Archive for July, 2010

19/7 2010

Monday, July 19th, 2010

Vi fordriver tiden så godt vi kan i Chichester og omegn.

Mastefoden skulle skiftes og det er den blevet, sejlene er så godt som færdige, masten er i produktion og sceptrene (hegnspælene til søgelænderet) som var blevet bøjet af masten er under kærlig behandling.

Vi har set en ret sort svane og ellers er her mange måger og det.

sort_svane

Derudover er der ikke så meget at berette, andet end stemningen ombord er høj, på trods af den megen landgang.

10/7 2010

Sunday, July 11th, 2010

Little Hampton er en fin lille by og man kunne have fundet værrer steder at parkere.

Vi har ventet på at få ordnet forsikring, rigger osv og det har indtil videre været en ret god oplevelse. Panthanius har været en god samarbejdspartner.

Men ventetiden har ikke været spildt, vi har pudset og poleret båden, og da ca alle i Little Hampton har hørt om ”the demasted danes” kom der mange forbi der lige skulle kikke og have en lille snak om hvordan og hvorledes og det var da en pæn båd.

sinus1

sinus2

Ellers har vi været lidt rundt i området, en tur op af floden Arun i gummibåden og en tur rundt i landskabet, tja ”støvet lidt rundt” som man siger.

lene

Her er der selvfølgeligt også ret meget forskel på tidevandet og den ene del af havnen tørrer simpelthen helt ud og kun både med dobbelt køl eller flad bund kan ligge hér.

havn2

Det gør det nemt at arbejde med bunden som en lokal sejler sagde, men det bestemmer vist også rimeligt meget over hvornår man kan sejle.

Nå, men et rigger firma fra Chichester skal lave vores nye mast og derfor sagde vi farvel til Little Hampton og sejlede for motor til Chichester harbour.

videre

Chichester harbour er en slags fjord med små marinaer, ankerpladser og generelt gang i den. Her i dag er der ca 1000 små joller, sejlbåde, motorbåde og fiskere der sejler rundt ind imellem hinanden i et stort kaos. Meget hyggeligt sted.

chichester

Riggeren kan først begynde mandag, så vi ligger lidt for anker indtil da, fisker, stener osv

Vi kommer desværre nok til at nyde Chichester i små 4 uger… måske mere, ifølge riggeren.

Det er jo så en god grund til at udforske england noget mere.

Vi er super glade for kommentarerne!

3/7 2010

Saturday, July 3rd, 2010

Vi er taget videre fra Dover og har sejlet langs den lækre engelske kyst.

eng_kyst

Vi var inde i Brighton – engelsk kystturisme x 1000. Så hurtigt videre.

Da pludseligt…

BANG!

Så væltede masten, alle sejl i vandet – et øjebliks panik. Et sus af adrenalin. Hvad sker der?!?!

Heldigvis er ingen kommet noget til.

Vi kalder PAN PAN til kystvagten med vores ekstra VHF, den normale virker ikke så godt med antennen 5 m nede i vandet på masten.

Vi tør ikke tænde for motoren og selv sejle ind med alle de fald osv i vandet.

nikoPaaBaaden

Vi får kontakt med kystvagten og de seje drenge fra RNLI Little Hampton (Royal National Lifeboat Institution) kommer ræsende og hjælper.

De lavede endda en lille video af det.

Først får vi masten op, den viser sig at være knækket… æv troede vi skulle have den på igen…

Men alt bliver hevet op på båden og så trækker de os ind mod kysten – desværre er det blevet lavvande, så vi kan ikke sejle i havn med det samme. Faktisk skulle vi vente i 4 timer før der var nok vand i havneindløbet og vi kunne sejle ind.

Så to af RNLI’erne drøner ind efter fish’n chips og vi er lige pludselig på picnic med Gavin fra RNLI som bliver på Sinus.

leneOgGav

Ret sent om aftenen kommer vi endelig i havn og vi kan slappe lidt mere af og kikke skader.

sinus_mast

Nu er vi igang med at ordne alt med forsikring osv og det ser ud til at vi kommer til at spendere en del tid her i England før vi kan komme videre.

Og videre, det kommer vi :-)