ingen vind og vi besluttede hurtigt at droppe en heldags-sejlads for motor i Atlanterhavsdønninger og gik istedet ind i Muxia som vi ellers havde kigget på gennem kikkert og besluttet at vi ikke ville til.

Muxia er ifølge vores pilot-book “a minor fishing harbor but with some developing tourism” og vi har lagt os for anker i havnen mellem fiske-båds-bøjer og 1000 måger. Der er de senere  år blevet lavet 4 top-moderne pontoner med en masse bådpladser, men da vi kom var der ingen andre turist-både og pontonerne ser ud til at være blevet indtaget af mågerne istedet (gæt om man har lyst til at sætte fødderne på broerne ?).

Vejrudsigten viste 3-4 dage med SW og W vind, hvilket er lige imod de steder vi skal hen, efterfulgt af en periode med nordlig vind, hvilket passer os bedre. Så vi besluttede at blive nogle dage.

Muxia bliver besøgt af mange rygsæks-rejsende og det er vist noget med at det er en del af pilgrims-ruten. Vi har dog ikke set nogen brænde deres tøj endnu, men på biblioteket kan man få udstedt et pilgrims-diplom hvis man ellers har de rette stempler i sit pilgrimspas.

Vi har dog gået vores egne ruter og nydt den vilde og storslåede natur.

Når vi kigger på vores vejrdata kan vi se at der lige skal et par ‘snurre-basser’ forbi med noget kraftig SW vind og mens jeg skriver dette sidder vi i båden i regnvejr og kigger på at  vindmåleren runder 18-19 m/s og holder øje med om ankeret holder og lytter til alle lydene….

Men så snart vinden drejer lidt mere i den rigtige retning drøner vi mod syd hvor vejret vist ikke er helt lige så omskifteligt.

Vi har forladt Falmouth, England og Fish’n Chips, men vi har taget Marmite med.

Vi var ret heldige ikke at vente flere dage på god vejrudsigt og turen over Biscayen foregik i rimeligt ro og orden. Der var nogengange meget vind og nogengange ingen vind, det Biscayen udmærkede sig mest ved var vejrskifte og vindskifte… ret hurtige.

Vi sejlede fra lørdag til torsdag og det er helt klart den længste tur nogen af os har gjort i et stræk, det har vist sig at være helt ok at være to til sådan en lang tur. Om natten skifter vi vagt hver 3. time og det fungerer rigtigt godt.

Når man så ovenikøbet får besøg af delfiner og sågar spoutende hvaler så føler man virkeligt at man er kommer langt væk.

Om natten er der næsten konstant morild omkring båden, så man ligger i et lysspor i den mørke nat. Delfinerne svømmer som lysende pile under og ved siden af båden. Og man kan høre deres vejrtrækning ude i mørket. Det er ret vildt når man sidder dér og føler sig lidt ensom i den mørke nat.

De kommer selvfølgeligt også om dagen, og det kan man fotografere.

Så vi rendte ind i spanien.

Og det er ret fedt, smukke ankerpladser i små fiskerbyer, det er næsten for meget og vi må da også tit ind og tjekke om det bare er papmaché.

Nogen siger at denne del af Spanien ligner den skotske kyst, med varme på.

Det finder vi måske ud af på vej hjem.

Sinus Out.

Så er den sidste dims installeret på vores nye mast, vores vindinstrument.

Så kan vi endeligt se at vinden blæser så meget som vi tror.

Her kan man se det i toppen af masten.

Og så kom Red Arrows lige forbi og fejrede det sammen med os.